Alt at tabe
2.0
Tim Robbins debuterer i rendyrket komedie uden den store succes
Tim Robbins har aldrig dyrket sit komiske talent rent. Han har haft masser af roller, der fremkalder smil på læben. Hvem husker ikke det usympatiske og urkomiske portræt af den selvsmagende utro færdselsbetjent, med et lidt for kærligt forhold til sin stav, i Robert Altman's "The Player". Skridtet ud i den rene komedie har Tim Robbins valgt at tage i "Nothing to Loose".
Det er nu ikke den lavmælte og raffinerede komik, der dyrkes i denne film. Robert Altman sidder for det første ikke ved rorpinden, men det gør til gengæld Steve Oedekerk med "Ace Ventura" - filmene bag sig. Tim Robbins medspiller er den lille sorte stand-up komiker Martin Lawrence, der i sin iltre og hårdt pumpede spillestil, minder om en yngre Eddie Murphy på speed. Ja, man bliver helt udmattet ved tanken.
Her har vi så en duo, der for alvor skal sætte gang i lattermusklerne. Konstellationen indædt og lavmælt hvid mand møder højtråbende og utraditionel sort mand, har man set før - "Frækkere end politiet tillader" er et eksempel. Det skulle der så komme nogle hylende grinagtige sammenstød ud af. Det gør der bare ikke i det her tilfælde.
Den forkerte dag
En verden falder i grus for Nick Beam (Tim Robbins), da han mener at have overrasket sin elskede kone i færd med en seriøs gang utroskab. Det er ikke hvem som helst konen er hoppet i kanen med. Det er selveste Nick Beams chef.
Dybt frustreret sætter han sig bag rettet i sin bil og kører langsomt men indædt ud i det blå. På sin vej møder han T.Paul (Martin Lawrence). "Møder" er måske så meget sagt. T. Paul havde faktisk tænkt sig at berøve Nick Beam for alle ejendele. Selv med en pistol for tindingen er Nick Beam dog ikke til at ryste. "You have caught me on a bad day", siger han mens han overlegent smider sin pung ud af vinduet. Rollerne er dermed byttet om: T. Paul bortføres på det nærmeste af den momentant sindssyge Nick Beam.
Herefter udspiller sig magtkamp efter magtkamp mellem de to out-laws, inden de til sidst finder sammen om et fælles projekt, der vil give Nick Beam mulighed for hævn og T. Paul muligheden for pludselig rigdom.
Det forkerte par
Robbins og Lawrence bevæger sig i to verdner, hvilket jo nok er tænkt som en pointe, men ender med at blive filmens største svaghed. Enten er Robbins fejlplaceret eller også er Lawrence for overgearet. Jeg hælder til den sidste model. De klæder simpelthen ikke hinanden. Filmen byder på 3-4 regulære grin og de opstår aldrig i de herres samspil. Faktisk står filmens åbningsscene som den stærkeste. Her optræder Tim Robbins på slap line i et forsøg på at bilde sin endnu ikke utro kone ind, at han vil ud af deres forhold. "I need space" siger han med et pokerfjæs, der straks efter ændrer sig til et syrligt smil. Det er her den ægte komik trives. Her er der plads til nuancerne og man overraskes.
"Nothing to Loose" taber komikken på gulvet. Jeg håber Tim Robbins vil prøve igen og at Martin Lawrence får en mindre depression. Det ville klæde dem begge.
Tim Robbins har aldrig dyrket sit komiske talent rent. Han har haft masser af roller, der fremkalder smil på læben. Hvem husker ikke det usympatiske og urkomiske portræt af den selvsmagende utro færdselsbetjent, med et lidt for kærligt forhold til sin stav, i Robert Altman's "The Player". Skridtet ud i den rene komedie har Tim Robbins valgt at tage i "Nothing to Loose".
Det er nu ikke den lavmælte og raffinerede komik, der dyrkes i denne film. Robert Altman sidder for det første ikke ved rorpinden, men det gør til gengæld Steve Oedekerk med "Ace Ventura" - filmene bag sig. Tim Robbins medspiller er den lille sorte stand-up komiker Martin Lawrence, der i sin iltre og hårdt pumpede spillestil, minder om en yngre Eddie Murphy på speed. Ja, man bliver helt udmattet ved tanken.
Her har vi så en duo, der for alvor skal sætte gang i lattermusklerne. Konstellationen indædt og lavmælt hvid mand møder højtråbende og utraditionel sort mand, har man set før - "Frækkere end politiet tillader" er et eksempel. Det skulle der så komme nogle hylende grinagtige sammenstød ud af. Det gør der bare ikke i det her tilfælde.
Den forkerte dag
En verden falder i grus for Nick Beam (Tim Robbins), da han mener at have overrasket sin elskede kone i færd med en seriøs gang utroskab. Det er ikke hvem som helst konen er hoppet i kanen med. Det er selveste Nick Beams chef.
Dybt frustreret sætter han sig bag rettet i sin bil og kører langsomt men indædt ud i det blå. På sin vej møder han T.Paul (Martin Lawrence). "Møder" er måske så meget sagt. T. Paul havde faktisk tænkt sig at berøve Nick Beam for alle ejendele. Selv med en pistol for tindingen er Nick Beam dog ikke til at ryste. "You have caught me on a bad day", siger han mens han overlegent smider sin pung ud af vinduet. Rollerne er dermed byttet om: T. Paul bortføres på det nærmeste af den momentant sindssyge Nick Beam.
Herefter udspiller sig magtkamp efter magtkamp mellem de to out-laws, inden de til sidst finder sammen om et fælles projekt, der vil give Nick Beam mulighed for hævn og T. Paul muligheden for pludselig rigdom.
Det forkerte par
Robbins og Lawrence bevæger sig i to verdner, hvilket jo nok er tænkt som en pointe, men ender med at blive filmens største svaghed. Enten er Robbins fejlplaceret eller også er Lawrence for overgearet. Jeg hælder til den sidste model. De klæder simpelthen ikke hinanden. Filmen byder på 3-4 regulære grin og de opstår aldrig i de herres samspil. Faktisk står filmens åbningsscene som den stærkeste. Her optræder Tim Robbins på slap line i et forsøg på at bilde sin endnu ikke utro kone ind, at han vil ud af deres forhold. "I need space" siger han med et pokerfjæs, der straks efter ændrer sig til et syrligt smil. Det er her den ægte komik trives. Her er der plads til nuancerne og man overraskes.
"Nothing to Loose" taber komikken på gulvet. Jeg håber Tim Robbins vil prøve igen og at Martin Lawrence får en mindre depression. Det ville klæde dem begge.
19/11-2018
