Du har set den!
2.0
Francis Ford Coppola er nu en ferm mand. Sådan kan man sige til sig selv eller hinanden efter lidt over to timer i selskab med hans filmatisering af John Grishams "The Rainmaker". Og man vil naturligvis have ret, for det her er hånd- værk som kun Hollywoods handymen kan lave det. Helt og aldeles forudsigeligt i sit design, ja, men hvad kan man sige?
Håndværk er håndværk.
Du har allerede set "The Rainmaker" før du har set den. Sådan er det jo med håndværk, det ligner sig selv. Du kender plottet, du kender personerne og deres indbyrdes forhold. Du kan helt selv se forskel på de gode og de onde, du ved præcis hvornår du bør le og græde, kort sagt: det er trygt og rart. Du føler dig hjemme. Du har det dejligt, du sidder godt, du føler dig underholdt.
Nu kan du se en ung mand. Det er Rudy Baylor (Matt Damon). Han er en meget idealistisk knøs af en advokat.
Du kender typen, så godhjertet at englene siger op.
Han har op til flere missioner, du ved, han kæmper for at sikre en fattig familie deres retmæssige erstatning fra et djævelsk forsikringsselskab, han bistår en ung hjælpeløs kvinde og, om man så kan sige, prügelknabe (Claire Danes) med en tiltrængt skilsmisse fra den lidt for håndfaste husbond. Og så videre. Du ved hvor det leder hen.
Til retssalen. Du elsker det rum. Du er vild med den enkle dem-mod-os logik, du kan ikke få nok af den særlige patos og retorik som hollywood-juraen består af. Hvor er du vild med dialog-stumper som "Objection!" .......(lille intens pause) Alle stirrer på dommerens retfærdige ansigt ...."Overruled!".
Du tænker ikke så ofte på det, men du ved med dig selv, at film, der indeholder et vist mål retssalsscener aldrig slår helt fejl. Spændingen er simpelthen elementær, du vil endda sige uundgåelig. Og så kan du godt lide at se Danny DeVito spille den unge paragraf-samaritaners mere etisk krøllede partner. Du har altid godt kunnet lide den slags konstruktioner. Og små pudsige mænd med tics.
Og du vågner ved tallet tre
1 god grund til at se "The Rainmaker", selvom du rigtignok allerede har set den, er hensynet til dit vandfaste verdenssyn. De gode er så sympatiske, de onde er så onde, de døende dør så smerteligt uretfærdigt, systemet er så systematisk i sin evne til at lade skurkene på dollars-sækkene slippe til sidst. Og de onde de ler, det ved du alt om.
Du har fået lyst til 2 timer i håndværker Coppolas barkede hænder. Han er også en god pædagog, tag det roligt, han har tænkt på alt for dig. Du har bare at lade strygerne motionere følelsesmuskulaturen. Det er dit job, og det er vist det man kalder en loppetjans.
Men som sagt: Du har allerede set "The Rainmaker" før du har set den, og det siger jeg dig for første, anden og tre.....
Håndværk er håndværk.
Du har allerede set "The Rainmaker" før du har set den. Sådan er det jo med håndværk, det ligner sig selv. Du kender plottet, du kender personerne og deres indbyrdes forhold. Du kan helt selv se forskel på de gode og de onde, du ved præcis hvornår du bør le og græde, kort sagt: det er trygt og rart. Du føler dig hjemme. Du har det dejligt, du sidder godt, du føler dig underholdt.
Nu kan du se en ung mand. Det er Rudy Baylor (Matt Damon). Han er en meget idealistisk knøs af en advokat.
Du kender typen, så godhjertet at englene siger op.
Han har op til flere missioner, du ved, han kæmper for at sikre en fattig familie deres retmæssige erstatning fra et djævelsk forsikringsselskab, han bistår en ung hjælpeløs kvinde og, om man så kan sige, prügelknabe (Claire Danes) med en tiltrængt skilsmisse fra den lidt for håndfaste husbond. Og så videre. Du ved hvor det leder hen.
Til retssalen. Du elsker det rum. Du er vild med den enkle dem-mod-os logik, du kan ikke få nok af den særlige patos og retorik som hollywood-juraen består af. Hvor er du vild med dialog-stumper som "Objection!" .......(lille intens pause) Alle stirrer på dommerens retfærdige ansigt ...."Overruled!".
Du tænker ikke så ofte på det, men du ved med dig selv, at film, der indeholder et vist mål retssalsscener aldrig slår helt fejl. Spændingen er simpelthen elementær, du vil endda sige uundgåelig. Og så kan du godt lide at se Danny DeVito spille den unge paragraf-samaritaners mere etisk krøllede partner. Du har altid godt kunnet lide den slags konstruktioner. Og små pudsige mænd med tics.
Og du vågner ved tallet tre
1 god grund til at se "The Rainmaker", selvom du rigtignok allerede har set den, er hensynet til dit vandfaste verdenssyn. De gode er så sympatiske, de onde er så onde, de døende dør så smerteligt uretfærdigt, systemet er så systematisk i sin evne til at lade skurkene på dollars-sækkene slippe til sidst. Og de onde de ler, det ved du alt om.
Du har fået lyst til 2 timer i håndværker Coppolas barkede hænder. Han er også en god pædagog, tag det roligt, han har tænkt på alt for dig. Du har bare at lade strygerne motionere følelsesmuskulaturen. Det er dit job, og det er vist det man kalder en loppetjans.
Men som sagt: Du har allerede set "The Rainmaker" før du har set den, og det siger jeg dig for første, anden og tre.....
19/11-2018
