Så godt som død i Denver

3.0
Andy Garcia spiller hovedrollen i en gangster-komedie, der ikke helt ved, hvor sjov den vil være

Ex-gangsteren Jimmy 'the Saint' forlader høj af sig selv, sine talegaver og sit velsiddende italienske designer jakkesæt en natklub i Denver. I en skummel gyde støder han på to gamle venner af den truende, men stadig høflige slags, med fingerringe så store som espresso-underkopper. Overvægtige af for meget af 'mama's spaghetti med kødboller og ingen anden motion, end når klaver-strengen i ny og næ med en let nonchalant håndbevægelse skal strammes om halsen på en forrædder.

Det kræver næsten ingen 'overtalelse', at få Jimmy, i Andy Garcia's temmelig nydelige og velspillende skikkelse, om bag i den røde 'convertible' og ud til ex-chef gangsteren 'The Man With the Plan', psykotisk og depraveret spillet af Christopher Walken. Jimmy står i gæld til manden med planen. For at indfri den, skal der gøres tjenester - og så har vi balladen.
Endnu en ganster-film med de gammelkendte aktører og replikskifter tager form. Filmen med den brilliante original-titel "Things to do in Denver when you're dead", på dansk "Det sidste job", er en klassisk gangster-film og alligevel ikke. Det er en gangster-komedie med romantiske indlæg. Den kender udmærket alle genrens klichéfyldte faldgruber og omgås dem med slet skjult ironi. Alligevel falder filmen lidt for ofte lige lukt i dem.

Gangster/mafia genren er svær at omgås. Det er så godt som umuligt at koge mere suppe på begreber som ære, loyalitet og hævn, som de tager sig ud i den mere velklædte del af den kriminelle underverden. I hvert fald så suppen smager af mere end fadt opkog. Det stiller store krav til opskrift og ingredienser, og sjældent kommer der noget nyt ud af det. Alligevel stortrives nogle instruktører i dette univers og det så eftertrykkeligt, at der kommer mesterværker ud af det . Tarantino er jo et oplagt eksempel, Scorsese har stort set aldrig beskæftiget sig med andet og en film som sidste års "Little Odessa", af debutanten James Gray, viste på smukkeste vis, at det kan lade sig gøre.

En plan forplumres
"Things to do in Denver when you're dead" har da også sine tilløb. Plottet er enkelt og ligetil. 'The Man Wth the Plan' be'r Jimmy om at give den fyr, der har haft den frækhed at rende med sønnens kæreste, en forskrækkelse. En fysisk forskrækkelse med noget så overraskende som en ikke-dødelig udgang. Jimmy samler fire gamle bande-venner til formålet. Dette persongalleri af plattenslagere er filmens største fortrin. Psykisk uligevægtige og fysisk fordærvede så det er en sand fryd. En af de fire, 'Critical Bill', spillet af Treat Williams, er topmålet af utilregnelighed. Han går til hånde i en bedemandsforretning og får meget belejligt afløb for sine frustrationer ved at banke løs på ligene. Derudover har han et særdeles afslappet forhold til kroppens affaldsstoffer i dets mange varianter....

Planen kører fuldstændig af sporet. Alle kortslutter, og hvad der skulle have været en forskrækkelse, ender i en blodig massakre. 'The Man With the Plan' har nok en plan, men ingen nåde. Gruppen dødsdømmes og så er spørgsmålet, hvad man foretager sig i Denver, når man er så godt som død. Filmen skifter toneleje fra det spøgende og legende, til det mere forceret 'eksistentielt reflekterende' og alvorlige. Pludselig tager filmen begreberne ære, hævn og beskyttelse lige så alvorligt som "Godfather" gjorde det. Synd, for man morede sig ellers så godt . Det selvironiske glimt i øjet glider i baggrunden til fordel for et lidt selvhøjtideligt indadvendt blik.

Den netop erobrede underskønne Dagney bliver katalysator for Jimmy's nyvundne tro på ærlighed og retfærdighed. På tærsklen til at miste alt hvad han holder af, forvandles Jimmy til et konsekvent og handlekraftigt mandfolk. Som gangsterverdenens svar på Mother Theresa, prøver han at hjælpe de fire bandemedlemmer ud af kniben i en kamp mod tiden og diverse lejemordere.

"Things to do in Denver when you're dead" mangler den fornødne stilsikkerhed for at tage stikket hjem. En ellers velsmagende gangster-suppe med masser af gode råvarer, fine skuespillerpræstationer, præcise spiddende iagttagelser af genrens konventioner og et i øvrigt forrygende soundtrack, spædes op med lommefilosofiens svar på en Knorr-bouillion terning, med en lidt kedsommelig bismag til følge. Suppe er det stadigvæk - 'creme' bli'r' det aldrig. Men det mætter jo alt sammen.
Things to do in Denver when you're dead - det sidste job