Human Traffic
3.0
Her slutter festen
Debutanten Justin Kerrigan har lavet en energisk og tempofyldt film, der i sin iver for at hylde "Trainspotting" (1996) nærmere bliver et plagiat
Af Ole Stranddorf
"Human Traffic" udspiller sig over en weekend i en by i Wales, men kunne ligeså godt have foregået i København, Aalborg, eller et hvilket som helst sted, hvor unge bruger weekenden til at feste. Vi følger fem venner igennem en weekend, der - som de selv udtrykker det - byder på fester, stoffer og byture. Jip arbejder i en tøjforretning, men hader sit job. Han plages desuden af impotens, som bl.a. skyldes hans stofforbrug, og at hans mor er hjemmearbejdende luder. Koop er hans bedste ven, han arbejder i en pladeforretning, men drømmer om en karriere som dj. Talentet rækker desværre ikke længere end til at spille for sig selv hjemme på værelset. Nina er Koops kæreste, hun siger sit burger-job op og kaster sig ud i weekenden. Lulu er Ninas veninde, og Jip er hemmeligt forelsket i hende. Moff er søn af en politimand, men er alligevel den, der forsyner vennerne med hash, speed, ecstasy eller hvad der ellers kræves for at få det maksimale ud af weekenden.
Har du set det før?
Der er ikke meget gennemgående handling i "Human Traffic", den er mere bygget op omkring situationer, og det virker ganske glimrende. Miljøet er i det hele taget godt ramt, og skuespillerne virker troværdige i rollerne. Dialogen fanger også fint alt det usammenhængende lort, der kan komme ud af munden på folk, der er påvirkede, men stadig mener at have fuldt check på situationen.
Disse roser til trods hænger der dog en tung skygge over filmen. Danny Boyles "Trainspotting" (1996) virker tydeligt som en stor inspirationskilde. Nina og Lulu omtaler den også som filmen, der lærte dem at tage heroin. Selvom "Trainspotting" handlede om junkier, og "Human Traffic" handler om weekendbrugere, er der så mange lighedspunkter, at det grænser til det pinlige. Der er en voice-over fra hovedpersonen, og det obligatoriske soundtrack, hvor både Primal Scream og Underworld går igen. Selv filmens plakat er halvvejs en kopi.
Første gang er svær
Den 25-årige Justin Kerrigan er spillefilmsdebutant, men han har både skrevet og instrueret "Human Traffic". Det er bestemt ikke gjort uden talent, men der skal et mere selvstændigt udtryk til for at slå sit navn fast. Kerrigan dukker også selv op i filmen som Ziggy Marlon og giver et godt indtryk af at kende det skildrede miljø indefra. Howard Marks, der i den virkelige verden har været dømt for narkosmugling, og siden skabte sig en karriere som forfatter og underholder, dukker op og fortæller om, hvor svært det kan være at få fat i en joint til en fest. Marks sikrer bestemt noget street credibility i England, men scenen er fuldstændig overflødig.
I en film, der henvender sig til unge, skal der selvfølgelig også snakkes om "Star Wars". Den analyse, et par skæve festdeltagere når frem til, er faktisk så original, at man begynder at tro på, at der kan komme noget klogt ud af en massiv koger.
"Human Traffic" er et forsøg på, uden moralsk indpakning, at forklare, hvad det er, der driver masser af unge mennesker til at fylde sig med stoffer, og er som sådan interessant. Desværre mangler dén originalitet, der havde gjort det rigtigt godt.
Debutanten Justin Kerrigan har lavet en energisk og tempofyldt film, der i sin iver for at hylde "Trainspotting" (1996) nærmere bliver et plagiat
Af Ole Stranddorf
"Human Traffic" udspiller sig over en weekend i en by i Wales, men kunne ligeså godt have foregået i København, Aalborg, eller et hvilket som helst sted, hvor unge bruger weekenden til at feste. Vi følger fem venner igennem en weekend, der - som de selv udtrykker det - byder på fester, stoffer og byture. Jip arbejder i en tøjforretning, men hader sit job. Han plages desuden af impotens, som bl.a. skyldes hans stofforbrug, og at hans mor er hjemmearbejdende luder. Koop er hans bedste ven, han arbejder i en pladeforretning, men drømmer om en karriere som dj. Talentet rækker desværre ikke længere end til at spille for sig selv hjemme på værelset. Nina er Koops kæreste, hun siger sit burger-job op og kaster sig ud i weekenden. Lulu er Ninas veninde, og Jip er hemmeligt forelsket i hende. Moff er søn af en politimand, men er alligevel den, der forsyner vennerne med hash, speed, ecstasy eller hvad der ellers kræves for at få det maksimale ud af weekenden.
Har du set det før?
Der er ikke meget gennemgående handling i "Human Traffic", den er mere bygget op omkring situationer, og det virker ganske glimrende. Miljøet er i det hele taget godt ramt, og skuespillerne virker troværdige i rollerne. Dialogen fanger også fint alt det usammenhængende lort, der kan komme ud af munden på folk, der er påvirkede, men stadig mener at have fuldt check på situationen.
Disse roser til trods hænger der dog en tung skygge over filmen. Danny Boyles "Trainspotting" (1996) virker tydeligt som en stor inspirationskilde. Nina og Lulu omtaler den også som filmen, der lærte dem at tage heroin. Selvom "Trainspotting" handlede om junkier, og "Human Traffic" handler om weekendbrugere, er der så mange lighedspunkter, at det grænser til det pinlige. Der er en voice-over fra hovedpersonen, og det obligatoriske soundtrack, hvor både Primal Scream og Underworld går igen. Selv filmens plakat er halvvejs en kopi.
Første gang er svær
Den 25-årige Justin Kerrigan er spillefilmsdebutant, men han har både skrevet og instrueret "Human Traffic". Det er bestemt ikke gjort uden talent, men der skal et mere selvstændigt udtryk til for at slå sit navn fast. Kerrigan dukker også selv op i filmen som Ziggy Marlon og giver et godt indtryk af at kende det skildrede miljø indefra. Howard Marks, der i den virkelige verden har været dømt for narkosmugling, og siden skabte sig en karriere som forfatter og underholder, dukker op og fortæller om, hvor svært det kan være at få fat i en joint til en fest. Marks sikrer bestemt noget street credibility i England, men scenen er fuldstændig overflødig.
I en film, der henvender sig til unge, skal der selvfølgelig også snakkes om "Star Wars". Den analyse, et par skæve festdeltagere når frem til, er faktisk så original, at man begynder at tro på, at der kan komme noget klogt ud af en massiv koger.
"Human Traffic" er et forsøg på, uden moralsk indpakning, at forklare, hvad det er, der driver masser af unge mennesker til at fylde sig med stoffer, og er som sådan interessant. Desværre mangler dén originalitet, der havde gjort det rigtigt godt.
19/11-2018
