Befrielsesbilleder

2.0
Historien om lidt mere end et venskab mellem en hollandsk dreng og en canadisk soldat, falder temmelig tamt ud

Under krigen bliver en lille gruppe børn fra Amsterdam sendt på rekreation hos familier rundt omkring i landet, hvor forholdene er sundere for de udsultede unger. Den 13-årige Jeroen (Maarten Smit) placeres hos en fiskerfamilie og opfattes hurtigt som en ny bror og søn. Livet går sin vante gang indtil en gruppe canadiske soldater i befrielsesdagene flytter ind i, hvad der har fungeret som nazisternes lokale højborg. Soldaterne sætter gang i det sociale liv med fester og flirten med byens unge piger. En soldat, Walt (Andrew Kelley), skiller sig dog ud. Han interesserer sig for Jeroen og de to bliver, trods sprogvanskeligheder og aldersforskellen, venner. Venskabet udvikler sig i en kærlig retning, og Jeroen, som ser op til soldaten, bliver forført.

Historien fortælles som den voksne Jeroens (spillet med vanlig pathos af Jeroen Krabbé) tilbageblik, da han er i færd med at koreografere en ballet om befrielsen. Denne ydre ramme fungerer desværre ikke, både fordi den indlagte dans forbliver uden nerve også efter, at Jeroen har været væk i minderne. Men også fordi tilbageblikket ikke vil forklare noget om Jeroen som voksen, og derfor ender som ligegyldig indpakning. Selve historien om venskabet er da rørende nok, og der er stemningsfulde øjeblikke fra bydrengen Jeroens møde med Hollands flade landskab og de berusende befrielsesdage. Men filmen bliver aldrig mere end et stemningsbillede (hvilket selvfølgelig ikke er at foragte), og det virker forvirrende, fordi det ikke helt uskyldige venskab er filmens hovedtema og problematik.

"For a lost soldier" er baseret på Rudi van Dantzigs selvbiografiske roman som i 1986 vagte opsigt fordi den reelt antyder seksuelt overgreb på mindreårige. Filmen er langt mere uskyldig og præges af manglende bid.