Mænd i kvindeklæ'r
2.0
Kulørt men kedelig
"Ørkendronningen Priscilla" har ikke levet forgæves. Det lægges der bestemt ikke skjul på i det, der må kaldes et helgarderet 'rip-off' af de australske drag-queens ørkenudskejelser. "To Wong Foo" byder desværre på en helt igennem konservativ, pæn og lidet ophidsende variation over temaet tre mænd i storslåede gevandter på farten.
"Ørkendronningen Priscilla"s store force var, at den formåede at parre et Dragqueen-shows energiske kreative overskud med plausible figurer, som de ser ud under roberne og de 50 lag foundation. Man lod sig forføre af deres drag-præstations overgearede og forskruede charme og deres professionelle præcision. At være drag betød i 'Priscilla' nødvendigvis ikke at være transeksuel, altså dybest set en kvinde spærret inde i en mandekrop. I 'Priscilla' var det at være drag en livsstil og en kunstart. At udøverne så ikke befandt sig på den heteroseksuelle side af det seksuelle plankeværk var selvfølgelig symptomatisk. Men alle tre drags havde vidt forskellige forhold til deres seksualitet, hvilket gjorde filmen fordomsnedbrydende, nuanceret og ikke mindst udfordrende.
"Too Wong Foo"'s ærinde er ikke det grænsenedbrydende. De tre hovedpersoner er alle kvinder indespærret i en mandekrop. Wesley Snipes og Patrick Swayze spiller de to erfarne og modne dragqueens, Noxeema og Vida, der ved en konkurrence i New York vinder en tur til Hollywood's store "Dragqueen of the Year" finale. Af medlidenhed forbarmer de sig over den unge og vilde drag-princess Chi Chi, spillet af John Leguizamo. Chi Chi inviteres med til finalen og de to flybilletter og komforten ombyttes til en ældre "cadilac convertible" og de støvede landeveje.
Rask går det ud af de amerikanske landeveje mens passagererne indædt prøver at holde fast på parykker, beautyboxe og falske øjenvipper. På intet tidspunkt lader de masken falde. Den unge Chi Chi er kommet på noget af en dannelsesrejse. For at blive indlemmet i de drag-queenske rækker må hun bevise, at hun ikke bare er en mand i kvindeklæder, men er en graciøs kvinde på fuldtid. Det vil i filmen sige elegant og afbalanceret. En rigtig kvinde kan ikke være vild og vulgær.
Ganske som i "Priscilla" bryder køretøjet undervejs sammen og pludselig befinder kvindfolket sig i en gudsforladt flække, hvor "middle-americas" love om normalitet og stilstand hersker. Tre dage skal de henslæbe blandt husmødre og landsbyoriginaler mens de venter på en manglende reservedel. Den transeksuelle trio mødes med måben og fjendtlighed, men får på umærkelig og flintrende utroværdig vis omvendt hoben af fortabte skæbner. På ganske kort tid forvandles den søvnige by nemlig til et sandt overflødighedshorn af fordomsfri og farverige personager, der kaster sig ned i fantasifulde rober og og ud i erotisk dans. "Gangbangere" bliver til gentlemen, husmødre bliver til diva'er og de stumme begynder at tale. Sådan.
Nok er "Too Wong Foo" en hyldest til fest og farver, men der flirtes aldrig for alvor med grænserne. Vida udtaler mod filmens slutning: "Make Hollywood whereever you're at", og det må siges at være tilfældet. Patrick Swayze og Wesley Snipes opfører sig stadig som to actionstjerner, der har fået lov til at gå i høje sko og tale i falset. "Det er bare noget vi leger"- attituden gør "Too Wong Foo" til en halvhjertet folkekomedie uden hverken brod eller musikalitet. Forarge eller overkaske gør den ihvertfald slet ikke!
"Ørkendronningen Priscilla" har ikke levet forgæves. Det lægges der bestemt ikke skjul på i det, der må kaldes et helgarderet 'rip-off' af de australske drag-queens ørkenudskejelser. "To Wong Foo" byder desværre på en helt igennem konservativ, pæn og lidet ophidsende variation over temaet tre mænd i storslåede gevandter på farten.
"Ørkendronningen Priscilla"s store force var, at den formåede at parre et Dragqueen-shows energiske kreative overskud med plausible figurer, som de ser ud under roberne og de 50 lag foundation. Man lod sig forføre af deres drag-præstations overgearede og forskruede charme og deres professionelle præcision. At være drag betød i 'Priscilla' nødvendigvis ikke at være transeksuel, altså dybest set en kvinde spærret inde i en mandekrop. I 'Priscilla' var det at være drag en livsstil og en kunstart. At udøverne så ikke befandt sig på den heteroseksuelle side af det seksuelle plankeværk var selvfølgelig symptomatisk. Men alle tre drags havde vidt forskellige forhold til deres seksualitet, hvilket gjorde filmen fordomsnedbrydende, nuanceret og ikke mindst udfordrende.
"Too Wong Foo"'s ærinde er ikke det grænsenedbrydende. De tre hovedpersoner er alle kvinder indespærret i en mandekrop. Wesley Snipes og Patrick Swayze spiller de to erfarne og modne dragqueens, Noxeema og Vida, der ved en konkurrence i New York vinder en tur til Hollywood's store "Dragqueen of the Year" finale. Af medlidenhed forbarmer de sig over den unge og vilde drag-princess Chi Chi, spillet af John Leguizamo. Chi Chi inviteres med til finalen og de to flybilletter og komforten ombyttes til en ældre "cadilac convertible" og de støvede landeveje.
Rask går det ud af de amerikanske landeveje mens passagererne indædt prøver at holde fast på parykker, beautyboxe og falske øjenvipper. På intet tidspunkt lader de masken falde. Den unge Chi Chi er kommet på noget af en dannelsesrejse. For at blive indlemmet i de drag-queenske rækker må hun bevise, at hun ikke bare er en mand i kvindeklæder, men er en graciøs kvinde på fuldtid. Det vil i filmen sige elegant og afbalanceret. En rigtig kvinde kan ikke være vild og vulgær.
Ganske som i "Priscilla" bryder køretøjet undervejs sammen og pludselig befinder kvindfolket sig i en gudsforladt flække, hvor "middle-americas" love om normalitet og stilstand hersker. Tre dage skal de henslæbe blandt husmødre og landsbyoriginaler mens de venter på en manglende reservedel. Den transeksuelle trio mødes med måben og fjendtlighed, men får på umærkelig og flintrende utroværdig vis omvendt hoben af fortabte skæbner. På ganske kort tid forvandles den søvnige by nemlig til et sandt overflødighedshorn af fordomsfri og farverige personager, der kaster sig ned i fantasifulde rober og og ud i erotisk dans. "Gangbangere" bliver til gentlemen, husmødre bliver til diva'er og de stumme begynder at tale. Sådan.
Nok er "Too Wong Foo" en hyldest til fest og farver, men der flirtes aldrig for alvor med grænserne. Vida udtaler mod filmens slutning: "Make Hollywood whereever you're at", og det må siges at være tilfældet. Patrick Swayze og Wesley Snipes opfører sig stadig som to actionstjerner, der har fået lov til at gå i høje sko og tale i falset. "Det er bare noget vi leger"- attituden gør "Too Wong Foo" til en halvhjertet folkekomedie uden hverken brod eller musikalitet. Forarge eller overkaske gør den ihvertfald slet ikke!
19/11-2018
