Sød børnefilm
4.0
At "Babe - den kække gris" blev så omfattende en succes var en stor overraskelse. Den nuttede børnefilm om den lille gris Babe, der undgår slagterkvinen og ender på gården hos Farmer Hoggett og frue gik sin sejrsgang verden over. Så at lave en efterfølger synes kun naturligt. Derfor er landmandens bedste ven; grisen Babe igen på farten.
Filmen starter, hvor "Babe - den kække gris" (1995) sluttede. Nemlig til fårehunde mesterskabet, hvor Babe og Farmer Hoggett (James Cromwell) hyldes af de før så kyniske deltagere og dommere. Babe er nu verdensberømt blandt grise- og fåreavlere, og hver dag dumper der nye invitationer ind til Hr. og fru Hoggett (Magda Szubanski).
Men skæbnen er lunefuld, og da en ulykke, forudsaget af Babe, rammer Farmer Hoggett, må Fru Hoggett overtage arbejdet på gården og slide for to. Da banken begynder at kræve penge ind, tager Fru Hoggett sagen i egen hånd, og sammen med Babe drager hun til storbyen for at deltage i et fårehunde mesterskab.
Desværre når de to aldrig frem, men strander istedet i en uvenlig storby, hvor hver er sig selv nærmest, og hvor hjælp er et fremmedord. Hurtigt bliver fru Hoggett og Babe også skilt fra hinanden, og mens fru Hoggett desperat forsøger at finde sin lille kælegris, kommer Babe ud for sit livs eventyr.
Alle tiders gris
"Babe - den kække gris kommer til byen" er nuttet, uden at være Disney sød og klæbende. Babe er bare så dejlig og godmodig. Selv da han bliver væk fra fru Hoggett og må være alene på det store hotel, som logerer dyr, har Babe overskud til at hjælpe de andre dyr. Han hjælper f.eks.de hjemløse dyr og giver dem mad, selvom han møder megen modstand af hotellets andre dyr. Ja, han hjælper endda den bidske Pitbull fra drunknedøden, selvom Pitbull lige har jaget Babe gennem byen med et formål; nemlig at dræbe ham. Babe er det indre lille naïve barn, der er så god, som dagen er lang. I starten udnytter de hårde by-dyr Babe, fordi han er så naiv. Men langsomt smeltes deres hjerter, og ingen af de før så hårde bananer kan modstå Babe.
Gennemført og flot
Hele filmen er utrolig flot og velovervejet. Den kæmpe storby har alt lige fra Golden Gate Bridge, over Frihedsgudinden til Operahuset i Sidney. Alt placeret indenfor Babes rækkevidde. Babe selv bor på et lille hotel i en bydel, hvis placering mest af alt minder om Venedig med sine smukke kanaler og italienske stemning. Rent teknisk er det også tydeligt at se, at der er gjort fremskridt siden"Babe - den kække gris". Det hele ser meget troværdigt ud. Dyrernes bevægelser og talen virker oprigtigt. Det er ikke så let at se, at det meste er baseret på computer-tricks og teknisk kunnen. Specielt bør storbyen igen fremhæves for sin smukke grafik. Det grå og mørke ved byen leder tankerne hen på film som "Det femte element" (1997) og "Blade Runner" (1982). Person- eller nærmere dyregalleriet er vidunderligt. Her er alt lige fra den forfinede puddel Pink Poodle, over den rå børste Pitbull til den gamle bitre abe Thelonius. Alle med meget menneskelige karakter og hver sin charme.
Der er ingen tvivl om, at Babe og co. er ment som en børnefilm. Og det er den også. Men den er så sandelig også for voksne med det lille indre barn i behold. "Babe - den kække gris kommer til byen" er en eventyrlig film, som tror på det gode og taler til hjertet. Og så er det ikke engang en forudsætning at have set "Babe - den kække gris". Nok er der et par få referencer til den forrige film, men det ødelægger ikke sammenhængen. Kort og godt er Babe verdens dejligste grisebasse, og "Babe - den kække gris kommer til byen" bør ingen, såvel børn som voksne, gå glip af.
Filmen starter, hvor "Babe - den kække gris" (1995) sluttede. Nemlig til fårehunde mesterskabet, hvor Babe og Farmer Hoggett (James Cromwell) hyldes af de før så kyniske deltagere og dommere. Babe er nu verdensberømt blandt grise- og fåreavlere, og hver dag dumper der nye invitationer ind til Hr. og fru Hoggett (Magda Szubanski).
Men skæbnen er lunefuld, og da en ulykke, forudsaget af Babe, rammer Farmer Hoggett, må Fru Hoggett overtage arbejdet på gården og slide for to. Da banken begynder at kræve penge ind, tager Fru Hoggett sagen i egen hånd, og sammen med Babe drager hun til storbyen for at deltage i et fårehunde mesterskab.
Desværre når de to aldrig frem, men strander istedet i en uvenlig storby, hvor hver er sig selv nærmest, og hvor hjælp er et fremmedord. Hurtigt bliver fru Hoggett og Babe også skilt fra hinanden, og mens fru Hoggett desperat forsøger at finde sin lille kælegris, kommer Babe ud for sit livs eventyr.
Alle tiders gris
"Babe - den kække gris kommer til byen" er nuttet, uden at være Disney sød og klæbende. Babe er bare så dejlig og godmodig. Selv da han bliver væk fra fru Hoggett og må være alene på det store hotel, som logerer dyr, har Babe overskud til at hjælpe de andre dyr. Han hjælper f.eks.de hjemløse dyr og giver dem mad, selvom han møder megen modstand af hotellets andre dyr. Ja, han hjælper endda den bidske Pitbull fra drunknedøden, selvom Pitbull lige har jaget Babe gennem byen med et formål; nemlig at dræbe ham. Babe er det indre lille naïve barn, der er så god, som dagen er lang. I starten udnytter de hårde by-dyr Babe, fordi han er så naiv. Men langsomt smeltes deres hjerter, og ingen af de før så hårde bananer kan modstå Babe.
Gennemført og flot
Hele filmen er utrolig flot og velovervejet. Den kæmpe storby har alt lige fra Golden Gate Bridge, over Frihedsgudinden til Operahuset i Sidney. Alt placeret indenfor Babes rækkevidde. Babe selv bor på et lille hotel i en bydel, hvis placering mest af alt minder om Venedig med sine smukke kanaler og italienske stemning. Rent teknisk er det også tydeligt at se, at der er gjort fremskridt siden"Babe - den kække gris". Det hele ser meget troværdigt ud. Dyrernes bevægelser og talen virker oprigtigt. Det er ikke så let at se, at det meste er baseret på computer-tricks og teknisk kunnen. Specielt bør storbyen igen fremhæves for sin smukke grafik. Det grå og mørke ved byen leder tankerne hen på film som "Det femte element" (1997) og "Blade Runner" (1982). Person- eller nærmere dyregalleriet er vidunderligt. Her er alt lige fra den forfinede puddel Pink Poodle, over den rå børste Pitbull til den gamle bitre abe Thelonius. Alle med meget menneskelige karakter og hver sin charme.
Der er ingen tvivl om, at Babe og co. er ment som en børnefilm. Og det er den også. Men den er så sandelig også for voksne med det lille indre barn i behold. "Babe - den kække gris kommer til byen" er en eventyrlig film, som tror på det gode og taler til hjertet. Og så er det ikke engang en forudsætning at have set "Babe - den kække gris". Nok er der et par få referencer til den forrige film, men det ødelægger ikke sammenhængen. Kort og godt er Babe verdens dejligste grisebasse, og "Babe - den kække gris kommer til byen" bør ingen, såvel børn som voksne, gå glip af.
19/11-2018
