Guds finger
3.0
"Twister" er efterårets hidtil flotteste effektfilm.
Var "Twister" en omnimax film, ville planetariet i København ryste sig løs fra fundamentet, flyve tværs over Skt. Jørgens Sø, og smide sig pladask oven på Søpavillonen. Denne film er ganske enkelt stor. Naturkræfterne gør Imperialbiografen til et brølende lydinferno, mens kilometerhøje tornadoer saver sig gennem det amerikanske slettelandskab. Man skal være ualmindelig blassert, hvis ikke man føler sig revet med sammen med køer, landbrugsmaskiner og mellemstore træhuse.
Amerikas østkyst har en lang og ond tradition for tornadoer - eller 'twisters', som amerikanerne kalder dem. Tornadoer opstår, når vinden begynder at rotere omkring et kraftigt lavtryk. Jo mere vinden roterer, des lavere bliver trykket i uvejrets centrum, fordi luften slynges bort. Tilsidst dannes den velkendte skypumpe som et centreret vakuum. Den suger alt med sig, og virker som en gigantisk rundsav, hvor jord, træer og andet indenfor rækkevidde kastes rundt som tænder.
Med vindhastigheder på op mod 500 km i timen er tornadoen derfor en ubuden gæst, med et livsfarligt håndtryk. Alligevel findes der mennesker, der er helt vilde med at hilse på naturkræfterne. Så snart en twister begynder at jonglere med civilisationens arvegods, sætter mere eller mindre forrykte videnskabsfolk sig bag rattet, og jagter fænomenet. Amerikanerne, som har et navn for alt, kalder dem 'tornado-hunters'.
En halvmytologisk pumpe
Jo er navnet på den kække 'all american' tornadojæger, med en kraftig twister gemt i skabet. Som barn har hun set en tornado rive hendes far med sig, og tornadoen rumsterer derfor rundt i hendes indre som et spøgelse uden ansigt. Filmens lydspor udgør en potent undertekst for dette spøgelse, der knurrende bringer forvarsel om uvejrets onde hensigter. Tornadoen er et udyr, en mørk dæmon med halvmytologiske overtoner.
Der er ingen tvivl om, at Jo - spillet af den charmerende Helen Hunt (mums!) - er en jæger med et problematisk forhold til byttedyret. Sammen med sin eks-mand har hun udviklet en maskine, der kan opmåle tornadoens indre struktur, og handlingen beskriver den hæsblæsende jagt på de stadigt voksende tornadoer. En tornado har fem niveauer opkaldt efter forskeren Theodore Fujita - fra F1 som er en babypumpe, til F5 der er et roterende fodboldstadion. Som en af jægerne bemærker - "F5 er Guds finger".
Det var en af Guds mange fingre, der hev fat Jo's far, og som filmen skrider fremad lægges der op til et uundgåeligt gensyn med faderens banemand. Selvom filmen ikke gør det til noget dybt tema, så er "Twister" derfor også en rejse i Jo's indre - dét man i gamle dage ville kalde en sjælevandring henimod sindets skyggesider. Tornadoens mørke pulserende form er som skabt til denne symbolisme, der bogstavelig talt blæser henover landskabet og vender op og ned på tornadojægerens virkelighed.
Eventyrlig realisme
Dermed kan vi godt slå fast, at den egentlige hovedperson i filmen er nr. F5. Efter at have sendt en række mindre tornadoer i forvejen, træder dæmonen selv frem - og hellige guds moder, sikke en bamse! For bare få år siden ville en film om tornadoer have gemt sig bag skæve vinkler, hurtige klip og nærbilleder for at skjule manglen på realistiske totalbilleder. I "Twister" eksisterer kompromiserne stort set ikke, og man får nogle herlige sekvenser, hvor teknisk snilde og kompetent instruktion gør effekterne storladne, fascinerende og troværdige.
Michael Crichton har skrevet manuskriptet sammen med sin kone, Anne-Marie Martin, og det er rart at se en forfatter hæve sig oven på en fiasko som "Congo". Crichton har altid stået for en amerikansk forestilling om det fantastiske - det romanceagtige eventyr med en milimetertynd psykologisk fernis og 99% 'Hope and Glory'. Imidlertid har det også altid været enormt underholdende, og "Twister" forstår på bedste vis at skrue spændingskurven op til et sted omkring forrest på biografsædet.
Film skal som bekendt ses i biografen, men gør dig selv en tjeneste, og opsøg en af de største, når du nu skal se "Twister". Så garanterer jeg, at Guds finger får dit adrenalin-barometer til at stå på alt andet end lavtryk.
Var "Twister" en omnimax film, ville planetariet i København ryste sig løs fra fundamentet, flyve tværs over Skt. Jørgens Sø, og smide sig pladask oven på Søpavillonen. Denne film er ganske enkelt stor. Naturkræfterne gør Imperialbiografen til et brølende lydinferno, mens kilometerhøje tornadoer saver sig gennem det amerikanske slettelandskab. Man skal være ualmindelig blassert, hvis ikke man føler sig revet med sammen med køer, landbrugsmaskiner og mellemstore træhuse.
Amerikas østkyst har en lang og ond tradition for tornadoer - eller 'twisters', som amerikanerne kalder dem. Tornadoer opstår, når vinden begynder at rotere omkring et kraftigt lavtryk. Jo mere vinden roterer, des lavere bliver trykket i uvejrets centrum, fordi luften slynges bort. Tilsidst dannes den velkendte skypumpe som et centreret vakuum. Den suger alt med sig, og virker som en gigantisk rundsav, hvor jord, træer og andet indenfor rækkevidde kastes rundt som tænder.
Med vindhastigheder på op mod 500 km i timen er tornadoen derfor en ubuden gæst, med et livsfarligt håndtryk. Alligevel findes der mennesker, der er helt vilde med at hilse på naturkræfterne. Så snart en twister begynder at jonglere med civilisationens arvegods, sætter mere eller mindre forrykte videnskabsfolk sig bag rattet, og jagter fænomenet. Amerikanerne, som har et navn for alt, kalder dem 'tornado-hunters'.
En halvmytologisk pumpe
Jo er navnet på den kække 'all american' tornadojæger, med en kraftig twister gemt i skabet. Som barn har hun set en tornado rive hendes far med sig, og tornadoen rumsterer derfor rundt i hendes indre som et spøgelse uden ansigt. Filmens lydspor udgør en potent undertekst for dette spøgelse, der knurrende bringer forvarsel om uvejrets onde hensigter. Tornadoen er et udyr, en mørk dæmon med halvmytologiske overtoner.
Der er ingen tvivl om, at Jo - spillet af den charmerende Helen Hunt (mums!) - er en jæger med et problematisk forhold til byttedyret. Sammen med sin eks-mand har hun udviklet en maskine, der kan opmåle tornadoens indre struktur, og handlingen beskriver den hæsblæsende jagt på de stadigt voksende tornadoer. En tornado har fem niveauer opkaldt efter forskeren Theodore Fujita - fra F1 som er en babypumpe, til F5 der er et roterende fodboldstadion. Som en af jægerne bemærker - "F5 er Guds finger".
Det var en af Guds mange fingre, der hev fat Jo's far, og som filmen skrider fremad lægges der op til et uundgåeligt gensyn med faderens banemand. Selvom filmen ikke gør det til noget dybt tema, så er "Twister" derfor også en rejse i Jo's indre - dét man i gamle dage ville kalde en sjælevandring henimod sindets skyggesider. Tornadoens mørke pulserende form er som skabt til denne symbolisme, der bogstavelig talt blæser henover landskabet og vender op og ned på tornadojægerens virkelighed.
Eventyrlig realisme
Dermed kan vi godt slå fast, at den egentlige hovedperson i filmen er nr. F5. Efter at have sendt en række mindre tornadoer i forvejen, træder dæmonen selv frem - og hellige guds moder, sikke en bamse! For bare få år siden ville en film om tornadoer have gemt sig bag skæve vinkler, hurtige klip og nærbilleder for at skjule manglen på realistiske totalbilleder. I "Twister" eksisterer kompromiserne stort set ikke, og man får nogle herlige sekvenser, hvor teknisk snilde og kompetent instruktion gør effekterne storladne, fascinerende og troværdige.
Michael Crichton har skrevet manuskriptet sammen med sin kone, Anne-Marie Martin, og det er rart at se en forfatter hæve sig oven på en fiasko som "Congo". Crichton har altid stået for en amerikansk forestilling om det fantastiske - det romanceagtige eventyr med en milimetertynd psykologisk fernis og 99% 'Hope and Glory'. Imidlertid har det også altid været enormt underholdende, og "Twister" forstår på bedste vis at skrue spændingskurven op til et sted omkring forrest på biografsædet.
Film skal som bekendt ses i biografen, men gør dig selv en tjeneste, og opsøg en af de største, når du nu skal se "Twister". Så garanterer jeg, at Guds finger får dit adrenalin-barometer til at stå på alt andet end lavtryk.
19/11-2018
