Brave mænd i kilt
3.0
"Braveheart" er en film fra dengang, hvor rigtige mænd var skotter, og bøsser færdedes ved det engelske hof.
"Braveheart" fortæller den - omend nok ikke helt sande så dog med udgangspunkt i faktiske begivenheder - dramatiske historie om den skotske frihedskæmper William Wallace, som bekæmpede den engelske konge Edward Longshanks ('Langben'). Kong Edward underlagde sig Skotland i slutningen af 1200-tallet og regerede der ved hjælp af lige dele rå magt og bestikkelse af den skotske adel.
Denne historie har Mel Gibson lavet til et underholdende, blodigt og meget langt epos om Wallace's liv fra hans tidlige barndom til hans voldsomme død. Udover at instruere spiller Mel Gibson også hovedrollen som William Wallace og har i den anledning anlagt sig skotsk accent og et par svulmende biceps.
En voldsom bryllupsnat
Historien starter, da Wallace er ca. 10 år gammel. Kong Edward (Patrick McCoohan) har netop erobret Skotland. Det får en gruppe brave mænd - herunder Wallaces far og ældre broder til at samle sig til kamp mod englænderne. Skotterne taber, og Wallace mister sin familie.
Så springer vi et stykke frem i tiden. Wallace er nu voksen og vender tilbage fra en pilgrimsfærd. Hjemme genfinder han den pige, der gav ham en blomst ved faderens begravelse, og som han har husket i sit brave hjerte lige siden. Wallace er indstillet på at slå sig til ro og få en familie. Han og Murron (Catherine McCormack) gifter sig i hemmelighed. I hemmelighed fordi englænderne har indført 'prima noche': En herremand har første ret til at bedække en brud på bryllupsnatten. Til trods for Murron og Wallaces forholdsregler forsøger nogle englændere at voldtage hende. Wallace forsvarer hende, og som straf må hun lade livet.
De brave og de knap så brave
Wallace har nu set tilstrækkeligt til at vide, at englænderne er 'the bad guys', og starter et oprør imod dem. Flere og flere melder sig under Wallaces faner, og i et gigantisk slag lykkes det, tiltrods for englændernes militære overmagt, at besejre kong Edwars tropper.
"Braveheart" er en film af den slags, hvor man ikke et øjeblik er i tvivl om, hvem der de gode, og hvem der er de onde. Skotterne er stærke, stolte og brave mænd, der besidder en folkelig og lidt sjofel humor (som særlig service til de nysgerrige kan jeg afsløre, at skotter ikke har noget på under kilten).
Imidlertid er ikke alle skotter så brave som Wallace. Adelen vil egentlig godt være frie for englænderne, men først og fremmest vil de have rigdom og magt. Og for det vil de gøre alt, uanset om det betyder forræderi mod frihed, Skotland og tilværelsens ædlere ting i øvrigt. Wallace må nu kæmpe mod både englændere og forræderiske skotter. Og det er mere, end selv en så brav og ædel mand som Wallace kan klare.
Frihed eller hævn?
Historien om Wallace er historien om manden, der leder de undertrykte i kampen mod undertrykkerne. Men alligevel er der et eller andet, der ikke helt går op. Hvorfor starter Wallace et oprør mod englænderne? Filmen giver klart udtryk for, at hans motiv er personlig hævn, til trods for alle hans store ord om frihedskamp. Hvor ædel er han så egentlig, når han sender en masse mænd i døden blot for en personlig vendettas skyld? Selvom filmen giver sig meget god tid til at fortælle historien, er der alligevel opstået et hul i handlingen. Man oplever aldrig rigtig, hvordan Wallace går fra at være en sørgende og hævnende enkemand til at blive en velovervejet revolutionær.
Man kan hævde, at den slags plotproblemer egentlig er ligegyldige i en film, der bare vil underholde, men det er måske meget sigende, at man har tid til at gøre sig den slags overvejelser undervejs. "Braveheart" skulle simpelthen have været en time kortere. Den bruger alt for lang tid på at komme til sagen; kampen mod englænderne. Hele forhistorien om Wallaces barndom og korte ægteskab kunne have været fortalt på den halve tid. Dødscenen til sidst varer også unødig lang tid, og er tæt på at blive ufrivillig komisk.
Når det er sagt, skal det siges, at "Braveheart" er en underholdende, flot og velspillet film. Den rummer storslåede og flot fortalte kampscener, uden at glamourisere krig eller middelalderen. Der er snavs, sygdom, uvidenhed og fattigdom. Krigen er grusom. Der spares hverken på blod eller afhuggede lemmer. "Braveheart" er ikke en film for de sarte.
"Braveheart" fortæller den - omend nok ikke helt sande så dog med udgangspunkt i faktiske begivenheder - dramatiske historie om den skotske frihedskæmper William Wallace, som bekæmpede den engelske konge Edward Longshanks ('Langben'). Kong Edward underlagde sig Skotland i slutningen af 1200-tallet og regerede der ved hjælp af lige dele rå magt og bestikkelse af den skotske adel.
Denne historie har Mel Gibson lavet til et underholdende, blodigt og meget langt epos om Wallace's liv fra hans tidlige barndom til hans voldsomme død. Udover at instruere spiller Mel Gibson også hovedrollen som William Wallace og har i den anledning anlagt sig skotsk accent og et par svulmende biceps.
En voldsom bryllupsnat
Historien starter, da Wallace er ca. 10 år gammel. Kong Edward (Patrick McCoohan) har netop erobret Skotland. Det får en gruppe brave mænd - herunder Wallaces far og ældre broder til at samle sig til kamp mod englænderne. Skotterne taber, og Wallace mister sin familie.
Så springer vi et stykke frem i tiden. Wallace er nu voksen og vender tilbage fra en pilgrimsfærd. Hjemme genfinder han den pige, der gav ham en blomst ved faderens begravelse, og som han har husket i sit brave hjerte lige siden. Wallace er indstillet på at slå sig til ro og få en familie. Han og Murron (Catherine McCormack) gifter sig i hemmelighed. I hemmelighed fordi englænderne har indført 'prima noche': En herremand har første ret til at bedække en brud på bryllupsnatten. Til trods for Murron og Wallaces forholdsregler forsøger nogle englændere at voldtage hende. Wallace forsvarer hende, og som straf må hun lade livet.
De brave og de knap så brave
Wallace har nu set tilstrækkeligt til at vide, at englænderne er 'the bad guys', og starter et oprør imod dem. Flere og flere melder sig under Wallaces faner, og i et gigantisk slag lykkes det, tiltrods for englændernes militære overmagt, at besejre kong Edwars tropper.
"Braveheart" er en film af den slags, hvor man ikke et øjeblik er i tvivl om, hvem der de gode, og hvem der er de onde. Skotterne er stærke, stolte og brave mænd, der besidder en folkelig og lidt sjofel humor (som særlig service til de nysgerrige kan jeg afsløre, at skotter ikke har noget på under kilten).
Imidlertid er ikke alle skotter så brave som Wallace. Adelen vil egentlig godt være frie for englænderne, men først og fremmest vil de have rigdom og magt. Og for det vil de gøre alt, uanset om det betyder forræderi mod frihed, Skotland og tilværelsens ædlere ting i øvrigt. Wallace må nu kæmpe mod både englændere og forræderiske skotter. Og det er mere, end selv en så brav og ædel mand som Wallace kan klare.
Frihed eller hævn?
Historien om Wallace er historien om manden, der leder de undertrykte i kampen mod undertrykkerne. Men alligevel er der et eller andet, der ikke helt går op. Hvorfor starter Wallace et oprør mod englænderne? Filmen giver klart udtryk for, at hans motiv er personlig hævn, til trods for alle hans store ord om frihedskamp. Hvor ædel er han så egentlig, når han sender en masse mænd i døden blot for en personlig vendettas skyld? Selvom filmen giver sig meget god tid til at fortælle historien, er der alligevel opstået et hul i handlingen. Man oplever aldrig rigtig, hvordan Wallace går fra at være en sørgende og hævnende enkemand til at blive en velovervejet revolutionær.
Man kan hævde, at den slags plotproblemer egentlig er ligegyldige i en film, der bare vil underholde, men det er måske meget sigende, at man har tid til at gøre sig den slags overvejelser undervejs. "Braveheart" skulle simpelthen have været en time kortere. Den bruger alt for lang tid på at komme til sagen; kampen mod englænderne. Hele forhistorien om Wallaces barndom og korte ægteskab kunne have været fortalt på den halve tid. Dødscenen til sidst varer også unødig lang tid, og er tæt på at blive ufrivillig komisk.
Når det er sagt, skal det siges, at "Braveheart" er en underholdende, flot og velspillet film. Den rummer storslåede og flot fortalte kampscener, uden at glamourisere krig eller middelalderen. Der er snavs, sygdom, uvidenhed og fattigdom. Krigen er grusom. Der spares hverken på blod eller afhuggede lemmer. "Braveheart" er ikke en film for de sarte.
19/11-2018
