Grænser for genbrug
1.0
Genbrug er en dejlig ting. Vi skal jo alle sammen værne om miljøet og spare på ressourcerne, osv. Men der må være en grænse. Den kan jo passende gå ved "Alene Hjemme 3", for magen til uinspireret tomgang og hvilen på laurbærrene skal man lede længe efter. "Alene Hjemme 3" er direkte kedelig og fantasiløs.
Bagmanden for Alene Hjemme-serien er John Hughes, der i 80erne producerede en række meget succesfulde ungdomsfilm. I 1990 lancerede han som producent og manusforfatter "Alene Hjemme", med Macaulay Culkin i hovedrollen som en otte-årig knægt, der efterlades alene hjemme julen over og med stor opfindsomhed bekæmper to tumpede indbrudstyve. Den blev et enormt hit. Culkin var charmerende som den overdrevent snusfornuftige og opfindsomme purk, og filmens groteske tegneserieagtige vold (når man får en kanonkugle i hovedet, kan man umiddelbart efter rejse sig op og børste støvet af) vakte både jubel og forargelse. Toeren udspillede sig i New York, men var ellers en tro kopi og blev ligeledes en bragende succes. Nu kommer så treeren, med ny hovedrolle men samme idé: Sjov dreng, tynd handling, voldelige stunts.
Dreng eller robot?
Culkins stemme er formentlig gået i overgang, og hans rolle spilles derfor af Alex D. Linz. Culkins talent var næsten skræmmende for så ung en alder, og Linz har lidt af den samme evne til at levere groft utroværdige lange replikker: Han er nævennyttigt nuttet, men mangler personlighed. Ligeledes er de to første films ferme instruktør Chris Columbus skiftet ud med debuterende Raja Gosnell. Han skulle nok have holdt sig til sit gamle job som filmklipper, for det er småt med elegancen i "Alene hjemme 3", der mest af alt ligner et voldeligt afsnit af "Krummernes Jul".
Ensom og forladt
Hughes, der selv har skrevet manuskriptet, har fjernet stort set alle de elementer, der gjorde de to første film seværdige for andre end voldsliderlige børn med mindreværdskomplekser: Knægten er ikke længere glemt og alene, men ligger blot i sengen med skoldkopper. Hans forældre er ikke længere glemsomme og selvcentrerede, men betænksomme og hjertelige mennesker, der blot har alt for travlt. Skurkene er ikke længere to hjernedøde tåber, men fire internationale terrorister, der vil have fat i en mikrochip (det er altid en mikrochip), som ved en række fantastiske tilfældigheder er havnet i Alexs legetøjsbil. At skurkene nu er intelligente og udstyrede med højteknologi bringer filmens troværdighed helt ud i hampen: Det er simpelt hen umuligt blot et eneste øjeblik at tro på en otteårig snotunge med skoldkopper, der, mens far og mor er på arbejde, ordner fire toptrænede forbrydere med sine hjemmebryggede fælder. No way!
Okay, det skal siges til filmens forsvar, at de to forrige i serien også betjente sig af nogle latterlige præmisser, men i "Alene Hjemme 3" er det småt med formildende omstændigheder: Tegneserievold hører hjemme i tegneserier, handlingen er uklar og fortænkt, og figurerne er så tynde, at selv hvis man stablede 3000 af dem oven på hinanden, ville de ikke nå op til dørtinnet i en snudebilles entré.
Bagmanden for Alene Hjemme-serien er John Hughes, der i 80erne producerede en række meget succesfulde ungdomsfilm. I 1990 lancerede han som producent og manusforfatter "Alene Hjemme", med Macaulay Culkin i hovedrollen som en otte-årig knægt, der efterlades alene hjemme julen over og med stor opfindsomhed bekæmper to tumpede indbrudstyve. Den blev et enormt hit. Culkin var charmerende som den overdrevent snusfornuftige og opfindsomme purk, og filmens groteske tegneserieagtige vold (når man får en kanonkugle i hovedet, kan man umiddelbart efter rejse sig op og børste støvet af) vakte både jubel og forargelse. Toeren udspillede sig i New York, men var ellers en tro kopi og blev ligeledes en bragende succes. Nu kommer så treeren, med ny hovedrolle men samme idé: Sjov dreng, tynd handling, voldelige stunts.
Dreng eller robot?
Culkins stemme er formentlig gået i overgang, og hans rolle spilles derfor af Alex D. Linz. Culkins talent var næsten skræmmende for så ung en alder, og Linz har lidt af den samme evne til at levere groft utroværdige lange replikker: Han er nævennyttigt nuttet, men mangler personlighed. Ligeledes er de to første films ferme instruktør Chris Columbus skiftet ud med debuterende Raja Gosnell. Han skulle nok have holdt sig til sit gamle job som filmklipper, for det er småt med elegancen i "Alene hjemme 3", der mest af alt ligner et voldeligt afsnit af "Krummernes Jul".
Ensom og forladt
Hughes, der selv har skrevet manuskriptet, har fjernet stort set alle de elementer, der gjorde de to første film seværdige for andre end voldsliderlige børn med mindreværdskomplekser: Knægten er ikke længere glemt og alene, men ligger blot i sengen med skoldkopper. Hans forældre er ikke længere glemsomme og selvcentrerede, men betænksomme og hjertelige mennesker, der blot har alt for travlt. Skurkene er ikke længere to hjernedøde tåber, men fire internationale terrorister, der vil have fat i en mikrochip (det er altid en mikrochip), som ved en række fantastiske tilfældigheder er havnet i Alexs legetøjsbil. At skurkene nu er intelligente og udstyrede med højteknologi bringer filmens troværdighed helt ud i hampen: Det er simpelt hen umuligt blot et eneste øjeblik at tro på en otteårig snotunge med skoldkopper, der, mens far og mor er på arbejde, ordner fire toptrænede forbrydere med sine hjemmebryggede fælder. No way!
Okay, det skal siges til filmens forsvar, at de to forrige i serien også betjente sig af nogle latterlige præmisser, men i "Alene Hjemme 3" er det småt med formildende omstændigheder: Tegneserievold hører hjemme i tegneserier, handlingen er uklar og fortænkt, og figurerne er så tynde, at selv hvis man stablede 3000 af dem oven på hinanden, ville de ikke nå op til dørtinnet i en snudebilles entré.
19/11-2018
