Mennesker i krig
5.0
Den engelske mesterinstruktør Ken Loach går nye veje med "Land and Freedom", en film om den spanske borgerkrig
Den historiske baggrund for "Land and Freedom" er et af de mørkeste kapitler i dette århundredes europæiske historie, den spanske borgerkrig. De allieredes tapre kamp mod nazister og fascister i 2. Verdenskrig er obligatorisk stof for enhver folkeskoleelev. Langt mindre vægt bliver der lagt på 2. Verdenskrigs forløber, borgerkrigen i Spanien, hvor slaget tilsvarende stod mellem demokrater og fascister, og hvor de senere allierede mere eller mindre støttede Francos fascistiske diktatur, fordi de var bange for demokraternes kommunistiske sympatier. Unge frivillige fra hele Europa rejste til Spanien for at kæmpe mod fascismen, men de oplevede blot fordømmelse fra deres hjemlande, og den dag i dag har de danske spaniensfrivillige ikke fået nogen oprejsning for, at de få overlevende, som vendte hjem, blev straffet med fængsel.
Krig og socialrealisme
At socialrealisten over alle socialrealister, den engelske instruktør Ken Loach, laver en film over den spanske borgerkrig, kommer umiddelbart som lidt af en overraskelse. Loach er kendt for sine indgående og hverdagsrealistiske skildringer af nutidens engelske arbejderklasse og dens problemer i det konservative England, ikke for historiske dramaer. Men Loachs stærkt venstreorienterede holdninger taget i betragtning, er der alligevel fornuft i emnevalget: På intet andet tidspunkt i nyere europæisk historie har en rigtig revolution været så tæt på at lykkes, og tilsvarende blevet slået ned med så hensynsløse midler, kulminerende med bombardementet af Guernica, skildret i Picassos berømte billede.
"Land and Freedom" følger den unge engelske arbejdsløse David (Ian Hart), set fra hans barnebarns synspunkt, mens hun roder i hans efterladte papirer. Ved et møde hører David om krigen, og han melder sig som frivillig og rejser til Spanien. Ved et tilfælde bliver han optaget i den revolutionære POUM-milits, hvor dagene veksler mellem enerverende ventetid og nærkamp med de fascistiske styrker. I starten klarer militsen sig godt, på trods af de mange diskussioner om, hvordan revolutionen egentlig skal føres ud i livet. Men større begivenheder begynder at spille ind: Folkefronten er trængt, mangler våben, og bliver splittet af indbyrdes uenighed mellem de Moskva-tro Stalinister og de mere anarkistiske grupper. Efter at David er blevet såret af et eksploderende gevær, melder han sig til kommunisterne i stedet. Men her er revolutionsånden ved at vige for disciplin og magtbegær, og påvirket af pigen Blanca (Rosana Pastor), som David er forelsket i, vender han tilbage til POUM-militsen - men også dén er for alvor ved at blive fanget i Folkefrontens indbyrdes stridigheder.
Ægte mennesker
Umiddelbart lyder det måske ikke så spændende med en film om fraktionsstridigheder under den spanske borgerkrig. Men der er det så sandelig, når det er Loach, der står bag filmen. Han formår at videreføre mange af sine elementer fra hans nutidige hverdagsskildringer til filmen. Dialogen er hverdagsnær og realistisk, og persontegningen eminent - det er som at stå over for virkelige personer, ikke tomme filmklichéer. Det humoristiske element er ført videre fra hans komedier, ikke som en dominerende tone, men som en del af skildringen af det kammeratskab, som den spanske borgerkrig også bød på. Og først og fremmest har Loach bevaret sin unikke evne til aldrig at dømme sine personer eller filmens handlinger.
Hvor kunne det være nemt at lave et stykke fodformet halvfjerdseragtigt venstrefløjs-politisk socialrealisme, en filmudgave af Björn Afzelius "Juanita", med gode demokrater og onde, onde fascister. Men det er ikke Loachs ærinde. I stedet viser han, hvordan de mange gode viljer bliver hinandens fjender, og hvordan fjendskabet mellem demokraterne indbyrdes ender med at blive lige så forbitret som kampen mod fascisterne.
Det er på mange måder en film om drømmernes møde med den barske virkelighed, og om sammenstødet mellem tekstbøgernes regelrette ideologi og virkelighedens uforudsigelige problemer. Tydeligst vist i en scene, hvor bønderne i en befriet landsby skal bestemme, om de vil kollektivisere jorden. En enkel stædig bonde vil bevare ejendomsretten til sin families lille, ufrugtbare jordstykke, og da en af soldaterne støtter ham, ud fra taktiske, politiske hensyn, passer det ham fint - der kan I bare se, viser hans gestik, sådan er det, hold fingrene fra min jord!
"Land and Freedom" er en film, som fuldt ud kan anbefales. Barsk og væsentlig, uden at den som Loachs forrige film, "Ladybird, Ladybird", bliver deprimerende, og konstant medrivende og spændende. To tommelfingre op.
Den historiske baggrund for "Land and Freedom" er et af de mørkeste kapitler i dette århundredes europæiske historie, den spanske borgerkrig. De allieredes tapre kamp mod nazister og fascister i 2. Verdenskrig er obligatorisk stof for enhver folkeskoleelev. Langt mindre vægt bliver der lagt på 2. Verdenskrigs forløber, borgerkrigen i Spanien, hvor slaget tilsvarende stod mellem demokrater og fascister, og hvor de senere allierede mere eller mindre støttede Francos fascistiske diktatur, fordi de var bange for demokraternes kommunistiske sympatier. Unge frivillige fra hele Europa rejste til Spanien for at kæmpe mod fascismen, men de oplevede blot fordømmelse fra deres hjemlande, og den dag i dag har de danske spaniensfrivillige ikke fået nogen oprejsning for, at de få overlevende, som vendte hjem, blev straffet med fængsel.
Krig og socialrealisme
At socialrealisten over alle socialrealister, den engelske instruktør Ken Loach, laver en film over den spanske borgerkrig, kommer umiddelbart som lidt af en overraskelse. Loach er kendt for sine indgående og hverdagsrealistiske skildringer af nutidens engelske arbejderklasse og dens problemer i det konservative England, ikke for historiske dramaer. Men Loachs stærkt venstreorienterede holdninger taget i betragtning, er der alligevel fornuft i emnevalget: På intet andet tidspunkt i nyere europæisk historie har en rigtig revolution været så tæt på at lykkes, og tilsvarende blevet slået ned med så hensynsløse midler, kulminerende med bombardementet af Guernica, skildret i Picassos berømte billede.
"Land and Freedom" følger den unge engelske arbejdsløse David (Ian Hart), set fra hans barnebarns synspunkt, mens hun roder i hans efterladte papirer. Ved et møde hører David om krigen, og han melder sig som frivillig og rejser til Spanien. Ved et tilfælde bliver han optaget i den revolutionære POUM-milits, hvor dagene veksler mellem enerverende ventetid og nærkamp med de fascistiske styrker. I starten klarer militsen sig godt, på trods af de mange diskussioner om, hvordan revolutionen egentlig skal føres ud i livet. Men større begivenheder begynder at spille ind: Folkefronten er trængt, mangler våben, og bliver splittet af indbyrdes uenighed mellem de Moskva-tro Stalinister og de mere anarkistiske grupper. Efter at David er blevet såret af et eksploderende gevær, melder han sig til kommunisterne i stedet. Men her er revolutionsånden ved at vige for disciplin og magtbegær, og påvirket af pigen Blanca (Rosana Pastor), som David er forelsket i, vender han tilbage til POUM-militsen - men også dén er for alvor ved at blive fanget i Folkefrontens indbyrdes stridigheder.
Ægte mennesker
Umiddelbart lyder det måske ikke så spændende med en film om fraktionsstridigheder under den spanske borgerkrig. Men der er det så sandelig, når det er Loach, der står bag filmen. Han formår at videreføre mange af sine elementer fra hans nutidige hverdagsskildringer til filmen. Dialogen er hverdagsnær og realistisk, og persontegningen eminent - det er som at stå over for virkelige personer, ikke tomme filmklichéer. Det humoristiske element er ført videre fra hans komedier, ikke som en dominerende tone, men som en del af skildringen af det kammeratskab, som den spanske borgerkrig også bød på. Og først og fremmest har Loach bevaret sin unikke evne til aldrig at dømme sine personer eller filmens handlinger.
Hvor kunne det være nemt at lave et stykke fodformet halvfjerdseragtigt venstrefløjs-politisk socialrealisme, en filmudgave af Björn Afzelius "Juanita", med gode demokrater og onde, onde fascister. Men det er ikke Loachs ærinde. I stedet viser han, hvordan de mange gode viljer bliver hinandens fjender, og hvordan fjendskabet mellem demokraterne indbyrdes ender med at blive lige så forbitret som kampen mod fascisterne.
Det er på mange måder en film om drømmernes møde med den barske virkelighed, og om sammenstødet mellem tekstbøgernes regelrette ideologi og virkelighedens uforudsigelige problemer. Tydeligst vist i en scene, hvor bønderne i en befriet landsby skal bestemme, om de vil kollektivisere jorden. En enkel stædig bonde vil bevare ejendomsretten til sin families lille, ufrugtbare jordstykke, og da en af soldaterne støtter ham, ud fra taktiske, politiske hensyn, passer det ham fint - der kan I bare se, viser hans gestik, sådan er det, hold fingrene fra min jord!
"Land and Freedom" er en film, som fuldt ud kan anbefales. Barsk og væsentlig, uden at den som Loachs forrige film, "Ladybird, Ladybird", bliver deprimerende, og konstant medrivende og spændende. To tommelfingre op.
19/11-2018