Sex og gys - i ren skizofreni
1.0
"Never Talk to Strangers" er skabt for at pirre, men indlevelsen fortaber sig i effekter, vi har set så mange gange før.
Den store psykologihåndbog er fremme i Peter Halls erotiske thriller "Never Talk to Strangers". Diagnoser som skizofreni og MPS (multiple personality syndrome), hvis forskellighed vi af uforståelige grunde skal gøres opmærksom på, er filmens overordnede plot og mislykkede forsøg på at gå i dybden med den menneskelige psykes uransagelige veje.
Dr. Sarah Taylor (Rebecca De Mornay) er en kold, indelukket psykolog med speciale i massemordere. Hun har et afsluttet, men uafklaret forhold bag sig og er derfor glad for at leve alene. På en indkøbstur møder hun den charmerende, temperamentfulde puertoricaner Tony (Antonio Banderas). Til at starte med afviser hun ham, men hans uimodståelige øjne bløder hendes kolde hjerte op og de indleder et forhold.
Eftersom "Never Talk to Strangers" betegnes som erotisk thriller og er en usædvanlig tynd omgang, kan det næppe undre nogen, at mærkelige hændelser finder sted, da affæren tager fart. Nogen vil Sarah til livs og makabre hentydninger, såsom visne blomster, aflivningen af hendes kat og mordet på hendes overbo, hober sig op. Det er nu meningen, at vi skal forvirres og opfatte både Tony, nabo'en Cliff, en løsladt patient og Sarah's forhutlede far som mulige gerningsmænd.
Skabelonfilm
Selvom filmen skal have den ros, at slutningen overrasker, er handlingen meget forudsigelig og gyser-effekterne er set et utal af gange før. Vi bliver chokerede sammen med Sarah, første gang hun ser sig i spejlet i den tomme mørke lejlighed, men efterhånden ved vi, at netop denne effekt vil blive brugt, når kameraet langsomt, akkompagneret af skrigende violiner, panorerer henover en væg med et spejl. Ligeledes er vi, efter et årti overdynget med denne type amerikanske film, vant til usikkerheden omkring, hvem af alle de mystiske personer i hovedpersonens omgangskreds, der til sidst skal afsløres. Da "Never talk to Strangers" tydeligvis følger opskriften slavisk, er det svært at mobilisere den store indlevelse.
Som endnu et minus er Rebecca De Mornay både stereotyp og utroværdig i rollen som Sarah. Hun er en flot kvinde, hvilket selvfølgelig udnyttes i et antal småpinlige erotiske scener med en hårdtarbejdende Antonio Banderas. Den seksuelle tiltrækning er uden tvivl drivkraften bag Sarah og Tony's forhold, men rent filmisk falder den til jorden, fordi sexscenerne ikke fungerer som andet end dampende, klichéfyldte intermezzo'er. "Never Talk to Strangers" er et mislykket forsøg på integrationsgenren "erotisk thriller", hvor hverken erotik eller gys virker.
Den store psykologihåndbog er fremme i Peter Halls erotiske thriller "Never Talk to Strangers". Diagnoser som skizofreni og MPS (multiple personality syndrome), hvis forskellighed vi af uforståelige grunde skal gøres opmærksom på, er filmens overordnede plot og mislykkede forsøg på at gå i dybden med den menneskelige psykes uransagelige veje.
Dr. Sarah Taylor (Rebecca De Mornay) er en kold, indelukket psykolog med speciale i massemordere. Hun har et afsluttet, men uafklaret forhold bag sig og er derfor glad for at leve alene. På en indkøbstur møder hun den charmerende, temperamentfulde puertoricaner Tony (Antonio Banderas). Til at starte med afviser hun ham, men hans uimodståelige øjne bløder hendes kolde hjerte op og de indleder et forhold.
Eftersom "Never Talk to Strangers" betegnes som erotisk thriller og er en usædvanlig tynd omgang, kan det næppe undre nogen, at mærkelige hændelser finder sted, da affæren tager fart. Nogen vil Sarah til livs og makabre hentydninger, såsom visne blomster, aflivningen af hendes kat og mordet på hendes overbo, hober sig op. Det er nu meningen, at vi skal forvirres og opfatte både Tony, nabo'en Cliff, en løsladt patient og Sarah's forhutlede far som mulige gerningsmænd.
Skabelonfilm
Selvom filmen skal have den ros, at slutningen overrasker, er handlingen meget forudsigelig og gyser-effekterne er set et utal af gange før. Vi bliver chokerede sammen med Sarah, første gang hun ser sig i spejlet i den tomme mørke lejlighed, men efterhånden ved vi, at netop denne effekt vil blive brugt, når kameraet langsomt, akkompagneret af skrigende violiner, panorerer henover en væg med et spejl. Ligeledes er vi, efter et årti overdynget med denne type amerikanske film, vant til usikkerheden omkring, hvem af alle de mystiske personer i hovedpersonens omgangskreds, der til sidst skal afsløres. Da "Never talk to Strangers" tydeligvis følger opskriften slavisk, er det svært at mobilisere den store indlevelse.
Som endnu et minus er Rebecca De Mornay både stereotyp og utroværdig i rollen som Sarah. Hun er en flot kvinde, hvilket selvfølgelig udnyttes i et antal småpinlige erotiske scener med en hårdtarbejdende Antonio Banderas. Den seksuelle tiltrækning er uden tvivl drivkraften bag Sarah og Tony's forhold, men rent filmisk falder den til jorden, fordi sexscenerne ikke fungerer som andet end dampende, klichéfyldte intermezzo'er. "Never Talk to Strangers" er et mislykket forsøg på integrationsgenren "erotisk thriller", hvor hverken erotik eller gys virker.
19/11-2018