Ny verden
1.0
Anders Dalgaards spillefilmsdebut er imponerende alene fordi det lykkes den at kommer op i danske biografer
To professionelle lejemordere, begge ansatte i 'firmaet' (CIA?), sidder i et parkeringshus og venter på, at deres offer skal komme. Den ene er gammel og desillusioneret, den anden er ung og idealistisk, og mens de venter udveksler de mere eller mindre dybsindige refleksioner over livet. Sideløbende med denne handling ses et langt flash back, som omhandler begge mænds tidligere liv.
Anders Dalgaard, som begår selvforherligende 'overkill' på sit eget navn under filmens fortekster, har tidligere arbejdet med reklamefilm og produceret musik og han har altså sin debut som spillefilmsinstruktør med denne selvfinansierede sort/hvide stiløvelse. At kalde 'Nether World' en øvelse er faktisk mere venligt end det egentligt lyder, for Dalgaard har den tvivlsomme ære af at begå en lang række begynderfejl, som alle med bare lidt produktionserfaring må have kunnet advare ham imod.
Teknisk set går det ok, så længe han forsøger at få filmen til at ligne en musikvideo, men mange af filmens dialogscener er simpelthen så uskarpe at undertegnede fik tårer i øjnene af at se på dem. En opfordring: Giv den fotograf stærkere briller eller et begynderkursus i filmkameraer, de har nemlig ikke 'autofokus' som et videokamera. Lange sekvenser hvor folk jager hinanden bliver desværre ikke mere spændende af at være optaget totalt uskarpt med håndholdt kamera og tydelige genbrugsklip er heller ikke det store hit.
På den indholdsmæssige side er problemet ganske enkelt det, at materialet langt fra er spillefilmsegnet. Det kunne sikkert have været en ganske god kortfilm, for idéen bag filmen har nok set betydeligt bedre ud på papiret, end den gør i sin endelige form, hvor grundhistorien bliver forlænget med et par totalt uvedkommende sidehistorier. Som den foreligger nu, er dialogen dilettantisk og så fuld af klichefyldt eksistentialistisk pladder, at man undres over at de to udmærkede skuespillere kan få sig selv til at sige dem.
Efter amerikansk standard kan det måske regnes for lommefilosofi på et højt plan, men efter europæisk er det en fornærmelse mod publikums intelligens.
At 'Nether World' er optaget på få dage i USA for under kr.200.000 og alligevel får dansk biografdistribution, er selvfølgelig en flot klaret, al mulig respekt for det, men det ændrer ikke på den kendsgerning, at den slet ikke gør sig fortjent til det. Kald det bare jantelov, men jeg kalder det dårligt filmhåndværk.
To professionelle lejemordere, begge ansatte i 'firmaet' (CIA?), sidder i et parkeringshus og venter på, at deres offer skal komme. Den ene er gammel og desillusioneret, den anden er ung og idealistisk, og mens de venter udveksler de mere eller mindre dybsindige refleksioner over livet. Sideløbende med denne handling ses et langt flash back, som omhandler begge mænds tidligere liv.
Anders Dalgaard, som begår selvforherligende 'overkill' på sit eget navn under filmens fortekster, har tidligere arbejdet med reklamefilm og produceret musik og han har altså sin debut som spillefilmsinstruktør med denne selvfinansierede sort/hvide stiløvelse. At kalde 'Nether World' en øvelse er faktisk mere venligt end det egentligt lyder, for Dalgaard har den tvivlsomme ære af at begå en lang række begynderfejl, som alle med bare lidt produktionserfaring må have kunnet advare ham imod.
Teknisk set går det ok, så længe han forsøger at få filmen til at ligne en musikvideo, men mange af filmens dialogscener er simpelthen så uskarpe at undertegnede fik tårer i øjnene af at se på dem. En opfordring: Giv den fotograf stærkere briller eller et begynderkursus i filmkameraer, de har nemlig ikke 'autofokus' som et videokamera. Lange sekvenser hvor folk jager hinanden bliver desværre ikke mere spændende af at være optaget totalt uskarpt med håndholdt kamera og tydelige genbrugsklip er heller ikke det store hit.
På den indholdsmæssige side er problemet ganske enkelt det, at materialet langt fra er spillefilmsegnet. Det kunne sikkert have været en ganske god kortfilm, for idéen bag filmen har nok set betydeligt bedre ud på papiret, end den gør i sin endelige form, hvor grundhistorien bliver forlænget med et par totalt uvedkommende sidehistorier. Som den foreligger nu, er dialogen dilettantisk og så fuld af klichefyldt eksistentialistisk pladder, at man undres over at de to udmærkede skuespillere kan få sig selv til at sige dem.
Efter amerikansk standard kan det måske regnes for lommefilosofi på et højt plan, men efter europæisk er det en fornærmelse mod publikums intelligens.
At 'Nether World' er optaget på få dage i USA for under kr.200.000 og alligevel får dansk biografdistribution, er selvfølgelig en flot klaret, al mulig respekt for det, men det ændrer ikke på den kendsgerning, at den slet ikke gør sig fortjent til det. Kald det bare jantelov, men jeg kalder det dårligt filmhåndværk.
19/11-2018