Telefon 6
2.0
Spike Lees nye film "Girl 6" er en let og tilbagelænet komedie blottet for de store racemæssige og politiske problemstillinger
I kølvandet på "Clockers" følger en lille let komedie fra den sorte instruktør Spike Lee. "Girl 6" hedder den, og dens spinkle handling drejer om en ung skuespillerinde (Theresa Randle), der for at få råd til at flytte til Hollywood tager job i et af New Yorks mange telefonsex-bureauer. Her bliver hun 'Girl 6', og det bliver hurtigt tydeligt, at hun er knaldgod til at tilfredsstille mændende i den anden ende af røret.
Hun bliver imidlertid suget mere og mere ind i de mørke sider af branchen - visuelt og meget svulstigt underbygget ved gang på gang at referere til en sideløbende historie om en lille pige, der er faldet ned i en elevatorskakt. Ligesom den lille pige, falder 'Girl 6' også dybere og dybere ned i mørket. Hun finder en smule trøst hos naboen og vennen Jimmy (spillet af Spike Lee selv), der ligesom 'Girl 6' er en drømmer, men i sidste ende må hun selv sparke sig videre på livets landevej.
'Groove'
Stilen i 'Girl 6' er ganske flot. Spike Lee skifter mellem flotte filmoptagelser med masser af pastelfarver og kornede videooptagelser overført til film. Til tider benytter han sig af jump-cuts (dvs. man klipper i en persons samtale så vedkommende "hopper") for at understrege vigtige pointer. Det virker udmærket, men det er ikke banebrydende. Musiksporet er iøvrigt fuldstændigt domineret af gamle og nye Prince numre, og det giver et ensartet 'groove' hele filmen igennem.
"Girl 6" rammer nogle meget morsomme øjeblikke i sin beskrivelse af telefonsex-branchen, og de forskellige mennesketyper man finder i begge ender af telefonlinien, men historien er tynd og forudsigelig - og det bliver kedeligt i længden. Et plus er, at filmen krydres med morsomme cameo-roller (bl.a. Quentin Tarantino og John Turturro), der formidler Spike Lees sarkastiske syn på filmbranchen. Derudover er "Girl 6" stort set barberet for de store racemæssige og politiske problemstillinger, man ellers finder i Spike Lees film, og den bliver ikke andet end en tilbagelænet parantes i instruktørens ellers så kraftfulde filmproduktion.
I kølvandet på "Clockers" følger en lille let komedie fra den sorte instruktør Spike Lee. "Girl 6" hedder den, og dens spinkle handling drejer om en ung skuespillerinde (Theresa Randle), der for at få råd til at flytte til Hollywood tager job i et af New Yorks mange telefonsex-bureauer. Her bliver hun 'Girl 6', og det bliver hurtigt tydeligt, at hun er knaldgod til at tilfredsstille mændende i den anden ende af røret.
Hun bliver imidlertid suget mere og mere ind i de mørke sider af branchen - visuelt og meget svulstigt underbygget ved gang på gang at referere til en sideløbende historie om en lille pige, der er faldet ned i en elevatorskakt. Ligesom den lille pige, falder 'Girl 6' også dybere og dybere ned i mørket. Hun finder en smule trøst hos naboen og vennen Jimmy (spillet af Spike Lee selv), der ligesom 'Girl 6' er en drømmer, men i sidste ende må hun selv sparke sig videre på livets landevej.
'Groove'
Stilen i 'Girl 6' er ganske flot. Spike Lee skifter mellem flotte filmoptagelser med masser af pastelfarver og kornede videooptagelser overført til film. Til tider benytter han sig af jump-cuts (dvs. man klipper i en persons samtale så vedkommende "hopper") for at understrege vigtige pointer. Det virker udmærket, men det er ikke banebrydende. Musiksporet er iøvrigt fuldstændigt domineret af gamle og nye Prince numre, og det giver et ensartet 'groove' hele filmen igennem.
"Girl 6" rammer nogle meget morsomme øjeblikke i sin beskrivelse af telefonsex-branchen, og de forskellige mennesketyper man finder i begge ender af telefonlinien, men historien er tynd og forudsigelig - og det bliver kedeligt i længden. Et plus er, at filmen krydres med morsomme cameo-roller (bl.a. Quentin Tarantino og John Turturro), der formidler Spike Lees sarkastiske syn på filmbranchen. Derudover er "Girl 6" stort set barberet for de store racemæssige og politiske problemstillinger, man ellers finder i Spike Lees film, og den bliver ikke andet end en tilbagelænet parantes i instruktørens ellers så kraftfulde filmproduktion.
19/11-2018
