Da Harry og Sally mødtes igen
2.0
"Boys and girls" er en pæn, poleret og utrolig forudsigelig reinkarnation af 89'er hittet "Da Harry mødte Sally" - uden nogen form for nytænkning
Den romantiske ungdomskomedie "Boys and girls" er instruktøren Robert Iscoves anden biograffilm. Ligesom i Iscoves første film - "She's all that" (1999) - er det den 24-årige Freddie Prinze, Jr., der har hovedrollen. Ved siden af ham spiller den yndige Claire Forlani, som er kendt fra Brad Pitt-filmen "Meet Joe Black" (1998). Også Jason Biggs, der havde hovedrollen i "American Pie" (1999) er med. Han spiller Prinze' kiksede værelseskammerat Hunter, der gang på gang bliver afvist af pigerne. Det var sjovt i "American Pie" - det er det ikke denne gang.
Tredje gang er lykkens gang
Handlingen er bygget op over tre perioder. Først mødes de to hovedpersoner Ryan (Prinze) og Jennifer (Forlani) som børn, hvor de hurtigt finder ud af, at de hader hinanden. Den samme konklusion når de til nogle år senere, da de tilfældigt mødes på High School. Først da de render ind i hinanden tredje gang - nu på college - begynder de langsomt at synes om hinanden. De står begge med et knust hjerte og mangler en at snakke med det om. Det finder de i hinanden, selv om de er to modsætninge. Den ambitiøse Ryan læser byggeteknik og har planlagt hele sit liv ned i mindste detalje, mens udadvendte og ombejlede Jennifer er meget mere impulsiv og tager en dag ad gangen. De to støtter hinanden og giver gode råd om den andens mislykkede forhold. Med tiden melder spørgsmålet sig dog, om deres forhold burde være mere end blot venskab.
Uoriginal handling og dialog
Robert Iscove har lånt handlingen i næsten urimelig høj grad fra Rob Reiners "Da Harry mødte Sally" (1989), som havde Meg Ryan og Billy Crystal i hovedrollerne. De eneste synlige ændringer er, at handlingen nu foregår blandt universitetsstuderende i San Francisco, og at det nu er pigen, der er den udfarende og letlevende, mens fyren har den fornuftige og betænksomme rolle. Det kunne i og for sig være i orden her 11 år efter at lave en ny udgave tilpasset ungdommen med modetøj og mobiltelefoner, hvis filmen så bare holdt. Men det gør den ikke. Claire Forlani er ellers ganske sød som den lettere arrogante og frække Jennifer, og også Freddie Prinze, Jr. udvikler sig til at blive en lækker fyr, når først han får smidt tandbøjlen, de tykke briller og det halvlange hår, som får ham til at ligne Supermans jordiske forklædning, Clark Kent.
Filmen mangler dét, som gjorde "Da Harry mødte Sally" interessant og original, nemlig den fantastiske dialog mellem de to hovedpersoner. Harry gik rundt og slyngede alle sine mandlige forestillinger om kvinder og sine egne hjemmedyrkede lommefilosofier i hovedet på Sally, som efter at have sundet sig gav igen med sine kvindelige ditto. Flere af scenerne fra filmen bliver stadig husket tydeligt i dag. Hvem mindes ikke scenen i restauranten, hvor Harry fortæller Sally, at han er 100% sikker på, at ingen kvinder nogensinde har simuleret en orgasme med ham. Hvorefter Sally stønnede læner nakken tilbage og simulerer én orgasme foran ham midt under forretten. Den slags scener og dialog når manuskriptet til "Boys and girls" på intet tidspunkt op i nærheden af. Manuskriptet er ufarligt, poleret og forholder sig ret overfladisk til sine hovedpersoners problemer.
God til første date
Når filmen ikke ryger helt ned og rammer bundkarakteren er det fordi, den trods alt rummer en ganske sød kærlighedshistorie, som er rundet fint af samme sted, som den startede - og det er jo livsbekræftende i sig selv. Filmen kan anbefales til alle, der skal på date og ind at kramme på bageste række, hvor det ikke så meget er indholdet i filmen som selve stemningen, der er det vigtigste. Alle andre burde se originalen i stedet for.
Den romantiske ungdomskomedie "Boys and girls" er instruktøren Robert Iscoves anden biograffilm. Ligesom i Iscoves første film - "She's all that" (1999) - er det den 24-årige Freddie Prinze, Jr., der har hovedrollen. Ved siden af ham spiller den yndige Claire Forlani, som er kendt fra Brad Pitt-filmen "Meet Joe Black" (1998). Også Jason Biggs, der havde hovedrollen i "American Pie" (1999) er med. Han spiller Prinze' kiksede værelseskammerat Hunter, der gang på gang bliver afvist af pigerne. Det var sjovt i "American Pie" - det er det ikke denne gang.
Tredje gang er lykkens gang
Handlingen er bygget op over tre perioder. Først mødes de to hovedpersoner Ryan (Prinze) og Jennifer (Forlani) som børn, hvor de hurtigt finder ud af, at de hader hinanden. Den samme konklusion når de til nogle år senere, da de tilfældigt mødes på High School. Først da de render ind i hinanden tredje gang - nu på college - begynder de langsomt at synes om hinanden. De står begge med et knust hjerte og mangler en at snakke med det om. Det finder de i hinanden, selv om de er to modsætninge. Den ambitiøse Ryan læser byggeteknik og har planlagt hele sit liv ned i mindste detalje, mens udadvendte og ombejlede Jennifer er meget mere impulsiv og tager en dag ad gangen. De to støtter hinanden og giver gode råd om den andens mislykkede forhold. Med tiden melder spørgsmålet sig dog, om deres forhold burde være mere end blot venskab.
Uoriginal handling og dialog
Robert Iscove har lånt handlingen i næsten urimelig høj grad fra Rob Reiners "Da Harry mødte Sally" (1989), som havde Meg Ryan og Billy Crystal i hovedrollerne. De eneste synlige ændringer er, at handlingen nu foregår blandt universitetsstuderende i San Francisco, og at det nu er pigen, der er den udfarende og letlevende, mens fyren har den fornuftige og betænksomme rolle. Det kunne i og for sig være i orden her 11 år efter at lave en ny udgave tilpasset ungdommen med modetøj og mobiltelefoner, hvis filmen så bare holdt. Men det gør den ikke. Claire Forlani er ellers ganske sød som den lettere arrogante og frække Jennifer, og også Freddie Prinze, Jr. udvikler sig til at blive en lækker fyr, når først han får smidt tandbøjlen, de tykke briller og det halvlange hår, som får ham til at ligne Supermans jordiske forklædning, Clark Kent.
Filmen mangler dét, som gjorde "Da Harry mødte Sally" interessant og original, nemlig den fantastiske dialog mellem de to hovedpersoner. Harry gik rundt og slyngede alle sine mandlige forestillinger om kvinder og sine egne hjemmedyrkede lommefilosofier i hovedet på Sally, som efter at have sundet sig gav igen med sine kvindelige ditto. Flere af scenerne fra filmen bliver stadig husket tydeligt i dag. Hvem mindes ikke scenen i restauranten, hvor Harry fortæller Sally, at han er 100% sikker på, at ingen kvinder nogensinde har simuleret en orgasme med ham. Hvorefter Sally stønnede læner nakken tilbage og simulerer én orgasme foran ham midt under forretten. Den slags scener og dialog når manuskriptet til "Boys and girls" på intet tidspunkt op i nærheden af. Manuskriptet er ufarligt, poleret og forholder sig ret overfladisk til sine hovedpersoners problemer.
God til første date
Når filmen ikke ryger helt ned og rammer bundkarakteren er det fordi, den trods alt rummer en ganske sød kærlighedshistorie, som er rundet fint af samme sted, som den startede - og det er jo livsbekræftende i sig selv. Filmen kan anbefales til alle, der skal på date og ind at kramme på bageste række, hvor det ikke så meget er indholdet i filmen som selve stemningen, der er det vigtigste. Alle andre burde se originalen i stedet for.
19/11-2018
