Sikker sex
4.0
"Priest" er en stærk og intens film om en katolsk præst plaget af tvivl og seksuelle lyster
Det er sjældent, at man som filmanmelder ser en film, som man kan anbefale uden forbehold. Men en sådan er film er "Priest".
"Priest" foregår i et nutidigt, nedslidt, fattigt og gråt England. Den unge katolske præst Fader Greg (Linus Roache) ankommer til sit nye sogn i Liverpool, hvor han skal arbejde sammen med Fader Matthew (Tom Wilkinson). Fader Greg er streng og ortodoks i sit syn på religion i modsætning til Fader Matthew, der arrangerer fredsmøder i kirken og, hvad der især forarger og ryster Fader Greg, tager særdeles let på cølibatet. Matthew har et forhold til deres fælles unge smukke husholderske Marie (Cathy Tyson). Men i det lange løb kan Greg ikke opretholde sin lidt selvretfærdige moralske holdning. Den kommer mere og mere til at se ud som dobbeltmoral, efterhånden som han gennem filmen tvinges til at sætte spørgsmåltegn ved sine egne (katolske) værdier.
I skriftestolen foræller en ung pige ham, at hendes fader misbruger hende seksuelt. Hans tavshedsløfte tvinger ham til at tie om noget, hvis frygtelige konsekvenser er alt for tydelige for ham. Samtidig har han selv sine problemer med at overholde cølibatet. På en bøssebar møder han Graham (Robert Carlyle), som han tilbringer en nat sammen med. Situationen må eksplodere på et tidspunkt.
Lysten og loven
Ved en umiddelbar genfortælling af handlingen i "Priest" kunne man godt få den tanke, at den er lidt for melodramatisk - både incest og en homoseksuel præst er måske lovlig meget i én film. Men "Priest's" styrke er netop, at den aldrig bliver for meget. Den holder sin troværdighed hele vejen igennem og er gennemsyret af nerve og intensitet. Samtidig har filmen en masse humor, der som regel ikke er for de allermest sarte. For eksempel da Matthew, efter at Gregs homoseksualitet er blevet afsløret, alligevel vil have ham til at forrette sakramentet, og Greg afviser med henvisning til biskoppens eventuelle reaktion. "Skråt op med biskoppen" svarer Matthew, og tilføjer med et smørret grin: "Det skal du selvfølgelig ikke tage bogstaveligt"
For mange areligiøse og skeptiske nordboere fremstår den katolske kirke som en på samme tid arkaisk, verdensfjern og mystisk institution. Katolske gejstlige er mest noget, man bruger til reklamer for 'Guldbarre' og djævleuddrivelse i skrækfilm. En af "Priest's" omdrejningspunkter er netop mødet mellem denne arkaiske institutions principper og leveregler og den virkelige verden, hvor de ofte kommer til kort. Regler hvis eksistens måske også i virkeligheden snarere bunder i menneskelige og pragmatiske hensyn end guddommelige. Fader Matthew mener i hvert fald, at katolske præsters cølibat er indført for at sikre kirkens ejendom mod at falde i præsteenkernes hænder, og fordi ugifte mænd er en mere mobil arbejdskraft.
Men samtidig rummer religionen alligevel så megen styrke, at man ikke uden videre kan forsage den, selvom ens lyster går i en mere verdslig retning. "Priest" er i høj grad en film om skismaet mellem tro og deraf følgende pligt og lyst, og det problem behandler den på en måde, så den er vedkommende - også for mennesker, der ikke er troende.
Det er sjældent, at man som filmanmelder ser en film, som man kan anbefale uden forbehold. Men en sådan er film er "Priest".
"Priest" foregår i et nutidigt, nedslidt, fattigt og gråt England. Den unge katolske præst Fader Greg (Linus Roache) ankommer til sit nye sogn i Liverpool, hvor han skal arbejde sammen med Fader Matthew (Tom Wilkinson). Fader Greg er streng og ortodoks i sit syn på religion i modsætning til Fader Matthew, der arrangerer fredsmøder i kirken og, hvad der især forarger og ryster Fader Greg, tager særdeles let på cølibatet. Matthew har et forhold til deres fælles unge smukke husholderske Marie (Cathy Tyson). Men i det lange løb kan Greg ikke opretholde sin lidt selvretfærdige moralske holdning. Den kommer mere og mere til at se ud som dobbeltmoral, efterhånden som han gennem filmen tvinges til at sætte spørgsmåltegn ved sine egne (katolske) værdier.
I skriftestolen foræller en ung pige ham, at hendes fader misbruger hende seksuelt. Hans tavshedsløfte tvinger ham til at tie om noget, hvis frygtelige konsekvenser er alt for tydelige for ham. Samtidig har han selv sine problemer med at overholde cølibatet. På en bøssebar møder han Graham (Robert Carlyle), som han tilbringer en nat sammen med. Situationen må eksplodere på et tidspunkt.
Lysten og loven
Ved en umiddelbar genfortælling af handlingen i "Priest" kunne man godt få den tanke, at den er lidt for melodramatisk - både incest og en homoseksuel præst er måske lovlig meget i én film. Men "Priest's" styrke er netop, at den aldrig bliver for meget. Den holder sin troværdighed hele vejen igennem og er gennemsyret af nerve og intensitet. Samtidig har filmen en masse humor, der som regel ikke er for de allermest sarte. For eksempel da Matthew, efter at Gregs homoseksualitet er blevet afsløret, alligevel vil have ham til at forrette sakramentet, og Greg afviser med henvisning til biskoppens eventuelle reaktion. "Skråt op med biskoppen" svarer Matthew, og tilføjer med et smørret grin: "Det skal du selvfølgelig ikke tage bogstaveligt"
For mange areligiøse og skeptiske nordboere fremstår den katolske kirke som en på samme tid arkaisk, verdensfjern og mystisk institution. Katolske gejstlige er mest noget, man bruger til reklamer for 'Guldbarre' og djævleuddrivelse i skrækfilm. En af "Priest's" omdrejningspunkter er netop mødet mellem denne arkaiske institutions principper og leveregler og den virkelige verden, hvor de ofte kommer til kort. Regler hvis eksistens måske også i virkeligheden snarere bunder i menneskelige og pragmatiske hensyn end guddommelige. Fader Matthew mener i hvert fald, at katolske præsters cølibat er indført for at sikre kirkens ejendom mod at falde i præsteenkernes hænder, og fordi ugifte mænd er en mere mobil arbejdskraft.
Men samtidig rummer religionen alligevel så megen styrke, at man ikke uden videre kan forsage den, selvom ens lyster går i en mere verdslig retning. "Priest" er i høj grad en film om skismaet mellem tro og deraf følgende pligt og lyst, og det problem behandler den på en måde, så den er vedkommende - også for mennesker, der ikke er troende.
19/11-2018
