Biologilektioner i praksis
4.0
I svenske Bo Widerbergs "Lærerinden" gør 14-årige Stig det, alle drenge har drømt om: at have sex med sin skolelærerinde. Men det bliver ikke uden komplikationer.
Svensk film har i flere årtier været synonym med Ingmar Bergman, og det er selvfølgelig ikke uden grund. Men Sverige har også fostret andre dygtige filmmagere. Bo Widerberg er én af dem. Han har lavet internationalt anderkendte film som "Elvira Madigan" (1967) og "Joe Hill" (1971). Der har imidlertid længe været stilhed omkring den 65-årige Bo Widerberg, men nu er det slut. Hans første film i otte år, "Lærerinden" ("Lust och fägring stor"), er på gaden.
"Den mandlige sædudtømning begynder normalt i det 14. år". Således introduceres vi til "Lærerinden". Det er fra starten klart, at denne film vil dreje sig omkring det urgamle emne sex, og alt hvad deraf følger.
Centralt i filmen står 14-årige Stig, der spilles af Bo Widerbergs søn, Johan. Stig er en almindelig dreng, der ligesom sine klassekammerater er optaget af sex, sex og tjaa... sex - noget drengene iøvrigt ikke har meget begreb om. Men Stig kommer hurtigt til at gøre sig de første erfaringer, og hvilke erfaringer! Han ender i kanen med den nye lærerinde Viola (Marika Lagercrantz), der bliver hans elskerinde. De mødes i smug, når Violas fordrukne mand Frank (Tomas Von Brömssen) ikke er hjemme.
Sex, sex og atter sex
Samtidig snor små sidehistorier sig især i filmens første halvdel ind og ud af hovedintrigen. Også her er omdrejningspunktet sex. Der er Stigs storebror Sigge (Björn Kjellman), der scorer billetpigen i biografen og som er bokser i flåden, og gerne vil sejle med U-både. Der er Lisbet (Karin Huldt), som er forelsket i Stig og derfor giver sig helt hen til ham - dog uden større succes. Og der er Isse (Jossi Sabbah), som er den første af drengene i klassen med mere end to centimeter pubes-hår. Men sidehistorierne levnes mindre og mindre plads, efterhånden som nettet strammes omkring Stig.
Viola er nemlig en vaskeægte 'femme fatale', som vi kender hende fra utallige amerikanske 'film noir'. Med sin skønhed, lyst og sexuelle appetit kan hun forføre og langsomt suge kraften ud af det modsatte køn. Hun gjorde det med Frank, der blev hendes 'gidsel', og hun prøver at gøre det med Stig. Langt hen af vejen lykkedes det også, men Stig begynder ved en art skæbnens ironi at lære den desillusionerede og tragiske Frank at kende og indsér tingenes rette sammenhæng. Han bryder ud af forholdet, men ikke uden mén. Som i en rigtig 'film noir' er der ingen vindere. De voksne omkring Stig krakelerer og bryder sammen, og Stig selv bliver arret, såret og alt for hurtig voksen.
En tur i barndomsland
"Lærerinden" lægger sig tungt i en række af skandinaviske film, hvor fortællingen er set gennem en drengs øjne (tænk bare på "Mit liv som hund", "Slangebøssen", "Menneskedyret" og mange andre). Problemet er imidlertid ofte, at drengene gøres meget voksne eller gammelkloge i deres tankegang og væremåde, hvilket skader troværdigheden.
Det ser Bo Widerberg sig heller ikke fri for. Han har lagt filmen i sit eget barndomslandskab: Malmö, 1943, og den får således erindringsfilmens træk med deraf følgende (voksen) efterrationalisering. Heldigvis er Johan Widerberg i høj grad med til at gøre, dels Stigs meget hurtige modningsproces, og dels historiens hovedintrige både tro- og seværdig. Han svinger fint sammen med både den meget smukke og charmerende Marika Lagercrantz og den neurotiske Tomas Von Brömssen. Samtidig forstærkeunderlægningsmusikken skuespillet og filmens overordnede stemning. Især Händels hårrejsende "Rialdo", der fungerer som ledetema, tillægger glød og fylde.
Filmens første halvdel er klart bedst. Den er livligt fortalt med sjove påfund, de elskelige sidehistorier og et meget lystent billedsprog. Men efterhånden som filmen udvikler sig bliver den mere tung at danse med. Konflikterne bliver mørkere, det letbenede og lystige forsvinder, og fortællingen bliver anstrengt. Det er selvfølgelig en del af hovedintrigens udvikling, hvor personerne stille og roligt går i opløsning, men det bliver efter min mening for tungt og langsommeligt. Jeg savner en strammere og mere struktureret anden halvdel.
Svensk film har i flere årtier været synonym med Ingmar Bergman, og det er selvfølgelig ikke uden grund. Men Sverige har også fostret andre dygtige filmmagere. Bo Widerberg er én af dem. Han har lavet internationalt anderkendte film som "Elvira Madigan" (1967) og "Joe Hill" (1971). Der har imidlertid længe været stilhed omkring den 65-årige Bo Widerberg, men nu er det slut. Hans første film i otte år, "Lærerinden" ("Lust och fägring stor"), er på gaden.
"Den mandlige sædudtømning begynder normalt i det 14. år". Således introduceres vi til "Lærerinden". Det er fra starten klart, at denne film vil dreje sig omkring det urgamle emne sex, og alt hvad deraf følger.
Centralt i filmen står 14-årige Stig, der spilles af Bo Widerbergs søn, Johan. Stig er en almindelig dreng, der ligesom sine klassekammerater er optaget af sex, sex og tjaa... sex - noget drengene iøvrigt ikke har meget begreb om. Men Stig kommer hurtigt til at gøre sig de første erfaringer, og hvilke erfaringer! Han ender i kanen med den nye lærerinde Viola (Marika Lagercrantz), der bliver hans elskerinde. De mødes i smug, når Violas fordrukne mand Frank (Tomas Von Brömssen) ikke er hjemme.
Sex, sex og atter sex
Samtidig snor små sidehistorier sig især i filmens første halvdel ind og ud af hovedintrigen. Også her er omdrejningspunktet sex. Der er Stigs storebror Sigge (Björn Kjellman), der scorer billetpigen i biografen og som er bokser i flåden, og gerne vil sejle med U-både. Der er Lisbet (Karin Huldt), som er forelsket i Stig og derfor giver sig helt hen til ham - dog uden større succes. Og der er Isse (Jossi Sabbah), som er den første af drengene i klassen med mere end to centimeter pubes-hår. Men sidehistorierne levnes mindre og mindre plads, efterhånden som nettet strammes omkring Stig.
Viola er nemlig en vaskeægte 'femme fatale', som vi kender hende fra utallige amerikanske 'film noir'. Med sin skønhed, lyst og sexuelle appetit kan hun forføre og langsomt suge kraften ud af det modsatte køn. Hun gjorde det med Frank, der blev hendes 'gidsel', og hun prøver at gøre det med Stig. Langt hen af vejen lykkedes det også, men Stig begynder ved en art skæbnens ironi at lære den desillusionerede og tragiske Frank at kende og indsér tingenes rette sammenhæng. Han bryder ud af forholdet, men ikke uden mén. Som i en rigtig 'film noir' er der ingen vindere. De voksne omkring Stig krakelerer og bryder sammen, og Stig selv bliver arret, såret og alt for hurtig voksen.
En tur i barndomsland
"Lærerinden" lægger sig tungt i en række af skandinaviske film, hvor fortællingen er set gennem en drengs øjne (tænk bare på "Mit liv som hund", "Slangebøssen", "Menneskedyret" og mange andre). Problemet er imidlertid ofte, at drengene gøres meget voksne eller gammelkloge i deres tankegang og væremåde, hvilket skader troværdigheden.
Det ser Bo Widerberg sig heller ikke fri for. Han har lagt filmen i sit eget barndomslandskab: Malmö, 1943, og den får således erindringsfilmens træk med deraf følgende (voksen) efterrationalisering. Heldigvis er Johan Widerberg i høj grad med til at gøre, dels Stigs meget hurtige modningsproces, og dels historiens hovedintrige både tro- og seværdig. Han svinger fint sammen med både den meget smukke og charmerende Marika Lagercrantz og den neurotiske Tomas Von Brömssen. Samtidig forstærkeunderlægningsmusikken skuespillet og filmens overordnede stemning. Især Händels hårrejsende "Rialdo", der fungerer som ledetema, tillægger glød og fylde.
Filmens første halvdel er klart bedst. Den er livligt fortalt med sjove påfund, de elskelige sidehistorier og et meget lystent billedsprog. Men efterhånden som filmen udvikler sig bliver den mere tung at danse med. Konflikterne bliver mørkere, det letbenede og lystige forsvinder, og fortællingen bliver anstrengt. Det er selvfølgelig en del af hovedintrigens udvikling, hvor personerne stille og roligt går i opløsning, men det bliver efter min mening for tungt og langsommeligt. Jeg savner en strammere og mere struktureret anden halvdel.
19/11-2018
