To the Batcave!
1.0
"Batman & Robin" er en meget flot designet film, men vigtige ting som fortælling, skuespil og dialog er røv og nøgler.
I den moderne dansemusik florerer grupper som Prodigy og Republica, der leverer en rå, insisterende og voldsomt energimættet form for musikalsk stilhybrid. Der er ikke mange svinkeærinder i den musik, det er bare "1, 2, 3, så rykker vi derudaf, prøv om du kan følge med!"
Skal man overføre lignende takter til film, er den nye og fjerde Batman-film, "Batman & Robin", en 100 procent energisk udladning. Fra første sekund accellerer filmen op i et ekstremt tempo. Der er ingen tid at spilde på unødig introduktion. Batman (George Clooney) og hans kappeklædte håndlanger Robin (Chris O'Donnel) kommer straks i slåskamp med superskurken Mr. Freeze (Arnold Schwarzenegger), der er på stadig jagt efter diamanter til sin gigantiske is-kanon. Med den i hånden vil han afpresse Gotham City for penge til sin forskning. Hans elskede kone, der er midlertidigt nedfrosset, lider nemlig af en dødelig sygdom, som Freeze arbejder på at finde en kur for.
Herefter fortsætter "Batman & Robin" i femte gear. Endnu en superskurk, den giftige og forførende Poison Ivy (Uma Thurman), hvis plan såmænd bare er at udrydde hele menneskeheden og erstatte den med kødædende planter, introduceres; og et tredie medlem af Bat-klanen, butleren Alfreds niece alias Batgirl (Alicia Silverstone), lurer i kulissen. Og som filmen skrider frem, æder den ene spektakulære action-scene den anden uden noget som helst ønske om at fortælle en bare nogenlunde god historie.
Røv og nøgler
Vel er det flot - det er faktisk noget af det flotteste og mest overbevisende 'production-design', som det hedder med et godt dansk ord, længe set på det store lærred. Helt ned til mindste detalje har instruktøren Joel Schumacher (som også instruerede det forgående Batman-epos, "Batman Forever") og det øvrige filmhold skabt et gotisk og farvemættet Gotham City, hvor de forvredne bygninger rækker mod den mørke himmel. Her skal tilsættes de mange action-sceners ballet-agtige koreografi, der bringer mindelser om 60'ernes tegneserielignende "Batman" tv-serie med Adam West og Burt Ward i hovedrollerne. Man sidder bare og venter på, at der kommer til at stå "Kapoow!" og "Slam!" hen over lærredet, når George Clooney og Chris O'Donnel uddeler synkrone øretæver til Mr. Freezes ishockeyspillende kumpaner. Og det er faktisk filmens styrke, at den skaber et tegneserieagtigt univers både i iscenesættelse og fortællestil.
Men i længden bliver der tale om visuelt overkill. De mange flotte billeder står helt alene i deres pompøse glans, og man bliver efterhånden imun og lader sig hverken overraske eller rive med af det høje tempo. For filmens øvrige aspekter såsom fortælling, skuespil og dialog er nemlig rent ud sagt røv og nøgler!
Schwarzenegger er uudholdelig
George Clooney er da meget god som Batman, men han levnes ikke megen plads. Dels fordi den selvgode Chris O'Donnell og den charmerende, men karaktérløse Alicia Silverstone også skal have spillerum, og dels fordi den budget-tunge Arnold Schwarzenegger får lov til at stjæle billedet i mange af filmens scener. Og det er ikke godt. I tidligere Batman-film har store navne som Jack Nicholson (The Joker) og Danny De Vito (Pingvinen) givet flotte præstationer, der er en ægte superskurk værdig, men Schwarzenegger! I Guder, han er uudholdelig! Selvom han i følge kreditlisten har haft tilknyttet en 'drama-coach', er hans skuespil pinligt og ufrivilligt morsomt.
"You're not sending me to the cooler", siger muskelbundet med tydelig østrigsk accent på et tidspunkt. Det burde man måske have gjort. I samme åndedrag skulle man så have tøet noget af den historiedybde og visionære slagkraft op, der kendetegnede de to første Batman-film, som var instrueret af Tim "Mars Attacks!" Burton.
I den moderne dansemusik florerer grupper som Prodigy og Republica, der leverer en rå, insisterende og voldsomt energimættet form for musikalsk stilhybrid. Der er ikke mange svinkeærinder i den musik, det er bare "1, 2, 3, så rykker vi derudaf, prøv om du kan følge med!"
Skal man overføre lignende takter til film, er den nye og fjerde Batman-film, "Batman & Robin", en 100 procent energisk udladning. Fra første sekund accellerer filmen op i et ekstremt tempo. Der er ingen tid at spilde på unødig introduktion. Batman (George Clooney) og hans kappeklædte håndlanger Robin (Chris O'Donnel) kommer straks i slåskamp med superskurken Mr. Freeze (Arnold Schwarzenegger), der er på stadig jagt efter diamanter til sin gigantiske is-kanon. Med den i hånden vil han afpresse Gotham City for penge til sin forskning. Hans elskede kone, der er midlertidigt nedfrosset, lider nemlig af en dødelig sygdom, som Freeze arbejder på at finde en kur for.
Herefter fortsætter "Batman & Robin" i femte gear. Endnu en superskurk, den giftige og forførende Poison Ivy (Uma Thurman), hvis plan såmænd bare er at udrydde hele menneskeheden og erstatte den med kødædende planter, introduceres; og et tredie medlem af Bat-klanen, butleren Alfreds niece alias Batgirl (Alicia Silverstone), lurer i kulissen. Og som filmen skrider frem, æder den ene spektakulære action-scene den anden uden noget som helst ønske om at fortælle en bare nogenlunde god historie.
Røv og nøgler
Vel er det flot - det er faktisk noget af det flotteste og mest overbevisende 'production-design', som det hedder med et godt dansk ord, længe set på det store lærred. Helt ned til mindste detalje har instruktøren Joel Schumacher (som også instruerede det forgående Batman-epos, "Batman Forever") og det øvrige filmhold skabt et gotisk og farvemættet Gotham City, hvor de forvredne bygninger rækker mod den mørke himmel. Her skal tilsættes de mange action-sceners ballet-agtige koreografi, der bringer mindelser om 60'ernes tegneserielignende "Batman" tv-serie med Adam West og Burt Ward i hovedrollerne. Man sidder bare og venter på, at der kommer til at stå "Kapoow!" og "Slam!" hen over lærredet, når George Clooney og Chris O'Donnel uddeler synkrone øretæver til Mr. Freezes ishockeyspillende kumpaner. Og det er faktisk filmens styrke, at den skaber et tegneserieagtigt univers både i iscenesættelse og fortællestil.
Men i længden bliver der tale om visuelt overkill. De mange flotte billeder står helt alene i deres pompøse glans, og man bliver efterhånden imun og lader sig hverken overraske eller rive med af det høje tempo. For filmens øvrige aspekter såsom fortælling, skuespil og dialog er nemlig rent ud sagt røv og nøgler!
Schwarzenegger er uudholdelig
George Clooney er da meget god som Batman, men han levnes ikke megen plads. Dels fordi den selvgode Chris O'Donnell og den charmerende, men karaktérløse Alicia Silverstone også skal have spillerum, og dels fordi den budget-tunge Arnold Schwarzenegger får lov til at stjæle billedet i mange af filmens scener. Og det er ikke godt. I tidligere Batman-film har store navne som Jack Nicholson (The Joker) og Danny De Vito (Pingvinen) givet flotte præstationer, der er en ægte superskurk værdig, men Schwarzenegger! I Guder, han er uudholdelig! Selvom han i følge kreditlisten har haft tilknyttet en 'drama-coach', er hans skuespil pinligt og ufrivilligt morsomt.
"You're not sending me to the cooler", siger muskelbundet med tydelig østrigsk accent på et tidspunkt. Det burde man måske have gjort. I samme åndedrag skulle man så have tøet noget af den historiedybde og visionære slagkraft op, der kendetegnede de to første Batman-film, som var instrueret af Tim "Mars Attacks!" Burton.
19/11-2018
