...Du kunne kalde den "Dommedag Mjav"
3.0
I denne skæve kærlighedskomedie kommer en naiv, skotsk bedemand til Los Angeles i jagten på sin store kærlighed, pigen Barbara. Snart bliver han latterliggjort og ydmyget i filmbyens overfladiske glamourverden, men klarer sig lige akkurat via gode råd fra sit idol, skuespilleren Johnny Depp
I 1998 udsendte den britiske forfatter Richard Rayner den selvbiografiske roman "L.A. without a Map", en satirisk kortlægning af hans møde med den indspiste amerikanske filmindustri. Bogen blev omgående en bestseller og noget af et undergrundshit. Nu har instruktør-producenten Mika Kaurismäki adapteret Rayners roman til film. Kaurismäki driver sammen med sin bror Aki Finlands berømteste produktionsselskab Marianna Films, der nærmest har patent på at skabe små, kuriøse komedier.
Bedemand på afveje
22-årige Richard (David Tennant) er skotte, men arbejder som bedemand i Bradford, England. Hans livs største udfordring er at skrive nekrologer for den lokale sprøjte, men Richard drømmer om noget andet og mere. Helst vil han anerkendes som seriøs forfatter, men hidtil har alle forlag afvist hans manuskript "Slimet selvmord". Under en begravelse møder Richard pigen Barbara (Vinessa Shaw), en ung, billedskøn skuespillerinde fra Los Angeles, som nu er på ferie i England, og de begynder så småt at flirte med hinanden.
Da Barbara rejser tilbage til Los Angeles, flytter Richard impulsivt efter hende i håbet om at vinde hendes gunst. Knapt er han ankommet til USA, før han erfarer, at Barbara kun er deltidsskuespillerinde og overvejende ernærer sig som servitrice på en eksklusiv Hollywood-café. Richard får logi hos en udflippet, halvskør homeboy, Moss (Vincent Gallo), der drømmer om en karriere som rocksanger, men mest gør i hamprygning og swimmingpool-renseri. På en eller anden måde lykkes det dog slackeren Moss at score Barbaras veninde, den kokette Julie (Julie Delphy).
Richard prøver ihærdigt at kurtisere Barbara, ikke mindst med hjælp fra sit idol, skuespilleren Johnny Depp. Han optræder i første omgang blot som en mental afspejling, men viser sig faktisk senere i levende live på en kirkegård, hvor han småfilosoferende indvier Richard i livets ægte værdier: kirkegårde og stripklubber. Der er dog flere handyr, som gerne vil have fingrene i Barbara. Ikke mindst den indbildske, men totalt kommercielle instruktør Patterson (Cameron Bancroft), som overstrøer pigen med sukkersøde komplimenter, men egentlig bare er ude efter et hurtigt dyt i bamsen.
Mængder af in-jokes
For den cinéfile tilskuer byder "L.A. without a Map" på talrige små overraskelser. Bandet Leningrad Cowboys, som Mika Kaurismäkis bror Aki lod spille hovedrollen i "Leningrad Cowboys go America" (1989), dukker op og hjælper den hårdt prøvede hovedperson. Kultinstruktøren Monte Hellman, som i 1971 lavede den efter min mening noget overvurderede bilracefilm "Motorvej USA", kan ses som gæst på en eksklusiv café og én af tressernes allerstørste franske divaer, Anouk Aimee, kan ses både in persona og på filmlærredet i klip fra "Manden og kvinden" (1966). Derudover er der hilsner til Alfred Hitchcocks "En kvinde skygges" (1958) og til Jim Jarmuschs "Dead Man" (1996).
Selv om "L.A. without a Map" taber pusten hen mod slutningen og ikke helt kan sige sig fri for at køre lidt i tomgang, er dens humor så tilpas skæv, sympatisk og lun, at man ikke kan være andet end godt underholdt. Nå ja, anmeldelsens overskrift fortjener vel en forklaring: den er Richards lakoniske kommentar til Hollywood-gulddrengen Pattersons bedste sale pitch- nemlig en genindspilning af "Aliens" med katte i alle rollerne.
I 1998 udsendte den britiske forfatter Richard Rayner den selvbiografiske roman "L.A. without a Map", en satirisk kortlægning af hans møde med den indspiste amerikanske filmindustri. Bogen blev omgående en bestseller og noget af et undergrundshit. Nu har instruktør-producenten Mika Kaurismäki adapteret Rayners roman til film. Kaurismäki driver sammen med sin bror Aki Finlands berømteste produktionsselskab Marianna Films, der nærmest har patent på at skabe små, kuriøse komedier.
Bedemand på afveje
22-årige Richard (David Tennant) er skotte, men arbejder som bedemand i Bradford, England. Hans livs største udfordring er at skrive nekrologer for den lokale sprøjte, men Richard drømmer om noget andet og mere. Helst vil han anerkendes som seriøs forfatter, men hidtil har alle forlag afvist hans manuskript "Slimet selvmord". Under en begravelse møder Richard pigen Barbara (Vinessa Shaw), en ung, billedskøn skuespillerinde fra Los Angeles, som nu er på ferie i England, og de begynder så småt at flirte med hinanden.
Da Barbara rejser tilbage til Los Angeles, flytter Richard impulsivt efter hende i håbet om at vinde hendes gunst. Knapt er han ankommet til USA, før han erfarer, at Barbara kun er deltidsskuespillerinde og overvejende ernærer sig som servitrice på en eksklusiv Hollywood-café. Richard får logi hos en udflippet, halvskør homeboy, Moss (Vincent Gallo), der drømmer om en karriere som rocksanger, men mest gør i hamprygning og swimmingpool-renseri. På en eller anden måde lykkes det dog slackeren Moss at score Barbaras veninde, den kokette Julie (Julie Delphy).
Richard prøver ihærdigt at kurtisere Barbara, ikke mindst med hjælp fra sit idol, skuespilleren Johnny Depp. Han optræder i første omgang blot som en mental afspejling, men viser sig faktisk senere i levende live på en kirkegård, hvor han småfilosoferende indvier Richard i livets ægte værdier: kirkegårde og stripklubber. Der er dog flere handyr, som gerne vil have fingrene i Barbara. Ikke mindst den indbildske, men totalt kommercielle instruktør Patterson (Cameron Bancroft), som overstrøer pigen med sukkersøde komplimenter, men egentlig bare er ude efter et hurtigt dyt i bamsen.
Mængder af in-jokes
For den cinéfile tilskuer byder "L.A. without a Map" på talrige små overraskelser. Bandet Leningrad Cowboys, som Mika Kaurismäkis bror Aki lod spille hovedrollen i "Leningrad Cowboys go America" (1989), dukker op og hjælper den hårdt prøvede hovedperson. Kultinstruktøren Monte Hellman, som i 1971 lavede den efter min mening noget overvurderede bilracefilm "Motorvej USA", kan ses som gæst på en eksklusiv café og én af tressernes allerstørste franske divaer, Anouk Aimee, kan ses både in persona og på filmlærredet i klip fra "Manden og kvinden" (1966). Derudover er der hilsner til Alfred Hitchcocks "En kvinde skygges" (1958) og til Jim Jarmuschs "Dead Man" (1996).
Selv om "L.A. without a Map" taber pusten hen mod slutningen og ikke helt kan sige sig fri for at køre lidt i tomgang, er dens humor så tilpas skæv, sympatisk og lun, at man ikke kan være andet end godt underholdt. Nå ja, anmeldelsens overskrift fortjener vel en forklaring: den er Richards lakoniske kommentar til Hollywood-gulddrengen Pattersons bedste sale pitch- nemlig en genindspilning af "Aliens" med katte i alle rollerne.
19/11-2018