At være voksen og følsom...
2.0
Babyer og i særdeleshed mænd og babyer hærger filmlærrederne
At mænd ikke alene kan få børn, men faktisk også, uden kvindelig indblanding, selv er i stand til at passe dem, give dem mad og endda skifte ble, er intet mindre end en sensation. I hvert fald hvis man skal tro filmindustriens udbud af baby-komedier. At det at få et barn er noget, der nødvendigvis forandrer ens liv afgørende, er tilsyneladende kun noget kvinder er i stand til at være forberedt på. Så abstrakt og langsigtet kan mænd ikke tænke - et barn må nødvendigvis komme som et fuldstændigt chok for dem.
I ånden fra "Tre mand og en baby" og tildels "Ni måneder" er "Jack og Sarah" endnu et bud på, hvad der sker, når man sætter en mand til at passe en baby, og hvad det er, ved vi jo egentlig godt på forhånd: Han bliver voksen og følsom. Og det sker også for Jack. Dog skal der i denne film lidt mere til end bare en sød hjælpeløs baby. Der må en snusfornuftig og rapkæftet amerikansk barnepige førend Jack for alvor kan blive ansvarsbevidst.
Hvor er barnets mor?
For at ansvaret for babyen for alvor kan være et chok for den mandlige hovedperson i babykomedien, kan der naturligvis ikke være nogen mor tilstede, som eventuelt kunne tage sig af barnet. Eftersom mødre er et naturligt vedhæng til børn, må man finde på en eller anden grund til, at hun er fraværende. Man kan vælge, som i "Tre mænd og en baby" mere eller mindre at lade babyen dumpe ned med storken, eller som i "Jack og Sarah" - måske fordi det er en engelsk film - at lade grunden være lidt mere realistisk. Jacks kone dør ved fødslen.
Jack, der før fødslen har været et ualmindeligt dumt svin, går fuldstændig ned over sin kones død og begynder at drikke. I første omgang vil han slet ikke have noget med sin datter at gøre, men hans (iøvrigt meget emsige) forældre og svigerforældre tvinger ham til at se sit faderlige ansvar i øjnene. Efterhånden får Jack samlet stumperne af sit liv op og lærer at være far for Sarah. Som alle forældre - både enlige og ikke enlige - ved, er det svært at få sit barn passet. Heldigvis er penge ikke noget problem, så Jack ansætter en fuldtidsbarnepige, den amerikanske pige Amy, som han har mødt på en café. Hun er både rapkæftet og sjusket men god til børn og er ikke uden videre indstillet på at lade sig behandle som et tyende. Så de må nødvendigvis forelske sig i hinanden.
For mange strenge
"Jack og Sarah" er på den ene side en baby-film i den efterhånden velkendte tradition, hvor dem, der på en ene eller anden mere eller mindre mystisk måde får en baby, aldrig har noget, der bare ligner økonomiske problemer, men gerne køber hele indholdet af den lokale babybutik. Den er af den slags film, der indeholder den obligatoriske scene, hvor den nybagte 'forælder' lige synes, han har fået situationen under kontrol og holder den nuttede, nøgne baby op, der så omgående tisser på ham. Men på den anden side er det også en film om en mand, der mister sin kone og må lære at leve med sorgen og tabet. For det tredie er det en historie om, hvordan Amy klarer sig som amerikaner i London. For det fjerde er det en kærlighedshistorie mellem Jack og Amy. Derudover er der også nogle mindre sidehistorier, blandt andet om en hjemløs, som Jack bliver ven med og ansætter som sin butler. Filmen er med andre ord temmelig skizofren. Den ender med at være hverken fugl eller fisk, og så er den oveni købet lidt småkedelig.
At mænd ikke alene kan få børn, men faktisk også, uden kvindelig indblanding, selv er i stand til at passe dem, give dem mad og endda skifte ble, er intet mindre end en sensation. I hvert fald hvis man skal tro filmindustriens udbud af baby-komedier. At det at få et barn er noget, der nødvendigvis forandrer ens liv afgørende, er tilsyneladende kun noget kvinder er i stand til at være forberedt på. Så abstrakt og langsigtet kan mænd ikke tænke - et barn må nødvendigvis komme som et fuldstændigt chok for dem.
I ånden fra "Tre mand og en baby" og tildels "Ni måneder" er "Jack og Sarah" endnu et bud på, hvad der sker, når man sætter en mand til at passe en baby, og hvad det er, ved vi jo egentlig godt på forhånd: Han bliver voksen og følsom. Og det sker også for Jack. Dog skal der i denne film lidt mere til end bare en sød hjælpeløs baby. Der må en snusfornuftig og rapkæftet amerikansk barnepige førend Jack for alvor kan blive ansvarsbevidst.
Hvor er barnets mor?
For at ansvaret for babyen for alvor kan være et chok for den mandlige hovedperson i babykomedien, kan der naturligvis ikke være nogen mor tilstede, som eventuelt kunne tage sig af barnet. Eftersom mødre er et naturligt vedhæng til børn, må man finde på en eller anden grund til, at hun er fraværende. Man kan vælge, som i "Tre mænd og en baby" mere eller mindre at lade babyen dumpe ned med storken, eller som i "Jack og Sarah" - måske fordi det er en engelsk film - at lade grunden være lidt mere realistisk. Jacks kone dør ved fødslen.
Jack, der før fødslen har været et ualmindeligt dumt svin, går fuldstændig ned over sin kones død og begynder at drikke. I første omgang vil han slet ikke have noget med sin datter at gøre, men hans (iøvrigt meget emsige) forældre og svigerforældre tvinger ham til at se sit faderlige ansvar i øjnene. Efterhånden får Jack samlet stumperne af sit liv op og lærer at være far for Sarah. Som alle forældre - både enlige og ikke enlige - ved, er det svært at få sit barn passet. Heldigvis er penge ikke noget problem, så Jack ansætter en fuldtidsbarnepige, den amerikanske pige Amy, som han har mødt på en café. Hun er både rapkæftet og sjusket men god til børn og er ikke uden videre indstillet på at lade sig behandle som et tyende. Så de må nødvendigvis forelske sig i hinanden.
For mange strenge
"Jack og Sarah" er på den ene side en baby-film i den efterhånden velkendte tradition, hvor dem, der på en ene eller anden mere eller mindre mystisk måde får en baby, aldrig har noget, der bare ligner økonomiske problemer, men gerne køber hele indholdet af den lokale babybutik. Den er af den slags film, der indeholder den obligatoriske scene, hvor den nybagte 'forælder' lige synes, han har fået situationen under kontrol og holder den nuttede, nøgne baby op, der så omgående tisser på ham. Men på den anden side er det også en film om en mand, der mister sin kone og må lære at leve med sorgen og tabet. For det tredie er det en historie om, hvordan Amy klarer sig som amerikaner i London. For det fjerde er det en kærlighedshistorie mellem Jack og Amy. Derudover er der også nogle mindre sidehistorier, blandt andet om en hjemløs, som Jack bliver ven med og ansætter som sin butler. Filmen er med andre ord temmelig skizofren. Den ender med at være hverken fugl eller fisk, og så er den oveni købet lidt småkedelig.
19/11-2018
