Et spørgsmål om ære
3.0
Samuel L. Jackson og Tommy Lee Jones danner rygraden i et solidt militært drama om ære, venskab og svigt
William Friedkin var i 70'erne manden bag filmene "The French Connection" (1971) og "Eksorcisten" (1973), der er gået over i historien som mindeværdige værker. Det samme bliver ikke tilfældet for "Rules of Engagement", som er instruktørens seneste bidrag til spillefilmens verden. Dertil er emnet ikke opsigtsvækkende nok, formen for velkendt og overraskelserne for få. Men med et gennemprofessionelt hold af skuespillere i ryggen har Friedkin lavet et udmærket drama, der blander blodige kampsituationer fra Vietnam og Mellemøsten med mere stilfærdige scener fra en amerikansk retssal.
Syndebuk søges
Vietnam spøger stadig i den amerikanske kollektive bevidsthed. Her kæmpede unge knægte heltemodigt for deres land med livet som indsats, mens en stor del af USA fordømte deres handlinger og senere behandlede dem som forbrydere. Og historien synes at gentage sig i mindre målestok i "Rules of Engagement". Terry Childers (Samuel L. Jackson) er en højtdekoreret og erfaren oberst i marinekorpset, og da den amerikanske ambassade i Yemen belejres af hidsige demonstranter, sættes hans deling til at evakuere ambassadøren og dennes familie. På et tidspunkt giver Childers ordre til at skyde mod demonstranterne, og over 80 tilsyneladende ubevæbnede civile dræbes. Nogen skal gøres ansvarlig for de mange blodige lig, der straks eksponeres i alle verdens medier og sætter USA i en penibel situation. Childers udpeges til syndebuk og anklages for drab på civile. Det store spørgsmål er nu, om den aggressive folkemængde først affyrede våben og dermed "retfærdiggjorde" nedskydningen.
Helle for Hodges
Det bliver Childers gamle ven fra Vietnamkrigen, advokaten Hays Hodges (Tommy Lee Jones), som skal rede trådene ud og forhåbentlig bevise oberstens uskyld. Childers reddede Hodges' liv i Vietnam, og han kan derfor ikke sige nej til en gammel krigskammerat, selv om han mener, at hans evner som advokat egentlig ikke er tilstrækkelige. Hodges er filmens mest interessante figur, idet han er fuld af mindreværdskomplekser over hverken at have slået til som soldat, advokat eller ægtemand. Og fra Tommy Lee Jones kan man altid regne med en seværdig indsats. Samuel L. Jackson har ikke helt så nuanceret en figur at arbejde med, men leverer absolut varen.
Friedkin hylder i høj grad eneren, mens han uddeler øretæver til bureaukratiet og langer ud efter uretfærdige politiske rævekager. Han stiller inddirekte spørgsmålet; om en nation, der uddanner mennesker til at dræbe, kan fralægge sig ansvaret for den enkelte soldats handlinger, hvis en kampsituation udvikler sig i en uønsket retning. Det er sympatisk, at filmen forholder sig til kontroversielle emner, men måden, den udstiller sine helte og skurke på, er en kende for firkantet og bastant. Og så er lovprisningen af marinekorpset en omgang for typisk amerikansk og mainstreamet. Er man ude efter et gedigent retssalsdrama og to skuespillere af den rette støbning er "Rules of Engagement" dog værd at lægge billet ind på.
William Friedkin var i 70'erne manden bag filmene "The French Connection" (1971) og "Eksorcisten" (1973), der er gået over i historien som mindeværdige værker. Det samme bliver ikke tilfældet for "Rules of Engagement", som er instruktørens seneste bidrag til spillefilmens verden. Dertil er emnet ikke opsigtsvækkende nok, formen for velkendt og overraskelserne for få. Men med et gennemprofessionelt hold af skuespillere i ryggen har Friedkin lavet et udmærket drama, der blander blodige kampsituationer fra Vietnam og Mellemøsten med mere stilfærdige scener fra en amerikansk retssal.
Syndebuk søges
Vietnam spøger stadig i den amerikanske kollektive bevidsthed. Her kæmpede unge knægte heltemodigt for deres land med livet som indsats, mens en stor del af USA fordømte deres handlinger og senere behandlede dem som forbrydere. Og historien synes at gentage sig i mindre målestok i "Rules of Engagement". Terry Childers (Samuel L. Jackson) er en højtdekoreret og erfaren oberst i marinekorpset, og da den amerikanske ambassade i Yemen belejres af hidsige demonstranter, sættes hans deling til at evakuere ambassadøren og dennes familie. På et tidspunkt giver Childers ordre til at skyde mod demonstranterne, og over 80 tilsyneladende ubevæbnede civile dræbes. Nogen skal gøres ansvarlig for de mange blodige lig, der straks eksponeres i alle verdens medier og sætter USA i en penibel situation. Childers udpeges til syndebuk og anklages for drab på civile. Det store spørgsmål er nu, om den aggressive folkemængde først affyrede våben og dermed "retfærdiggjorde" nedskydningen.
Helle for Hodges
Det bliver Childers gamle ven fra Vietnamkrigen, advokaten Hays Hodges (Tommy Lee Jones), som skal rede trådene ud og forhåbentlig bevise oberstens uskyld. Childers reddede Hodges' liv i Vietnam, og han kan derfor ikke sige nej til en gammel krigskammerat, selv om han mener, at hans evner som advokat egentlig ikke er tilstrækkelige. Hodges er filmens mest interessante figur, idet han er fuld af mindreværdskomplekser over hverken at have slået til som soldat, advokat eller ægtemand. Og fra Tommy Lee Jones kan man altid regne med en seværdig indsats. Samuel L. Jackson har ikke helt så nuanceret en figur at arbejde med, men leverer absolut varen.
Friedkin hylder i høj grad eneren, mens han uddeler øretæver til bureaukratiet og langer ud efter uretfærdige politiske rævekager. Han stiller inddirekte spørgsmålet; om en nation, der uddanner mennesker til at dræbe, kan fralægge sig ansvaret for den enkelte soldats handlinger, hvis en kampsituation udvikler sig i en uønsket retning. Det er sympatisk, at filmen forholder sig til kontroversielle emner, men måden, den udstiller sine helte og skurke på, er en kende for firkantet og bastant. Og så er lovprisningen af marinekorpset en omgang for typisk amerikansk og mainstreamet. Er man ude efter et gedigent retssalsdrama og to skuespillere af den rette støbning er "Rules of Engagement" dog værd at lægge billet ind på.
19/11-2018
