From Jante with love
3.0
"Du skal ikke tro, du er noget". Så hårdt er Jantelovens første bud, som Misery Harbours hovedperson Espen prøver at flygte fra
I 1915's Jante står Espen Arnakke (Nikolaj Coster Waldau) ved sit livs skillevej. Bliver han, kan han se frem til 30-40 års afsindigt hårdt arbejde i det lokale støberi nøjagtig som sine forfædre. Stikker han af mod nye territorier, er der ingen garanti for, at hverken byen eller familien igen vil tage imod det fagligt begavede menneske. Da et engelsk skib lægger til og samtidigt søger en dæksdreng, pakker hans sin dagbog og nogle få ting for at stikke af - forude lurer ukendte eventyr og nye verdener.
Alt er skønt i starten: Han får en god ven og et forbillede i John Wakefield (Stuart Graham fra "Michael Collins", 1996 og "The Butcher Boy", 1997), og selvom kaptajnen udnytter bådens hierarki til tilfredstillelse af sine sadistiske sider, er det alligevel en befrielse at komme væk fra Jante. Men lykken er kort; én stikker uskyldige Espen til kaptajnen for at have smuglet proviant med om bord, og efter en ordentlig omgang pisk tager Espen endnu engang flugten. I byen Misery Harbour i Newfoundland får han hurtigt arbejde og forelsker sig hjerteligt i kollegaen Eva. Men fortiden melder sin ankomst, da John også kommer til Misery Harbour.
Flygtningen
Han påstår sig uskyldig i at have meldt Espen til kaptajnen tidligere og tilbyder fred over en flaske snaps. Men John har sin helt egen dagsorden og viser først nu sit sande ansigt ved at forføre Eva, velvidende at en smertende Espen ser på. Dræberinstinktet kommer op i Espen, der er bange for, hvad han kan finde på, tager konsekvensen, og stikker igen af - langt ind i det vinterkolde fremmede lands skove. Han støder på en lejr af skovhuggere og får også her arbejde - først som håbløs øksesvinger og senere som formandens højre hånd. Et opgør på liv og død lurer forude, da John en sidste gang dukker op for at gøre livet surt for Espen. Alt det fortæller forfatteren Espen i flashbacks om til en fascineret Jenny (Anneke von der Lippe) 17 år senere.
Gentagelser
Filmen er frit inspireret af Aksel Sandemoses litteratur (og liv). Sandemose skrev tre semi-selvbiografiske bøger med alter egoet Espen Arnakke i hovedrollen. Det er ikke, fordi man bliver specielt meget klogere på Jantelovens opfinder, og selvom han har opfundet et begreb, som dominerer os skandinaver mere end grundloven, så er spørgsmålet, om han egentlig er så forfærdelig interessant. Bevares, "Misery Harbour" er godt castet, billederne er virkelig smukke, og den overordnede struktur er fræk og ret independent skruet sammen. Men det virker ugennemtænkt og redundant, at den norske instruktør Nils Gaup har valgt at fortælle Espens flugt/konfrontationshistorie hele tre gange. En anden anke er John Wakefields handlinger: Hvad er det, der motiverer en dygtig og kvik mand til at bruge så megen tid og energi på at gøre livet surt for Espen?
Nej, trods Erling Thurmann-Andersen mættede billeder og komponisten Joachim Holbeks ("Riget") diskrete underlægningsmusik, efterlader "Misery Harbour" ærgerligt nok en del at ønske til at kunne kaldes rigtig gennemført.
I 1915's Jante står Espen Arnakke (Nikolaj Coster Waldau) ved sit livs skillevej. Bliver han, kan han se frem til 30-40 års afsindigt hårdt arbejde i det lokale støberi nøjagtig som sine forfædre. Stikker han af mod nye territorier, er der ingen garanti for, at hverken byen eller familien igen vil tage imod det fagligt begavede menneske. Da et engelsk skib lægger til og samtidigt søger en dæksdreng, pakker hans sin dagbog og nogle få ting for at stikke af - forude lurer ukendte eventyr og nye verdener.
Alt er skønt i starten: Han får en god ven og et forbillede i John Wakefield (Stuart Graham fra "Michael Collins", 1996 og "The Butcher Boy", 1997), og selvom kaptajnen udnytter bådens hierarki til tilfredstillelse af sine sadistiske sider, er det alligevel en befrielse at komme væk fra Jante. Men lykken er kort; én stikker uskyldige Espen til kaptajnen for at have smuglet proviant med om bord, og efter en ordentlig omgang pisk tager Espen endnu engang flugten. I byen Misery Harbour i Newfoundland får han hurtigt arbejde og forelsker sig hjerteligt i kollegaen Eva. Men fortiden melder sin ankomst, da John også kommer til Misery Harbour.
Flygtningen
Han påstår sig uskyldig i at have meldt Espen til kaptajnen tidligere og tilbyder fred over en flaske snaps. Men John har sin helt egen dagsorden og viser først nu sit sande ansigt ved at forføre Eva, velvidende at en smertende Espen ser på. Dræberinstinktet kommer op i Espen, der er bange for, hvad han kan finde på, tager konsekvensen, og stikker igen af - langt ind i det vinterkolde fremmede lands skove. Han støder på en lejr af skovhuggere og får også her arbejde - først som håbløs øksesvinger og senere som formandens højre hånd. Et opgør på liv og død lurer forude, da John en sidste gang dukker op for at gøre livet surt for Espen. Alt det fortæller forfatteren Espen i flashbacks om til en fascineret Jenny (Anneke von der Lippe) 17 år senere.
Gentagelser
Filmen er frit inspireret af Aksel Sandemoses litteratur (og liv). Sandemose skrev tre semi-selvbiografiske bøger med alter egoet Espen Arnakke i hovedrollen. Det er ikke, fordi man bliver specielt meget klogere på Jantelovens opfinder, og selvom han har opfundet et begreb, som dominerer os skandinaver mere end grundloven, så er spørgsmålet, om han egentlig er så forfærdelig interessant. Bevares, "Misery Harbour" er godt castet, billederne er virkelig smukke, og den overordnede struktur er fræk og ret independent skruet sammen. Men det virker ugennemtænkt og redundant, at den norske instruktør Nils Gaup har valgt at fortælle Espens flugt/konfrontationshistorie hele tre gange. En anden anke er John Wakefields handlinger: Hvad er det, der motiverer en dygtig og kvik mand til at bruge så megen tid og energi på at gøre livet surt for Espen?
Nej, trods Erling Thurmann-Andersen mættede billeder og komponisten Joachim Holbeks ("Riget") diskrete underlægningsmusik, efterlader "Misery Harbour" ærgerligt nok en del at ønske til at kunne kaldes rigtig gennemført.
19/11-2018
