Would I Lie To You?
4.0
Af børn og fulde folk - og for en kort bemærkning Jim Carrey - skal man høre sandheden, og det er faktisk rigtig sjovt
Den toptunede advokat Fletcher Reede, alias succes-komikeren Jim Carrey, er "Fuld af løgn". Det er jo egentlig ikke noget nyt, når det gælder advokater, og Fletcher befinder sig da også særdeles godt med tingenes tilstand. Hans karriere går strygende og alle er vilde med ham, lige pånær hans ex-kone Audrey (Maura Tierney) og hans lille søn Max (Justin Cooper). Især sidstnævnte er godt træt af, at farmand Fletcher aldrig overholder deres aftaler og altid undskylder sig med en eller anden vanvittig løgn. Så da Fletcher også misser Max' fødselsdag, er det dråben, der får bægeret til at flyde over. Max puster lysene på sin lagkage ud og ønsker, at hans far ikke kan lyve - i bare 24 timer.
Sådanne ønsker kan jo altid opfyldes på film, og minsandten om ikke også det sker i dette tilfælde. Fletcher kan pludselig ikke lyve - og så har vi balladen. For hele hans karriere-facade er jo netop bygget på løgn og latin, og hvad værre er, lige netop i løbet af de 24 timer, har han en meget vigtig sag, der kun kan vindes, hvis han lyver så vandet det driver.
Fin komik
"Fuld af løgn" er helt og holdent Jim Carreys film. Fra første til sidste klip stjæler han - som vanligt - billedet, og det er faktisk helt ok. For når Jim Carrey er sjov, er han rigtig sjov, og det er han heldigvis i denne omgang. Filmen er spækket med scener, hvor Carreys visuelle komik kører for fuld udblæsning, og der er nogle meget fine ting imellem.
Som da det er ved at gå op for Fletcher, at han rent faktisk ikke kan lyve, og derfor lige må teste det for at være helt sikker. Han styrter ind på sit kontor, siger til sig selv: "I need a test. Something small." Han finder en blå kuglepen, holder den væk fra ansigtet og mumler: "This pen is red. RED!" Så snart han ser på kuglepennen kan han imidlertid ikke sige ordet "red". Han prøver så at skrive "this pen is red" på et stykke papir. Heller ikke det lykkes, og hans hånd ender med at gå amok, rasere skrivebordet og skrive "blue" i hele hans ansigt. Den, og mange af filmens andre scener, er ekstremt veloplagte.
Forfærdelig slutning
Til gengæld er historien som helhed små-tynd og forudsigelig, slutningen er rent ud sagt forfærdelig! Og selvom der generelt ikke er noget at klage over, når det kommer til de forskellige birolleskuespilleres præstationer, ja så er den lille Justin Cooper efter min mening noget uudholdelig. Der er for meget Macaulay Culkin-møder-Lille Per-i-søndagsskolen over ham.
Det kan jo i øvrigt være fuldstændig ligemeget, for Jim Carrey er i topform, og det er det, man skal gå efter.
Den toptunede advokat Fletcher Reede, alias succes-komikeren Jim Carrey, er "Fuld af løgn". Det er jo egentlig ikke noget nyt, når det gælder advokater, og Fletcher befinder sig da også særdeles godt med tingenes tilstand. Hans karriere går strygende og alle er vilde med ham, lige pånær hans ex-kone Audrey (Maura Tierney) og hans lille søn Max (Justin Cooper). Især sidstnævnte er godt træt af, at farmand Fletcher aldrig overholder deres aftaler og altid undskylder sig med en eller anden vanvittig løgn. Så da Fletcher også misser Max' fødselsdag, er det dråben, der får bægeret til at flyde over. Max puster lysene på sin lagkage ud og ønsker, at hans far ikke kan lyve - i bare 24 timer.
Sådanne ønsker kan jo altid opfyldes på film, og minsandten om ikke også det sker i dette tilfælde. Fletcher kan pludselig ikke lyve - og så har vi balladen. For hele hans karriere-facade er jo netop bygget på løgn og latin, og hvad værre er, lige netop i løbet af de 24 timer, har han en meget vigtig sag, der kun kan vindes, hvis han lyver så vandet det driver.
Fin komik
"Fuld af løgn" er helt og holdent Jim Carreys film. Fra første til sidste klip stjæler han - som vanligt - billedet, og det er faktisk helt ok. For når Jim Carrey er sjov, er han rigtig sjov, og det er han heldigvis i denne omgang. Filmen er spækket med scener, hvor Carreys visuelle komik kører for fuld udblæsning, og der er nogle meget fine ting imellem.
Som da det er ved at gå op for Fletcher, at han rent faktisk ikke kan lyve, og derfor lige må teste det for at være helt sikker. Han styrter ind på sit kontor, siger til sig selv: "I need a test. Something small." Han finder en blå kuglepen, holder den væk fra ansigtet og mumler: "This pen is red. RED!" Så snart han ser på kuglepennen kan han imidlertid ikke sige ordet "red". Han prøver så at skrive "this pen is red" på et stykke papir. Heller ikke det lykkes, og hans hånd ender med at gå amok, rasere skrivebordet og skrive "blue" i hele hans ansigt. Den, og mange af filmens andre scener, er ekstremt veloplagte.
Forfærdelig slutning
Til gengæld er historien som helhed små-tynd og forudsigelig, slutningen er rent ud sagt forfærdelig! Og selvom der generelt ikke er noget at klage over, når det kommer til de forskellige birolleskuespilleres præstationer, ja så er den lille Justin Cooper efter min mening noget uudholdelig. Der er for meget Macaulay Culkin-møder-Lille Per-i-søndagsskolen over ham.
Det kan jo i øvrigt være fuldstændig ligemeget, for Jim Carrey er i topform, og det er det, man skal gå efter.
19/11-2018
