Det var ikke butleren...
5.0
I de seneste års mest spidsfindige og vellykkede kriminaldrama forbliver superforbryderens identitet og hensigt skjult til det sidste. Stol hverken på det du ser eller hører undervejs.
I Californien bordes et skib af en flok forbrydere og dagen efter kan 27 forkullede lig fiskes op af havnen. Det kunne være en beskrivelse af de sidste volds-orgastiske minutter af "Die Hard 17", men det er indledningen på "The Usual Suspect", en spændingsfilm af en helt anden kaliber.
I New York City seks uger tidligere afbrydes fem små og større svindlere i deres respektive gøremål og eskorteres af myndighederne til den samme 'line-up'. En lastbil fyldt med våben er forsvundet, og den ansvarlige skal findes. Allerede her bør tilskueren være på vagt. Fem forbrydere i samme line-up er urealistisk - der stikker noget under. Hvem har arrangeret line-up'en og med hvilken hensigt?
De fem løber lige i fælden og den klapper tungt bag dem. Da de alligevel skal slå en smule ventetid ihjel sammen, kan selskabet ikke dy sig for at arrangere en lille kriminel juleleg til afstraffelse af en korrupt fraktion af NYPD. Snart ruller lavinen, og de fem påtager sig som gruppe flere potentielt indbringende opgaver. Modvilligt kommer de i en vis hr. Keyser Sözes tjeneste og skal på skibet i Californien forpurre en narkotikahandel til 91 mio. dollars. Det bliver gruppens sidste og skæbnesvangre opgave.
Forbryderisk charme
Det er fem, på hver deres aparte måde, yderst charmerende forbrydere vi har med at gøre her. Der er 'den naturlige ledertype med overblik' Dean Keaton (Gabriel Byrne), tidligere politimand med en nu frygtelig snavset straffeattest. Den lapsede Fenster (Benecio del Toro) og den vanvittige og yderst 'trigger-happy' McManus (Stephen Baldwin). Krøblingen med talegaver til overflod 'Verbal' Kint (Kevin Spacey) og den lille, tætte våbenspecialist Hockney (Kevin Pollak). Instruktør Bryan Singer har skabt en yderst dynamisk og sammentømret kvintet, hvor hver karakter levnes plads til udfoldelse. De er modbydelige, men elskelige - og vigtigst af alt, man ved aldrig, hvor man har dem. Er Keaton den hengivne elsker og gentleman, han giver sig ud for at være, eller er han en led satan, som bruger sine medmennesker i et infamt spil?
Politidetektiven David Kujan (Chazz Palminteri) er ikke i tvivl om sin tidligere kollegas motiver og forsøger, i noget der ligner et personligt korstog, at samle materiale nok til at få Keaton buret inde. Med sit habitklædte følge afhenter han Keaton under dennes middag med veninden, topadvokaten Edie Finneran (Suzi Amis), og to franske forretningsforbindelser. (Den ene er en Monsieur Renault - navnebror til "Casablanca's" Renault, hvis yndlingskommando er 'Round up the usual suspects'). Efter episoden på skibet seks uger senere er det Kujan, som afhører krøblingen 'Verbal', den eneste af de fem, som tilsyneladende har overlevet. Kujan vil have beviser på, at Keaton virkelig er død. Filmens dybt komplicerede handling udspiller sig som flashbacks fra de to mænds ypperlige pingpong af replikskift. En oplagt Kevin Spacey med runde, uskyldige øjne, handicap og galopperende mundtøj, er en yderst værdig modpart til Chazz Palminteris pågående overlegenhed.
Hvem er Keyser Söze?
Een anden mand har imidlertid overlevet eksplosionen. En svært forbrændt ungarnsk sømand, som i kampens hede mener at have stået ansigt til ansigt med djævelen selv - alias den mytiske forbryderfigur Keyser Söze. Mens politiets tegner forsøger at konstruere et billede på baggrund af den døende ungarers beskrivelser, afhører Kujan sig frem til sit bud på Keyser Sözes identitet.
Men hvem er han så, Keyser Söze? Kun biografens mørke ligger inde med svaret - og dog. Efter sigende skal instruktør Bryan Singer og manuskriptforfatter Christopher McQuarrie stadig være uenige om svaret - men mon ikke det blot er et led i markedsføringens i øvrigt berettigede mystificering. Er du selv i tvivl om, hvad du hørte og så, kan et gensyn med filmen så absolut anbefales. "The Usual Suspects" er en af de få gangsterdramaer, som kan ses igen og igen, med mere eller nyt udbytte hver gang. Har du ikke allerede set den, så gør det straks.
I Californien bordes et skib af en flok forbrydere og dagen efter kan 27 forkullede lig fiskes op af havnen. Det kunne være en beskrivelse af de sidste volds-orgastiske minutter af "Die Hard 17", men det er indledningen på "The Usual Suspect", en spændingsfilm af en helt anden kaliber.
I New York City seks uger tidligere afbrydes fem små og større svindlere i deres respektive gøremål og eskorteres af myndighederne til den samme 'line-up'. En lastbil fyldt med våben er forsvundet, og den ansvarlige skal findes. Allerede her bør tilskueren være på vagt. Fem forbrydere i samme line-up er urealistisk - der stikker noget under. Hvem har arrangeret line-up'en og med hvilken hensigt?
De fem løber lige i fælden og den klapper tungt bag dem. Da de alligevel skal slå en smule ventetid ihjel sammen, kan selskabet ikke dy sig for at arrangere en lille kriminel juleleg til afstraffelse af en korrupt fraktion af NYPD. Snart ruller lavinen, og de fem påtager sig som gruppe flere potentielt indbringende opgaver. Modvilligt kommer de i en vis hr. Keyser Sözes tjeneste og skal på skibet i Californien forpurre en narkotikahandel til 91 mio. dollars. Det bliver gruppens sidste og skæbnesvangre opgave.
Forbryderisk charme
Det er fem, på hver deres aparte måde, yderst charmerende forbrydere vi har med at gøre her. Der er 'den naturlige ledertype med overblik' Dean Keaton (Gabriel Byrne), tidligere politimand med en nu frygtelig snavset straffeattest. Den lapsede Fenster (Benecio del Toro) og den vanvittige og yderst 'trigger-happy' McManus (Stephen Baldwin). Krøblingen med talegaver til overflod 'Verbal' Kint (Kevin Spacey) og den lille, tætte våbenspecialist Hockney (Kevin Pollak). Instruktør Bryan Singer har skabt en yderst dynamisk og sammentømret kvintet, hvor hver karakter levnes plads til udfoldelse. De er modbydelige, men elskelige - og vigtigst af alt, man ved aldrig, hvor man har dem. Er Keaton den hengivne elsker og gentleman, han giver sig ud for at være, eller er han en led satan, som bruger sine medmennesker i et infamt spil?
Politidetektiven David Kujan (Chazz Palminteri) er ikke i tvivl om sin tidligere kollegas motiver og forsøger, i noget der ligner et personligt korstog, at samle materiale nok til at få Keaton buret inde. Med sit habitklædte følge afhenter han Keaton under dennes middag med veninden, topadvokaten Edie Finneran (Suzi Amis), og to franske forretningsforbindelser. (Den ene er en Monsieur Renault - navnebror til "Casablanca's" Renault, hvis yndlingskommando er 'Round up the usual suspects'). Efter episoden på skibet seks uger senere er det Kujan, som afhører krøblingen 'Verbal', den eneste af de fem, som tilsyneladende har overlevet. Kujan vil have beviser på, at Keaton virkelig er død. Filmens dybt komplicerede handling udspiller sig som flashbacks fra de to mænds ypperlige pingpong af replikskift. En oplagt Kevin Spacey med runde, uskyldige øjne, handicap og galopperende mundtøj, er en yderst værdig modpart til Chazz Palminteris pågående overlegenhed.
Hvem er Keyser Söze?
Een anden mand har imidlertid overlevet eksplosionen. En svært forbrændt ungarnsk sømand, som i kampens hede mener at have stået ansigt til ansigt med djævelen selv - alias den mytiske forbryderfigur Keyser Söze. Mens politiets tegner forsøger at konstruere et billede på baggrund af den døende ungarers beskrivelser, afhører Kujan sig frem til sit bud på Keyser Sözes identitet.
Men hvem er han så, Keyser Söze? Kun biografens mørke ligger inde med svaret - og dog. Efter sigende skal instruktør Bryan Singer og manuskriptforfatter Christopher McQuarrie stadig være uenige om svaret - men mon ikke det blot er et led i markedsføringens i øvrigt berettigede mystificering. Er du selv i tvivl om, hvad du hørte og så, kan et gensyn med filmen så absolut anbefales. "The Usual Suspects" er en af de få gangsterdramaer, som kan ses igen og igen, med mere eller nyt udbytte hver gang. Har du ikke allerede set den, så gør det straks.
19/11-2018
