Da ss mødte ss
3.0
"Down to You" har ansatserne til at fortælle en moderne kærlighedshistorie over middel, men det lykkes desværre aldrig, og resultatet bliver pænt og poleret.
"Down to You" er en rigtig "Da Harry mødte Sally" for det nye årtusinds postironiske ungdom. Den er altså skåret efter devisen: "Pige møder dreng på en sådan lidt sjov og ironisk måde, hvor vi ikke er totalt ironiske og gerne vil have ægte følelser med, men alligevel godt ved, at det bare er film".
Drengen er Alfred (Freddie Prinze Jr). Pigen er Imogen (Julia Stiles). De mødes, forelsker sig, indleder et forhold, men komplikationer opstår, og tingene begynder at gå skævt. "Vil de i sidste ende klare skærene?" er spørgsmålet. Omkring de to unge mennesker er der (selvfølgelig) en række andre unge mennesker, som på hver deres måde udfylder rollen som "sjov type". Desuden har Alfred en rar og sjov far, som er tv-kok.
Taler til kameraet
Det lyder måske ikke specielt godt, men faktisk fortæller "Down to You" som udgangspunkt en klassisk og ganske gribende kærlighedshistorie, samtidig med at den formår at lægge et par enkelte nye twists på den gammelkendte historie. Problemet er bare, at instruktøren Kris Isacsson hele tiden skal gøre opmærksom på, at der bare er tale om film. Konstant taler de to hovedpersoner til kameraet og os tilskuere, som om vi er fuldstændig idioter. De fortæller om deres følelser, handlinger og motiver - ting, som vi ellers sagtens kan regne ud ved bare at følge handlingen.
Det kan godt være, at det er et komisk og morsomt trick, men i denne sammenhæng virker det unødigt irriterende og slet ikke nødvendigt. Det ødelægger den visuelle fortælling og de følelser, den vækker, og giver samtidig personerne et utroværdigt skær - man har ikke rigtig lyst til at tro på dem.
Ganske godt skuespil
Det er egentlig synd, for Freddie Prinze Jr. (hvilket navn!) er sådan en rigtig sød amerikansk-italiensk dreng, der ligner en ung John Travolta. Han gør det ganske godt, det samme gør Julia Stiles, der passer perfekt til rollen som den søde, kloge pige, man godt kunne gifte sig med. Men gud, hvor er det PÆNT.
Og det er altså dér, vi strander. For selvom "Down to You" er underholdende meget af tiden, så bryder den aldrig rigtig fri af det klassiske ønske om at etablere tosomhed og evig kærlighed. Man føler aldrig rigtig, at personerne udleverer sig selv, der er ikke rigtig noget på spil for dem. Og det er synd, for "Down to You" har ansatserne til at kunne gå skridtet længere, men den ender altså lige i midten af skalaen.
"Down to You" er en rigtig "Da Harry mødte Sally" for det nye årtusinds postironiske ungdom. Den er altså skåret efter devisen: "Pige møder dreng på en sådan lidt sjov og ironisk måde, hvor vi ikke er totalt ironiske og gerne vil have ægte følelser med, men alligevel godt ved, at det bare er film".
Drengen er Alfred (Freddie Prinze Jr). Pigen er Imogen (Julia Stiles). De mødes, forelsker sig, indleder et forhold, men komplikationer opstår, og tingene begynder at gå skævt. "Vil de i sidste ende klare skærene?" er spørgsmålet. Omkring de to unge mennesker er der (selvfølgelig) en række andre unge mennesker, som på hver deres måde udfylder rollen som "sjov type". Desuden har Alfred en rar og sjov far, som er tv-kok.
Taler til kameraet
Det lyder måske ikke specielt godt, men faktisk fortæller "Down to You" som udgangspunkt en klassisk og ganske gribende kærlighedshistorie, samtidig med at den formår at lægge et par enkelte nye twists på den gammelkendte historie. Problemet er bare, at instruktøren Kris Isacsson hele tiden skal gøre opmærksom på, at der bare er tale om film. Konstant taler de to hovedpersoner til kameraet og os tilskuere, som om vi er fuldstændig idioter. De fortæller om deres følelser, handlinger og motiver - ting, som vi ellers sagtens kan regne ud ved bare at følge handlingen.
Det kan godt være, at det er et komisk og morsomt trick, men i denne sammenhæng virker det unødigt irriterende og slet ikke nødvendigt. Det ødelægger den visuelle fortælling og de følelser, den vækker, og giver samtidig personerne et utroværdigt skær - man har ikke rigtig lyst til at tro på dem.
Ganske godt skuespil
Det er egentlig synd, for Freddie Prinze Jr. (hvilket navn!) er sådan en rigtig sød amerikansk-italiensk dreng, der ligner en ung John Travolta. Han gør det ganske godt, det samme gør Julia Stiles, der passer perfekt til rollen som den søde, kloge pige, man godt kunne gifte sig med. Men gud, hvor er det PÆNT.
Og det er altså dér, vi strander. For selvom "Down to You" er underholdende meget af tiden, så bryder den aldrig rigtig fri af det klassiske ønske om at etablere tosomhed og evig kærlighed. Man føler aldrig rigtig, at personerne udleverer sig selv, der er ikke rigtig noget på spil for dem. Og det er synd, for "Down to You" har ansatserne til at kunne gå skridtet længere, men den ender altså lige i midten af skalaen.
19/11-2018