Menneskeklog afrikansk tegnefilmsfabel
3.0
Der er både charme, elementær spænding og opbyggelig morale i eventyret om "Kirikou og troldkvinden". Den fransk-senegalesiske tegnefilm kommer hertil med en række festivalpriser i bagagen og har fået danske stemmer af bl.a. Sidse Babett Knudsen, Paprika Steen og Lars Bom
I en lille vestafrikansk landsby fødes en lille dreng. Fra første øjeblik kan han selv tage de første besværgende skridt ud af sin mors skød, klippe navlestrengen og erklære med vished i stemmen: "Mit navn er Kirikou!" Landsbyen ligger under for den onde troldkvinde Karabas forbandelse. Hun har udtørret brønden, lagt afgrøderne brak, gjort livet surt for kvinderne og de gamle og bortført alle de de våbenføre mænd, som hun har fortryllet til feticher (en slags afrikansk statue).
Karaba er en gudesmuk, men uendeligt ond troldkvinde. Fra sin hytte ved foden af det Forbudte Bjerg vogter hun over den mindste bevægelse i landsbyen. Som spejder har hun en fetich på taget, som holder et årvågent øje med alt, hvad der rør sig og omgående rapporterer videre.
Kirikous søgen efter ondskabens væsen
Den lille Kirikou undrer sig noget over grunden til troldkvinden Karabas ufattelige ondskab. Han beslutter sig for at drage til det Forbudte Bjerg og konfrontere hende. Inde i bjerget bor Kirikous onkel, den gamle vise mand, som måske kender svaret på Karabas hemmelighed. Det bliver en farefuld rejse for Kirikou, som angribes af et hidsigt vildsvin, en blodtørstig grævling og en slange, men også får hjælp af en flok søde jordegern og en fuglemor med unger. Omsider står Kirikou overfor troldkvinden selv, nu med en viden som måske kan ophæve hendes magiske forbandelse over landsbyen.
Flere festivalpriser i bagagen
"Kirikou og troldkvinden", der er iscenesat af Michel Ocelot og har musik af Youssou N'Dour, modtog den prestigefyldte Grand Prix for bedste film ved animationsfestivalen i Annecy 1999 og tillige en pris for bedste animerede film på Chicago International Children's Film Festival. Stregen er mere primitiv end man kender den fra Disney-studierne, men fungerer glimrende på sine egne præmisser, og der er både charme og sjæl i fortællingen.
"Kirikou og troldkvinden" er en dejlig tegnefilmsfabel med et alment menneskeligt og tilgængeligt budskab, og selv om historien er henlagt til Afrika, har den universel appel og en god morale: tør man tage ansvar for sit eget liv, stå op imod verdens ondskab og tro på, at det gode vil vinde i sidste ende, kan man overkomme selv de største prøvelser. Det skal lige bemærkes, at man ikke bør tage de allermindste børn med i biografen, da der forekommer et par drabelige optrin undervejs.
I den danske versionering leveres stemmerne af Sidse Babett Knudsen som Kirikou, Paprika Steen som troldkvinden Karaba, Lars Bom og Vibeke Hastrup. Alle gør det glimrende og indlevende. Der er derfor masser af grunde til at tage far og mor i hånden og gå ind og se "Kirikou og troldkvinden".
I en lille vestafrikansk landsby fødes en lille dreng. Fra første øjeblik kan han selv tage de første besværgende skridt ud af sin mors skød, klippe navlestrengen og erklære med vished i stemmen: "Mit navn er Kirikou!" Landsbyen ligger under for den onde troldkvinde Karabas forbandelse. Hun har udtørret brønden, lagt afgrøderne brak, gjort livet surt for kvinderne og de gamle og bortført alle de de våbenføre mænd, som hun har fortryllet til feticher (en slags afrikansk statue).
Karaba er en gudesmuk, men uendeligt ond troldkvinde. Fra sin hytte ved foden af det Forbudte Bjerg vogter hun over den mindste bevægelse i landsbyen. Som spejder har hun en fetich på taget, som holder et årvågent øje med alt, hvad der rør sig og omgående rapporterer videre.
Kirikous søgen efter ondskabens væsen
Den lille Kirikou undrer sig noget over grunden til troldkvinden Karabas ufattelige ondskab. Han beslutter sig for at drage til det Forbudte Bjerg og konfrontere hende. Inde i bjerget bor Kirikous onkel, den gamle vise mand, som måske kender svaret på Karabas hemmelighed. Det bliver en farefuld rejse for Kirikou, som angribes af et hidsigt vildsvin, en blodtørstig grævling og en slange, men også får hjælp af en flok søde jordegern og en fuglemor med unger. Omsider står Kirikou overfor troldkvinden selv, nu med en viden som måske kan ophæve hendes magiske forbandelse over landsbyen.
Flere festivalpriser i bagagen
"Kirikou og troldkvinden", der er iscenesat af Michel Ocelot og har musik af Youssou N'Dour, modtog den prestigefyldte Grand Prix for bedste film ved animationsfestivalen i Annecy 1999 og tillige en pris for bedste animerede film på Chicago International Children's Film Festival. Stregen er mere primitiv end man kender den fra Disney-studierne, men fungerer glimrende på sine egne præmisser, og der er både charme og sjæl i fortællingen.
"Kirikou og troldkvinden" er en dejlig tegnefilmsfabel med et alment menneskeligt og tilgængeligt budskab, og selv om historien er henlagt til Afrika, har den universel appel og en god morale: tør man tage ansvar for sit eget liv, stå op imod verdens ondskab og tro på, at det gode vil vinde i sidste ende, kan man overkomme selv de største prøvelser. Det skal lige bemærkes, at man ikke bør tage de allermindste børn med i biografen, da der forekommer et par drabelige optrin undervejs.
I den danske versionering leveres stemmerne af Sidse Babett Knudsen som Kirikou, Paprika Steen som troldkvinden Karaba, Lars Bom og Vibeke Hastrup. Alle gør det glimrende og indlevende. Der er derfor masser af grunde til at tage far og mor i hånden og gå ind og se "Kirikou og troldkvinden".
19/11-2018
