Den ultimative tv-verden
5.0
Tv er roden til alt ondt, hvem ved ikke det? Alle de timer foran flimmerkassen, som kunne være brugt til alskens nyttige aktiviteter. Shakespeares samlede værker og frimærkesamlingen. Men når nu vores allesammens Truman er ude i en eksistentiel krise, så må man hellere følge med.
The Truman Show er fremtidens tv-drøm og -mareridt. Truman Burbank (Jim Carrey) var så heldig at blive udvalgt og adopteret af et tv-selskab, allerede inden han blev født, og har levet de første 10.909 dage af sit liv med kameraets blik hvilende på sig hele tiden. Han ved det bare ikke. Hans liv er så idealistisk almindeligt som den amerikanske drøm: lækkert hus, sikkert job, sød og hengiven kone - en sand solskinshistorie. Men underlige ting sker i Seahaven, hans fødeø, som han indtil nu aldrig har haft trang til at forlade - det har skaberen Christof (Ed Harris) sørget godt og grundigt for. Underlige ting, der sætter ham på sporet af et bedrag af gigantiske dimensioner - en sand hulemyte, hvor virkeligheden blot er skygger og sandhedens sol blænder noget så forfærdeligt. Men Truman er en opdagelsesrejsende, hvis frygt for havet og den store skaber blot er mindre forhindringer, der skal overvindes.
Guds gave til mennesket: tv
Alle store stjerner ved, hvordan det er at leve sit liv i offentlighedens søgelys, ikke mindst Jim Carrey, der blev fanget af projektørerne efter succesen med "Ace Ventura: Pet Detective" i 1994. Så han var instruktøren Peter Weirs første og eneste ønske til rollen som Truman Burbank. Og i modsætning til sine foregående film har Carrey nedtonet sit gummiansigt og lagt en betydelig dæmper på sit kropssprog, hvilket klæder både ham og hans rolle. Men det er især Ed Harris som Christof, der er værd at lægge mærke til. Han samler alle følelser i sit fjerne blå blik, og udtrykker på én gang ægte forældrekærlighed for Truman og ærgerrig ambition på egne vegne. Han har skabt Truman, men Truman er hans eksistensberettigelse, og uden ham er han intet. Så han kommer på én gang til at fremstå som både menneskelig og umenneskelig.
Tegneseriefiguren Truman
"The Truman Show" er ikke alene god underholdning - alt er perfekt koreograferet og skuespillerne er fremragende - men også en bidende kommentar til tv-narkomaner overalt i verden. For selv om vi accepterer den virkelighed, vi bliver præsenteret for, så er der moralske og etiske spørgsmål forbundet med virkelighedens fremstilling i medierne. Et relevant spørgsmål kunne f. eks. være, hvorfor millioner af mennesker har et behov for at "adoptere" et andet menneske og tage del i hans liv via et fjernsyn? Peter Weir, der i sine film altid har et vist foruroligende dystert element, gør ingen undtagelse i "The Truman Show", men trods filmens originalitet og brave kamp for at skabe et overbevisende univers, så er den til tider langtrukken og en anelse utroværdig. Truman fremstilles for tegneserieagtigt og hans reaktioner overbeviser ikke helt. Ville et rigtigt menneske under lignende omstændigheder reagere på samme måde?
The Truman Show efterlader mange ubesvarede spørgsmål, men spørgsmål er jo heller ikke en helt dårlig idé, så filmen kan klart anbefales. Man skal bare ikke regne med at få svarene serveret på et sølvfad
The Truman Show er fremtidens tv-drøm og -mareridt. Truman Burbank (Jim Carrey) var så heldig at blive udvalgt og adopteret af et tv-selskab, allerede inden han blev født, og har levet de første 10.909 dage af sit liv med kameraets blik hvilende på sig hele tiden. Han ved det bare ikke. Hans liv er så idealistisk almindeligt som den amerikanske drøm: lækkert hus, sikkert job, sød og hengiven kone - en sand solskinshistorie. Men underlige ting sker i Seahaven, hans fødeø, som han indtil nu aldrig har haft trang til at forlade - det har skaberen Christof (Ed Harris) sørget godt og grundigt for. Underlige ting, der sætter ham på sporet af et bedrag af gigantiske dimensioner - en sand hulemyte, hvor virkeligheden blot er skygger og sandhedens sol blænder noget så forfærdeligt. Men Truman er en opdagelsesrejsende, hvis frygt for havet og den store skaber blot er mindre forhindringer, der skal overvindes.
Guds gave til mennesket: tv
Alle store stjerner ved, hvordan det er at leve sit liv i offentlighedens søgelys, ikke mindst Jim Carrey, der blev fanget af projektørerne efter succesen med "Ace Ventura: Pet Detective" i 1994. Så han var instruktøren Peter Weirs første og eneste ønske til rollen som Truman Burbank. Og i modsætning til sine foregående film har Carrey nedtonet sit gummiansigt og lagt en betydelig dæmper på sit kropssprog, hvilket klæder både ham og hans rolle. Men det er især Ed Harris som Christof, der er værd at lægge mærke til. Han samler alle følelser i sit fjerne blå blik, og udtrykker på én gang ægte forældrekærlighed for Truman og ærgerrig ambition på egne vegne. Han har skabt Truman, men Truman er hans eksistensberettigelse, og uden ham er han intet. Så han kommer på én gang til at fremstå som både menneskelig og umenneskelig.
Tegneseriefiguren Truman
"The Truman Show" er ikke alene god underholdning - alt er perfekt koreograferet og skuespillerne er fremragende - men også en bidende kommentar til tv-narkomaner overalt i verden. For selv om vi accepterer den virkelighed, vi bliver præsenteret for, så er der moralske og etiske spørgsmål forbundet med virkelighedens fremstilling i medierne. Et relevant spørgsmål kunne f. eks. være, hvorfor millioner af mennesker har et behov for at "adoptere" et andet menneske og tage del i hans liv via et fjernsyn? Peter Weir, der i sine film altid har et vist foruroligende dystert element, gør ingen undtagelse i "The Truman Show", men trods filmens originalitet og brave kamp for at skabe et overbevisende univers, så er den til tider langtrukken og en anelse utroværdig. Truman fremstilles for tegneserieagtigt og hans reaktioner overbeviser ikke helt. Ville et rigtigt menneske under lignende omstændigheder reagere på samme måde?
The Truman Show efterlader mange ubesvarede spørgsmål, men spørgsmål er jo heller ikke en helt dårlig idé, så filmen kan klart anbefales. Man skal bare ikke regne med at få svarene serveret på et sølvfad
19/11-2018
