Nuttede Striber

3.0
Uforfalsket sødme og pædagogisk korrekthed er hovedingredienserne i den ganske harmløse børnetegnefilm "Dougs første film", der er et forsøg på at overføre tv-tegneserien "Doug" til det store lærred.

Den 12-årige Doug Funnie bor i byen Bluffington hos sin familie og spenderer det meste af sin tid sammen med vennen Skeeter Valentine. Hans store kærlighed er den underskønne klassekammerat Patti Mayonaise og for at komme lidt tættere på hende, melder han dem begge til at arrangere den forestående skolefest. Men da den noget ældre og smartere Guy møver sig ind i festudvalget i stedet for Doug, er han utrøstelig. Han ænser dog en mulighed for at imponere Patti, da han sammen med Skeeter pludselig bliver barnepige for et nuttet forureningsvæsen, der dukker op fra en nærliggende forurenet sø. Sammen udtænker de en plan for at afsløre byens matador Bill Bluff som forureningssynderen, hvilket samtidigt gerne skulle putte Doug i kridthuset hos Patti. Det går naturligvis ikke helt som forventet, men en lykkelig slutning får vi da.

Børneunderholdning par exellence
Filmen er som sagt baseret på Jim Jinkins' tv-tegneserie "Doug", der har gået sin sejrsgang i USA, og som pt. kan ses på DR's Børne1'eren. Som tv-tegneserie fungerer den til fulde som god underholdning for de mindste, men at lave den til en tegnefilm i spillefilmslængde, fordrer ligesom at der tænkes i lidt mere kreative baner, end det er tilfældet hos instruktøren Maurice Joyce i "Dougs første film". Det er ikke, fordi tv-serien i sig selv er særlig visuel opfindsom, som eksempelvis "Rollinger", men derfor kunne man godt have flottet sig lidt på netop det punkt, i stedet for den noget kedelige to-dimensionelle oplevelse, man nu er vidne til.

Men selv om filmen ikke just er visuelt interessant, så er historien sød. Den har alle ingredienserne, trykker på alle de rigtige knapper og vil uden tvivl gøre lykke hos de yngste. Til trods for at filmen med sit forureningstema, og dens insisteren på at vise Doug og Skeeter med cykelhjelme, virker lidt for bastant i sin pædagogiske korrekthed, tager det dog aldrig helt overhånd. Sine steder forsøger den sig endda med en mere voksen og rap dialog at sigte efter et ældre publikum, og det med en vis succes.

For dem, der allerede er bekendte med Doug-figuren vil "Dougs første film" være et kærkomment gensyn, mens der ikke er nogen tvivl om, at filmen nok skal øge tilstrømningen til Dougs fanklub efter efterårsferien.