Oldtimers i crewjakker
3.0
John Glenns tilbagevenden til det ydre rum har tilsyneladende inspireret Eastwoods film om en flok pensionister på rumvandring
I 1998 blev astronaut og senator John Glenn det ældste menneske i rummet nogensinde, da han med rumfærgen Discovery vendte tilbage dertil, hvor han med sine tre kredsløb i 1962 var den første amerikaner. I forvejen var Glenn en levende amerikansk legende, og med sin tilbagevenden beviste han, at der ikke nødvendigvis er en øvre aldersgrænse for astronauter. I en tid, hvor det grå guld har svære vilkår på arbejdsmarkedet, og hvor ældres kompetence dagligt underkendes, må man jo bare elske en historie som denne. Dette synes også at være tilfældet for Clint Eastwood, som både har instrueret og medvirker i denne patriotiske ramasjangfilm, hvor de ældre klarer ærterne, når ungdommen må give fortabt.
Astronauter og primater
I slutningen af 1950'erne havde det amerikanske flyvevåben en eliteenhed, som trænede hårdt med henblik på at blive de første mennesker i rummet. Medlemmerne af Team Daedalus var toptrænede og fandenivoldske, men måtte se sig udmanøvreret af det nyoprettede (og civile) NASA og en chimpanse. Bitre måtte piloterne sande, at de på grund af politik og rænkespil næppe nogensinde ville komme i rummet.
Godt 40 år senere får de en ny chance. En russisk kommunikationssatellit er få uger fra at styrte ned, medmindre NASA giver russerne en hjælpende hånd. Desværre er satellittens kontrolsystem af en ældre dato, og selv om det mystisk nok viser sig at være et amerikansk design, kender ingen af NASAs nuværende teknikere denne tandhjuls- og elastikteknologi.
Comeback kids
Heldigvis lever konstruktøren endnu. Frank Corvin (Eastwood) kastede sig efter skuffelsen med Team Daedalus over konstruktionen af Skylab, den for længst hedengangne rumstation, hvis styresystem det viser sig at være. Hårdt presset indvilliger han i at hjælpe NASA med udbedringen af satellitten, men kun hvis han selv og hans gamle legekammerater fra Team Daedalus må komme med ud at flyve. Efter endt astronauttræning drager holdet af sted på den store mission til den skumle satellit, som selvfølgelig viser sig at være mere skummel end først antaget.
Stjernetræf i det ydre rum
"Space Cowboys" er en rigtig festlig popcornfilm uden kedelige mellemregninger, men med store billeder, spøjse replikker og en hel del heroisk patos. Den lægger sig fint i traditionen fra film som "Armageddon" (1998) og "Mission to Mars" (2000), hvor man uden at blinke er parat til at ofre alt for det store fælleskabs bedste, især hvis man føler sig lidt småsløj på dagen. Det er en film, der får en til at være stolt over at være amerikansk - eller i hvert fald allieret. Filmens klart største aktiv er sammenspillet mellem de fire ældre herrer, Clint Eastwood, Donald Sutherland, Tommy Lee Jones og James Garner, som med glimt i øjet charmerer sig gennem 131 minutters træningslejr- og rumepos, hvorimod plottets forudsigelighed trækker den ned til det gennemsnitlige.
I 1998 blev astronaut og senator John Glenn det ældste menneske i rummet nogensinde, da han med rumfærgen Discovery vendte tilbage dertil, hvor han med sine tre kredsløb i 1962 var den første amerikaner. I forvejen var Glenn en levende amerikansk legende, og med sin tilbagevenden beviste han, at der ikke nødvendigvis er en øvre aldersgrænse for astronauter. I en tid, hvor det grå guld har svære vilkår på arbejdsmarkedet, og hvor ældres kompetence dagligt underkendes, må man jo bare elske en historie som denne. Dette synes også at være tilfældet for Clint Eastwood, som både har instrueret og medvirker i denne patriotiske ramasjangfilm, hvor de ældre klarer ærterne, når ungdommen må give fortabt.
Astronauter og primater
I slutningen af 1950'erne havde det amerikanske flyvevåben en eliteenhed, som trænede hårdt med henblik på at blive de første mennesker i rummet. Medlemmerne af Team Daedalus var toptrænede og fandenivoldske, men måtte se sig udmanøvreret af det nyoprettede (og civile) NASA og en chimpanse. Bitre måtte piloterne sande, at de på grund af politik og rænkespil næppe nogensinde ville komme i rummet.
Godt 40 år senere får de en ny chance. En russisk kommunikationssatellit er få uger fra at styrte ned, medmindre NASA giver russerne en hjælpende hånd. Desværre er satellittens kontrolsystem af en ældre dato, og selv om det mystisk nok viser sig at være et amerikansk design, kender ingen af NASAs nuværende teknikere denne tandhjuls- og elastikteknologi.
Comeback kids
Heldigvis lever konstruktøren endnu. Frank Corvin (Eastwood) kastede sig efter skuffelsen med Team Daedalus over konstruktionen af Skylab, den for længst hedengangne rumstation, hvis styresystem det viser sig at være. Hårdt presset indvilliger han i at hjælpe NASA med udbedringen af satellitten, men kun hvis han selv og hans gamle legekammerater fra Team Daedalus må komme med ud at flyve. Efter endt astronauttræning drager holdet af sted på den store mission til den skumle satellit, som selvfølgelig viser sig at være mere skummel end først antaget.
Stjernetræf i det ydre rum
"Space Cowboys" er en rigtig festlig popcornfilm uden kedelige mellemregninger, men med store billeder, spøjse replikker og en hel del heroisk patos. Den lægger sig fint i traditionen fra film som "Armageddon" (1998) og "Mission to Mars" (2000), hvor man uden at blinke er parat til at ofre alt for det store fælleskabs bedste, især hvis man føler sig lidt småsløj på dagen. Det er en film, der får en til at være stolt over at være amerikansk - eller i hvert fald allieret. Filmens klart største aktiv er sammenspillet mellem de fire ældre herrer, Clint Eastwood, Donald Sutherland, Tommy Lee Jones og James Garner, som med glimt i øjet charmerer sig gennem 131 minutters træningslejr- og rumepos, hvorimod plottets forudsigelighed trækker den ned til det gennemsnitlige.
19/11-2018
