Et campet camping kosmos
3.0
Med komedien "Camping Cosmos" leger den belgiske instruktør Jan Bucquoy sig endnu engang ud i et exende campet og provokerende univers.
Alt imens Radio Cosmos brøler sine alt for banale kommentarer ud gennem højtalerne, hygger de forblæste badegæster sig på den belgiske campingplads Cosmos. Jean-Henri Compére (Jan Bucqouy) forsøger at lede campingpladsens kulturelle aktiviteter, og revolutionært vrøvl, eksperimenterende teater og sex dyrkes på bedste vis. Persongalleriet er spækket med halvgale personager, og der er plads til lidt af hvert. En ældre pædofil herre hygger sig med at lokke dukketrusser fra børnene side om side med et par unge teenagere, som kun uddeler kys, hvis man kan svare på alverdens mærkværdige spørgsmål. Og forfatteren, hvis litteraturviden er steget ham til hjernen, belaster sine omgivelser med monstrøse, flagrende citater fra verdenslitteraturen. De fleste campister er dog mere interesserede i at besøge luderens campingvogn, som sjældent står stille. Lige undtagen Madamme Vanderputte (Lolo Ferrari), som pryder omgivelserne med sit kolossale brystmål, imens hun indgående studerer en bog om begær.
En vrøvlene satire
"Camping Cosmos" vrøvler rundt i revolutionære klicheer og graffiti, alt imens flere af campisterne er optaget af at undersøge orgasmens funktion. Filmen har sine humoristiske øjeblikke, som blandt andet de mange grafitti-kommentarer, som males hen over campisternes små hjem. "Biografen er et kunstigt røvhul" og "Køer er lige så mystiske som kvinder" - eller er det nu omvendt. Der skrives, tales, vrøvles, og filmens trivialiteter trives side om side med personernes gentagende ævl om revolution, frihed og teater. Hverken maoister, anarkister, femminister eller socialister går ram forbi, alt imens børnene undervises i, hvordan man laver nitroglycerinbomber, og planlægger attentatforsøg.
Dog formår "Camping Cosmos" ikke at trække humoren op i de mere sublime luftlag, og det campede univers forbliver et rodet sammensurium af platte kommentarer, sex og hula-hop-lege. Det lider den udeblevne handling under. Filmen forsøger dog selv at rode bod på den manglende helhed gennem den følsomme historie om den 13-årige Eve (Fanny Anciaux), som efter at være stukket af hjemmefra hele sommeren, forsøger at gøre tiltag til at indordne sig under faderens rammer igen. Her postuleres borgerlighedens sysselsatte livsform altså i sidste instans som den rigtige, og filmen punkterer sit eget revolutionære projekt. Når det er sagt, er "Camping Cosmos" dog seværdig på grund af dens vanvittige personager og deres interne, morsomme sammenstød.
Alt imens Radio Cosmos brøler sine alt for banale kommentarer ud gennem højtalerne, hygger de forblæste badegæster sig på den belgiske campingplads Cosmos. Jean-Henri Compére (Jan Bucqouy) forsøger at lede campingpladsens kulturelle aktiviteter, og revolutionært vrøvl, eksperimenterende teater og sex dyrkes på bedste vis. Persongalleriet er spækket med halvgale personager, og der er plads til lidt af hvert. En ældre pædofil herre hygger sig med at lokke dukketrusser fra børnene side om side med et par unge teenagere, som kun uddeler kys, hvis man kan svare på alverdens mærkværdige spørgsmål. Og forfatteren, hvis litteraturviden er steget ham til hjernen, belaster sine omgivelser med monstrøse, flagrende citater fra verdenslitteraturen. De fleste campister er dog mere interesserede i at besøge luderens campingvogn, som sjældent står stille. Lige undtagen Madamme Vanderputte (Lolo Ferrari), som pryder omgivelserne med sit kolossale brystmål, imens hun indgående studerer en bog om begær.
En vrøvlene satire
"Camping Cosmos" vrøvler rundt i revolutionære klicheer og graffiti, alt imens flere af campisterne er optaget af at undersøge orgasmens funktion. Filmen har sine humoristiske øjeblikke, som blandt andet de mange grafitti-kommentarer, som males hen over campisternes små hjem. "Biografen er et kunstigt røvhul" og "Køer er lige så mystiske som kvinder" - eller er det nu omvendt. Der skrives, tales, vrøvles, og filmens trivialiteter trives side om side med personernes gentagende ævl om revolution, frihed og teater. Hverken maoister, anarkister, femminister eller socialister går ram forbi, alt imens børnene undervises i, hvordan man laver nitroglycerinbomber, og planlægger attentatforsøg.
Dog formår "Camping Cosmos" ikke at trække humoren op i de mere sublime luftlag, og det campede univers forbliver et rodet sammensurium af platte kommentarer, sex og hula-hop-lege. Det lider den udeblevne handling under. Filmen forsøger dog selv at rode bod på den manglende helhed gennem den følsomme historie om den 13-årige Eve (Fanny Anciaux), som efter at være stukket af hjemmefra hele sommeren, forsøger at gøre tiltag til at indordne sig under faderens rammer igen. Her postuleres borgerlighedens sysselsatte livsform altså i sidste instans som den rigtige, og filmen punkterer sit eget revolutionære projekt. Når det er sagt, er "Camping Cosmos" dog seværdig på grund af dens vanvittige personager og deres interne, morsomme sammenstød.
19/11-2018
