Antikomik
2.0
Havde man valgt en anden komiker end Martin Lawrence til spille at hovedrollen, ville Les Mayfields "Blue Streak" faktisk være en ganske underholdende actionfilm.
Strømmen af sorte komikere på det hvide lærrede har de seneste år taget til i fart, og det er mere end tydeligt, at Eddie Murphy har stået topmodel. Folk som Chris Tucker, Chris Rock og Will Smith er alle mere eller mindre succesfulde inkarnationer af Murphys rapkæftede charmetrold. Hvor Will Smith klart har vist sig som den mest vellykkede klon, står det, specielt i charmeafdelingen, sløjt til for Chris Tucker og især Chris Rock. Nu er turen kommet til tv-komikeren Martin Lawrence, der et par gange er forsøgt lanceret som komediestjerne dog uden held. Blandt andet viste han sin åbenlyse utilstrækkelighed overfor Will Smiths talent i Michael Bay's energiske, men mislykkede "Bad Boys"('95).
Deep Undercover
I Les Mayfields "Blue Streak" spiller Lawrence småforbryderen Logan, der, under et storstilet røveri af en værdifuld diamant, overraskes af politiet. Inden han føres væk i håndjern, når han at gemme diamanten i en bygning, der er under opførelse. Da han to år senere kommer ud, viser det sig, at bygningen er en stor skinende politistation, der ikke lukker hvem som helst ind. Under dække af at være en overflyttet politidetektiv går han på jagt efter diamanten. Hurtigt involveres han ufrivilligt i politiarbejdet, og med sine forbrydererfaringer og utraditionelle metoder gør han sig meget populær i afdelingen. Især hans beskikkede makker Carlson (Luke Wilson) er fuld af beundring. Da Logan endelig får fat i diamanten må han pænt aflevere den igen til hans gamle makker Deacon (Peter Green), der har lugtet lunten og ikke er i humør til at dele. Under en storstilet narkoaktion samles puslespillet. Deacon får sin bekomst og Logan sin diamant samtidig med, at hans identitet afsløres af Carlson, der dog lader ham slippe.
Det ku' være så godt...
Grundideen i "Blue Streak" er bestemt ikke dårlig og åbner mulighed for en hel del fornøjelige situationer. I manuskriptet, som er formet af trekløveret Michael Berry, John Blumenthal og Steve Carpenter, er der da også tydelige tilløb til disse situationer. Men en noget tam dialog, en del løse tråde og en umorsom Martin Lawrence formår at spolere de gode intentioner. Filmen flagrer istedet formålsløst rundt mellem enkeltstående episoder af mere eller mindre vellykket karakter og mangler tydeligvis en stram hånd. Desuden er Lawrence så godt som klinisk renset for charme, mens hans komiske talent er en umådelig anstrengende fornøjelse at stå model til. Det er synd og skam, for "Blue Streak" har, foruden en original ide, et par formildende træk ved sig, der i perioder trækker den ud af formålsløshedens dødvande. Det er specielt forfriskende, at filmens actionscener er overraskende iderige, ualmindeligt lange og en del mere hårdtpumpet, end man ellers er forvent med.
Med et par justeringer og opstramninger i manuskriptet samt en komiker med bare en anelse charme, havde man stået med en velfungerende actionkomedie. Istedet må man tage til takke med et flagrende og umorsomt nettoprodukt, der lever højt på nogle få energiske actionscener.
Strømmen af sorte komikere på det hvide lærrede har de seneste år taget til i fart, og det er mere end tydeligt, at Eddie Murphy har stået topmodel. Folk som Chris Tucker, Chris Rock og Will Smith er alle mere eller mindre succesfulde inkarnationer af Murphys rapkæftede charmetrold. Hvor Will Smith klart har vist sig som den mest vellykkede klon, står det, specielt i charmeafdelingen, sløjt til for Chris Tucker og især Chris Rock. Nu er turen kommet til tv-komikeren Martin Lawrence, der et par gange er forsøgt lanceret som komediestjerne dog uden held. Blandt andet viste han sin åbenlyse utilstrækkelighed overfor Will Smiths talent i Michael Bay's energiske, men mislykkede "Bad Boys"('95).
Deep Undercover
I Les Mayfields "Blue Streak" spiller Lawrence småforbryderen Logan, der, under et storstilet røveri af en værdifuld diamant, overraskes af politiet. Inden han føres væk i håndjern, når han at gemme diamanten i en bygning, der er under opførelse. Da han to år senere kommer ud, viser det sig, at bygningen er en stor skinende politistation, der ikke lukker hvem som helst ind. Under dække af at være en overflyttet politidetektiv går han på jagt efter diamanten. Hurtigt involveres han ufrivilligt i politiarbejdet, og med sine forbrydererfaringer og utraditionelle metoder gør han sig meget populær i afdelingen. Især hans beskikkede makker Carlson (Luke Wilson) er fuld af beundring. Da Logan endelig får fat i diamanten må han pænt aflevere den igen til hans gamle makker Deacon (Peter Green), der har lugtet lunten og ikke er i humør til at dele. Under en storstilet narkoaktion samles puslespillet. Deacon får sin bekomst og Logan sin diamant samtidig med, at hans identitet afsløres af Carlson, der dog lader ham slippe.
Det ku' være så godt...
Grundideen i "Blue Streak" er bestemt ikke dårlig og åbner mulighed for en hel del fornøjelige situationer. I manuskriptet, som er formet af trekløveret Michael Berry, John Blumenthal og Steve Carpenter, er der da også tydelige tilløb til disse situationer. Men en noget tam dialog, en del løse tråde og en umorsom Martin Lawrence formår at spolere de gode intentioner. Filmen flagrer istedet formålsløst rundt mellem enkeltstående episoder af mere eller mindre vellykket karakter og mangler tydeligvis en stram hånd. Desuden er Lawrence så godt som klinisk renset for charme, mens hans komiske talent er en umådelig anstrengende fornøjelse at stå model til. Det er synd og skam, for "Blue Streak" har, foruden en original ide, et par formildende træk ved sig, der i perioder trækker den ud af formålsløshedens dødvande. Det er specielt forfriskende, at filmens actionscener er overraskende iderige, ualmindeligt lange og en del mere hårdtpumpet, end man ellers er forvent med.
Med et par justeringer og opstramninger i manuskriptet samt en komiker med bare en anelse charme, havde man stået med en velfungerende actionkomedie. Istedet må man tage til takke med et flagrende og umorsomt nettoprodukt, der lever højt på nogle få energiske actionscener.
19/11-2018
