Falkehjertet på rette sted
2.0
Forudsigelig dansk børnefilm beviser, at børn kan kommunikere på tværs af lande- og sproggrænser. Og i nogle tilfælde tilsyneladende også med dyrene.
Katja er lidt af en enspænder. Hendes store interesse er fugle, hvilket hendes jævnaldrende ikke har megen forståelse for. De mopper hende, og der er heller ikke nogen hjælp at hente hos hendes forældre, der begge har alt for travlt med deres arbejde. Så det er ofte, at Katja vender hjem til et tomt hus efter hendes tur i skoven. En dag overraskes hun af et tordenvejr og redder en falkeunge. Med den i armene søger hun ly i en lastbil, hvor hun udmattet falder i søvn. Da hun vågner, befinder hun sig i Italien, og inden længe flyver falkeungen fra hende. Den fanges og sættes i bur af en væmmelig mand, der ikke forstår, at den er Katjas fugl. Som om det ikke var nok, er der også en ond fugleudstopper, der gerne vil have falken. Heldigvis tager en flok drenge hende under deres beskyttende vinger, og sammen planlægger de, hvordan Katja kan få sin fugl igen.
Ude godt...
Historien er enkel og tilnærmelsesvis troværdig, hvilket taler til dens fordel. Katjas hjem i Danmark er koldt og bart, og selv da hun forsvinder, bemærker forældrene det ikke, da de begge tror, at den anden har taget hende med på arbejde. I Italien er der familiesammenhold, og mama sørger for, at de fire knægte bliver fodret jævnligt. Og da Katja endelig bliver inviteret med til middag, lærer hun hurtigt at spise spaghetti på rigtig italiensk manér. Der er ikke megen dialog, men børnene gør et bravt forsøg på at forstå hinanden, hvilket faktisk går fint. Især den lille Carlo med flyvebrillerne knytter sig stærkt til Katja. Hun er selv også ret dygtig til at tilpasse sig den italienske levevis og suser adræt rundt mellem biler og gennem de smalle gyder og stræder.
...hjemme bedst
Filmens budskab underholder i et jævnt tempo og med en klar, letforståelig stil. Eftersom børnene har hovedrollerne, er det dem, filmen hviler på - og tak for det. For de gør et virkeligt godt stykke arbejde, hvorimod de voksnes tre replikker virker noget anstrengte. Katja selv er noget forknyt og virker lidt kuet, men lives op af de fire knægte. De italienske skurke, både de voksne, og den drengebande, der forfølger vore helte og heltinde, gør ligeledes et godt stykke arbejde.
Filmen fortæller altså en simpel historie, og budskabet er ét, som både voksne og børn kan tage til sig. Åbenhed, tolerance og samarbejde. Så kan skurkene sagtens overvindes. De nye indtryk tager Katja da også med sig hjem til Danmark, hvilket hendes forældre i sidste ende får glæde af.
Sandsynligvis trækker "Star Wars" mere, og spørgsmålet er, om "Falkehjerte" er film nok til børnene, der er vant til historier med mere knald på. De mindste vil sikkert kunne lide historien om pigen og falken, mens de ældre måske vil synes, at historien er kedelig, forudsigelig og lidt langtrukken.
Katja er lidt af en enspænder. Hendes store interesse er fugle, hvilket hendes jævnaldrende ikke har megen forståelse for. De mopper hende, og der er heller ikke nogen hjælp at hente hos hendes forældre, der begge har alt for travlt med deres arbejde. Så det er ofte, at Katja vender hjem til et tomt hus efter hendes tur i skoven. En dag overraskes hun af et tordenvejr og redder en falkeunge. Med den i armene søger hun ly i en lastbil, hvor hun udmattet falder i søvn. Da hun vågner, befinder hun sig i Italien, og inden længe flyver falkeungen fra hende. Den fanges og sættes i bur af en væmmelig mand, der ikke forstår, at den er Katjas fugl. Som om det ikke var nok, er der også en ond fugleudstopper, der gerne vil have falken. Heldigvis tager en flok drenge hende under deres beskyttende vinger, og sammen planlægger de, hvordan Katja kan få sin fugl igen.
Ude godt...
Historien er enkel og tilnærmelsesvis troværdig, hvilket taler til dens fordel. Katjas hjem i Danmark er koldt og bart, og selv da hun forsvinder, bemærker forældrene det ikke, da de begge tror, at den anden har taget hende med på arbejde. I Italien er der familiesammenhold, og mama sørger for, at de fire knægte bliver fodret jævnligt. Og da Katja endelig bliver inviteret med til middag, lærer hun hurtigt at spise spaghetti på rigtig italiensk manér. Der er ikke megen dialog, men børnene gør et bravt forsøg på at forstå hinanden, hvilket faktisk går fint. Især den lille Carlo med flyvebrillerne knytter sig stærkt til Katja. Hun er selv også ret dygtig til at tilpasse sig den italienske levevis og suser adræt rundt mellem biler og gennem de smalle gyder og stræder.
...hjemme bedst
Filmens budskab underholder i et jævnt tempo og med en klar, letforståelig stil. Eftersom børnene har hovedrollerne, er det dem, filmen hviler på - og tak for det. For de gør et virkeligt godt stykke arbejde, hvorimod de voksnes tre replikker virker noget anstrengte. Katja selv er noget forknyt og virker lidt kuet, men lives op af de fire knægte. De italienske skurke, både de voksne, og den drengebande, der forfølger vore helte og heltinde, gør ligeledes et godt stykke arbejde.
Filmen fortæller altså en simpel historie, og budskabet er ét, som både voksne og børn kan tage til sig. Åbenhed, tolerance og samarbejde. Så kan skurkene sagtens overvindes. De nye indtryk tager Katja da også med sig hjem til Danmark, hvilket hendes forældre i sidste ende får glæde af.
Sandsynligvis trækker "Star Wars" mere, og spørgsmålet er, om "Falkehjerte" er film nok til børnene, der er vant til historier med mere knald på. De mindste vil sikkert kunne lide historien om pigen og falken, mens de ældre måske vil synes, at historien er kedelig, forudsigelig og lidt langtrukken.
19/11-2018