Me, Tarzan...
2.0
George of the Jungle er en underfundig pastiche på den klassiske filmromance.
George of the Jungle er en kuleskør moderne Tarzan-historie. Og dog, moderne og moderne for som i alle gode gamle Tarzan-film, møder vi det uciviliserede menneske ude i junglen, hvor han befinder sig helt fint med sine dyrevenner. I denne udgave, som fra første øjekast må beskrives som en tyk gøren grin med genren, er Tarzans ven, Ape, i stand til at tale, endda vældig kultiveret i modsætning til Tarzan selv. Ape både læser stor litteratur og spiller violin og er i det hele taget Tarzans rådgiver.
John Cleese lægger levende engelsk gentleman-stemme til og på forunderligvis glemmer man, at her er tale om et to kubikmeter stort dyrekostume. Helt skøn er vennen Boy, en elefant, der tror den er en hund i stor størrelse. Historiens Jane hedder Ursula og kommer fra San Francisco. Hun er på ekspedition i Afrika og lærer selvfølgelig Tarzan at kende da han på supermanagtig måde slynger en faretruende løve ad helvede til.
Deres forhold udvikler sig hastigt og på grund af omstændigheder med Ursulas frygtelige forlovede, som opsøger hende i Afrika, ender George og Ursula i San Francisco dagen før Ursulas forlovelsesceremoni.
George i Nike turbo-løbesko
Handlingen er selvfølgelig så banal og utroværdig som græsset er grønt, men det er bevidst og giver mulighed for at filmens univers gang på gang opløses med referencer til andre film og skuespillernes illusionsbrydende henvendelse til kameraet og os. Flere gange tror vi strabadserne er ved at slutte, for blot at nå nye absurde højder. Som for eksempel da vi tror George har affundet sig med et liv i storbyens civilisation og han istedet benytter sig af storbyens civilisation - et par Nike turboløbesko - for at spæne hele vejen hjem til junglen.
Det er små skøre påfund der holder dampen oppe og "George of the Jungle" er halvanden times falde-på-halen komik. Personerne er mere tegneseriefigurer end mennesker og både filmens univers og lydside er præget af tegneseriens koder. Det er måske ikke alt sammen lige originalt, heller ikke plat, men charmerende på sin egen uskyldige måde. Harmløst og underholdende og lige hvad man kan kapere i den stressede juletid.
George of the Jungle er en kuleskør moderne Tarzan-historie. Og dog, moderne og moderne for som i alle gode gamle Tarzan-film, møder vi det uciviliserede menneske ude i junglen, hvor han befinder sig helt fint med sine dyrevenner. I denne udgave, som fra første øjekast må beskrives som en tyk gøren grin med genren, er Tarzans ven, Ape, i stand til at tale, endda vældig kultiveret i modsætning til Tarzan selv. Ape både læser stor litteratur og spiller violin og er i det hele taget Tarzans rådgiver.
John Cleese lægger levende engelsk gentleman-stemme til og på forunderligvis glemmer man, at her er tale om et to kubikmeter stort dyrekostume. Helt skøn er vennen Boy, en elefant, der tror den er en hund i stor størrelse. Historiens Jane hedder Ursula og kommer fra San Francisco. Hun er på ekspedition i Afrika og lærer selvfølgelig Tarzan at kende da han på supermanagtig måde slynger en faretruende løve ad helvede til.
Deres forhold udvikler sig hastigt og på grund af omstændigheder med Ursulas frygtelige forlovede, som opsøger hende i Afrika, ender George og Ursula i San Francisco dagen før Ursulas forlovelsesceremoni.
George i Nike turbo-løbesko
Handlingen er selvfølgelig så banal og utroværdig som græsset er grønt, men det er bevidst og giver mulighed for at filmens univers gang på gang opløses med referencer til andre film og skuespillernes illusionsbrydende henvendelse til kameraet og os. Flere gange tror vi strabadserne er ved at slutte, for blot at nå nye absurde højder. Som for eksempel da vi tror George har affundet sig med et liv i storbyens civilisation og han istedet benytter sig af storbyens civilisation - et par Nike turboløbesko - for at spæne hele vejen hjem til junglen.
Det er små skøre påfund der holder dampen oppe og "George of the Jungle" er halvanden times falde-på-halen komik. Personerne er mere tegneseriefigurer end mennesker og både filmens univers og lydside er præget af tegneseriens koder. Det er måske ikke alt sammen lige originalt, heller ikke plat, men charmerende på sin egen uskyldige måde. Harmløst og underholdende og lige hvad man kan kapere i den stressede juletid.
19/11-2018
