Alle familier har et par skeletter i skabet
2.0
Meg Ryan er i "Hanging up" endnu engang midtpunkt i en sødmefyldt komedie. Denne gang er der dog hældt en halv kop tragedie ud over familiedramaet.
Det er da bare dejligt, at Walter Matthau stadig har mod på at lave film. Igennem flere årtier har han været kendt som en meget morsom mand. Nu kniber det dog efterhånden med at få fyret one-linerne af med den nødvendige hastighed og slagkraft. Skal han partout være morsom? Det virker søgt, når han i "Hanging up" er en gammel (det siger sig selv) syg og halvsenil mand.
En vanskelig far
Matthau spiller Lou, der er kommet på hospitalet, og dette får datteren Eve (Meg Ryan) til at genkalde sig barndommen og ungdommens hændelser. Eve er den mellemste datter, den mest jordnære, og den der bor tættest på faren, så hun har ganske naturligt også taget sig mest af ham. Eve har altså påtaget sig hele ansvaret for Lou, og nu prøver hun at få den temmelig hektiske hverdag med mand, barn, job og en syg, men stadig krævende far, til at hænge sammen.
Det er ikke let at være Eve. I tilbageblikkene ser vi hende konfrontere sin følelseskolde mor, som forlod familien. Vi ser den mere eller mindre alkoholiserede far ødelægge barnebarnets fødselsdag med sin aggressive facon. Han har i det hele taget ikke været så nem at danse med, og nu, hvor han er kommet på plejehjem og senere hospitalet, ringer han til Eve døgnet rundt.
Hårdt at være den mellemste datter
Det siges, at det ikke er let at være den mellemste i en søskendeflok, og det er da også Eve, der trækker det tungeste læs. Den ældste søster Georgia (Diane Keaton) er den stræbsomme karrierekvinde, og den yngste søster Maddie (Lisa Kudrow) spiller med i en dårlig soap. Mens Eve er forfærdelig bekymret over Lou, er de to andre mere optaget af deres eget liv og mener ikke, der er grund til bekymring. Da faren får det værre, tvinges de imidlertid til at bremse op, og de konfronteres ikke blot med deres døende far, men også med Eve, der er godt træt af dem. Endelig mødes de face to face, for førhen - og deraf titlen - foregik de fleste samtaler over telefonen.
Filmen er baseret på en roman af Delia Ephron, som også tog sig af sin far, fordi hun var den, der var fysisk tættest på ham. Mange vil måske kunne nikke genkendende til kampene søster og søster imellem og til forholdet til faren, men ellers er der ikke meget at hente i Ephron-søstrenes seneste forsøg på et let stykke dramakomedie. Den placerer sig i omegnen af deres tidligere produktioner ("You've got mail", 1999; "Søvnløs i Seattle", 1993 og "Da Harry mødte Sally", 1989), men lever desværre ikke op til dem.
Den samme Meg Ryan om og om igen
Forestil dig, at Eve bliver vækket af telefonen midt om natten. Hun siger for sådan cirka tredje gang "Nu er han død" (hun refererer selvfølgelig til sin syge far), tumler rundt efter telefonen og ender med at falde ned på gulvet. Please! Så lette er vi altså ikke at stille tilfredse.
Ryan er god til det med den lette og efterhånden platte komedie, men er det ikke ved at være lidt ensformigt gang på gang at se de samme ansigtsudtryk? Man kunne snart fristes til at tro, at den charmerende Ryan slet ikke spiller skuespil ... Det kan i hvert fald ikke være særlig krævende længere.
Det er da bare dejligt, at Walter Matthau stadig har mod på at lave film. Igennem flere årtier har han været kendt som en meget morsom mand. Nu kniber det dog efterhånden med at få fyret one-linerne af med den nødvendige hastighed og slagkraft. Skal han partout være morsom? Det virker søgt, når han i "Hanging up" er en gammel (det siger sig selv) syg og halvsenil mand.
En vanskelig far
Matthau spiller Lou, der er kommet på hospitalet, og dette får datteren Eve (Meg Ryan) til at genkalde sig barndommen og ungdommens hændelser. Eve er den mellemste datter, den mest jordnære, og den der bor tættest på faren, så hun har ganske naturligt også taget sig mest af ham. Eve har altså påtaget sig hele ansvaret for Lou, og nu prøver hun at få den temmelig hektiske hverdag med mand, barn, job og en syg, men stadig krævende far, til at hænge sammen.
Det er ikke let at være Eve. I tilbageblikkene ser vi hende konfrontere sin følelseskolde mor, som forlod familien. Vi ser den mere eller mindre alkoholiserede far ødelægge barnebarnets fødselsdag med sin aggressive facon. Han har i det hele taget ikke været så nem at danse med, og nu, hvor han er kommet på plejehjem og senere hospitalet, ringer han til Eve døgnet rundt.
Hårdt at være den mellemste datter
Det siges, at det ikke er let at være den mellemste i en søskendeflok, og det er da også Eve, der trækker det tungeste læs. Den ældste søster Georgia (Diane Keaton) er den stræbsomme karrierekvinde, og den yngste søster Maddie (Lisa Kudrow) spiller med i en dårlig soap. Mens Eve er forfærdelig bekymret over Lou, er de to andre mere optaget af deres eget liv og mener ikke, der er grund til bekymring. Da faren får det værre, tvinges de imidlertid til at bremse op, og de konfronteres ikke blot med deres døende far, men også med Eve, der er godt træt af dem. Endelig mødes de face to face, for førhen - og deraf titlen - foregik de fleste samtaler over telefonen.
Filmen er baseret på en roman af Delia Ephron, som også tog sig af sin far, fordi hun var den, der var fysisk tættest på ham. Mange vil måske kunne nikke genkendende til kampene søster og søster imellem og til forholdet til faren, men ellers er der ikke meget at hente i Ephron-søstrenes seneste forsøg på et let stykke dramakomedie. Den placerer sig i omegnen af deres tidligere produktioner ("You've got mail", 1999; "Søvnløs i Seattle", 1993 og "Da Harry mødte Sally", 1989), men lever desværre ikke op til dem.
Den samme Meg Ryan om og om igen
Forestil dig, at Eve bliver vækket af telefonen midt om natten. Hun siger for sådan cirka tredje gang "Nu er han død" (hun refererer selvfølgelig til sin syge far), tumler rundt efter telefonen og ender med at falde ned på gulvet. Please! Så lette er vi altså ikke at stille tilfredse.
Ryan er god til det med den lette og efterhånden platte komedie, men er det ikke ved at være lidt ensformigt gang på gang at se de samme ansigtsudtryk? Man kunne snart fristes til at tro, at den charmerende Ryan slet ikke spiller skuespil ... Det kan i hvert fald ikke være særlig krævende længere.
19/11-2018
