Øjnene er sjælens spejl
3.0
"Hudløs" er et velspillet hverdagsdrama om menneskelige reaktioner ved mødet med anderledes tænkende
Fra det øjeblik vi ser skyggen af Savario (Kim Rosso Stuart) første gang, fornemmer vi, at noget er galt. Hans holdning er lurvet og hans fremtoning iøvrigt, er verdensfjern. Han holder intenst øje med Gina (Anna Galiéna) og placerer samtidigt 4-5 cigaretskod på en sirlig række, alle med filteret nedaf. Ordløst og via billederne er Savario stemplet som mentalt afvigende.
Det skræmmende ukendte
Savario er besat af Gina og han ved, mere eller mindre intuitivt, at hun kan gøre ham rask. Derfor prøver han at komme i kontakt med hende ved at sende hende poetiske kærlighedsbreve og langstilkede roser. Til at begynde med holder hun det hemmeligt for sin kæreste Ricardo, men skæbnen vil, at han finder brevene. Tiden går, og da brevene bliver ved med at komme, opsøger Ricardo i et anfald af raseri Savario. Situationen bliver bestemt ikke bedre, da parret finder ud af, at de har af gøre med en sindssyg person.
Ricardo er kold og ønsker blot den unge Savario; "...spærret inde på en anstalt sammen med alle de andre psykopater....". Gina derimod, har set Savarios følsomme, kunstneriske væsen skinne igennem i brevene og føler sig tiltrukket af det mørke vanvid. Hun overtaler Ricardo til, at de sammen skal bruge tid med Savario, og samtidig involverer hun sig på egen hånd i hans liv. Ginas godtroende involvering tager dog langsomt overhånd og får fuldstændig uventede konsekvenser for parret, vel at mærke.
"Hudløs" er hverdagsrealisme som kun italienerne forstår at lave den. Med sans for storbylivets detaljer føres vi rundt i et pulserende Rom, hvor afvigere ikke tildeles megen plads. Ginas og især Ricardos uvidenhed, og deraf følgende angst, er nøjagtigt gengivet i dette intense psykologiske portræt. Det er ikke kun Savario, som er hudløs. Nok er han hyperintelligent og supersensitiv, men både Gina og Ricardo bliver hudløse når galskaben faretruende griber ind i deres ellers så trygge hverdag.
Hvad den ene ikke har, har den anden
Alle tre hovedrolleindehavere leverer gode præstationer. Kim Rosso Stuart er meget overbevisende som Savario. Hans intense, men let slørede blik vidner om kringlet tankevirksomhed. Man fornemmer hans følelse af, modvilligt at være spærret inde i et uforståeligt tankeunivers, når han åbner sig for Gina.
Anna Galiéna spiller Gina med sødme og blidhed og vi forstår, at hun er splittet mellem beskyttertrang og fysisk tiltrækning i forholdet til Savario. Hun har ikke før oplevet denne form for besættelse og Savario har desuden den blidhed og kunstneriske personlighed, som den grove macho Ricardo mangler. Det er netop af denne grund, at Ricardo er et truet væsen. Situationen er vanskelig, for samtidig med at en anden mand gør kur til hans kvinde, kan han på grund af Savarios sygdom intet stille op.
"Hudløs" er en ganske god case-story under emnet sindssyge-i-samfundet. Filmens personer er nuancerede og det skåner os især for det typiske klichéfyldte filmportræt af en savlende, rokkende sindssyg. Savario er nok lurvet og til tider usoigneret, men han er derudover et menneske! "Hudløs" fungerer bedst i de scener hvor instruktøren Alessandro D'Alatri i nærbilleder lader kameraet undersøge personernes ansigter. Han har tydeligvis 'flair' for personinstruktion. Få ting siges og meget læses i ansigtsudtrykket.
Desværre glemmer D'Alatri til sidst, at antydningens kunst er den bedste. En skuffende slutning på et ellers udemærket, og oven i købet seriøst hverdagsdrama.
Fra det øjeblik vi ser skyggen af Savario (Kim Rosso Stuart) første gang, fornemmer vi, at noget er galt. Hans holdning er lurvet og hans fremtoning iøvrigt, er verdensfjern. Han holder intenst øje med Gina (Anna Galiéna) og placerer samtidigt 4-5 cigaretskod på en sirlig række, alle med filteret nedaf. Ordløst og via billederne er Savario stemplet som mentalt afvigende.
Det skræmmende ukendte
Savario er besat af Gina og han ved, mere eller mindre intuitivt, at hun kan gøre ham rask. Derfor prøver han at komme i kontakt med hende ved at sende hende poetiske kærlighedsbreve og langstilkede roser. Til at begynde med holder hun det hemmeligt for sin kæreste Ricardo, men skæbnen vil, at han finder brevene. Tiden går, og da brevene bliver ved med at komme, opsøger Ricardo i et anfald af raseri Savario. Situationen bliver bestemt ikke bedre, da parret finder ud af, at de har af gøre med en sindssyg person.
Ricardo er kold og ønsker blot den unge Savario; "...spærret inde på en anstalt sammen med alle de andre psykopater....". Gina derimod, har set Savarios følsomme, kunstneriske væsen skinne igennem i brevene og føler sig tiltrukket af det mørke vanvid. Hun overtaler Ricardo til, at de sammen skal bruge tid med Savario, og samtidig involverer hun sig på egen hånd i hans liv. Ginas godtroende involvering tager dog langsomt overhånd og får fuldstændig uventede konsekvenser for parret, vel at mærke.
"Hudløs" er hverdagsrealisme som kun italienerne forstår at lave den. Med sans for storbylivets detaljer føres vi rundt i et pulserende Rom, hvor afvigere ikke tildeles megen plads. Ginas og især Ricardos uvidenhed, og deraf følgende angst, er nøjagtigt gengivet i dette intense psykologiske portræt. Det er ikke kun Savario, som er hudløs. Nok er han hyperintelligent og supersensitiv, men både Gina og Ricardo bliver hudløse når galskaben faretruende griber ind i deres ellers så trygge hverdag.
Hvad den ene ikke har, har den anden
Alle tre hovedrolleindehavere leverer gode præstationer. Kim Rosso Stuart er meget overbevisende som Savario. Hans intense, men let slørede blik vidner om kringlet tankevirksomhed. Man fornemmer hans følelse af, modvilligt at være spærret inde i et uforståeligt tankeunivers, når han åbner sig for Gina.
Anna Galiéna spiller Gina med sødme og blidhed og vi forstår, at hun er splittet mellem beskyttertrang og fysisk tiltrækning i forholdet til Savario. Hun har ikke før oplevet denne form for besættelse og Savario har desuden den blidhed og kunstneriske personlighed, som den grove macho Ricardo mangler. Det er netop af denne grund, at Ricardo er et truet væsen. Situationen er vanskelig, for samtidig med at en anden mand gør kur til hans kvinde, kan han på grund af Savarios sygdom intet stille op.
"Hudløs" er en ganske god case-story under emnet sindssyge-i-samfundet. Filmens personer er nuancerede og det skåner os især for det typiske klichéfyldte filmportræt af en savlende, rokkende sindssyg. Savario er nok lurvet og til tider usoigneret, men han er derudover et menneske! "Hudløs" fungerer bedst i de scener hvor instruktøren Alessandro D'Alatri i nærbilleder lader kameraet undersøge personernes ansigter. Han har tydeligvis 'flair' for personinstruktion. Få ting siges og meget læses i ansigtsudtrykket.
Desværre glemmer D'Alatri til sidst, at antydningens kunst er den bedste. En skuffende slutning på et ellers udemærket, og oven i købet seriøst hverdagsdrama.
19/11-2018