Blodballet
3.0
For gud ved hvilken gang præsenteres vi for en filmatisering af en kulttegneseriefigur. Men Stephen Norringtons "Blade - The Daywalker" viser sig en del mere vellykket, end hvad man som regel kan forvente af sådanne forsøg.
"Han har fået det bedste af begge verdner" siger den aldrende side-kick Whistler (Kris Kristoffersen) om vampyrjægeren Blade (Wesley Snipes). Født af en døende vampyrbidt kvinde er han endt som halvt menneske, halvt vampyr. Med vampyrernes styrke men i stand til at bevæge sig i dagslys blandt resten af os dødelige. Han har svoret at hævne sig på alle dødbiderer verden over og som tro følgesvend, har han fået alt-mulig-manden Whistler og den labre læge Karen Jenson (N'Bushe Wright). For de er her nemlig - vampyrene. Rundt om i skumle klubber og lyssky bygninger holder de deres blodfester og forsøger at overtage verdensherredømmet. Især den hippe, ambitiøse og magtbegærlige Deacon Frost (Stephen Dorff) spreder død og ødelæggelse og er desuden ved at lægge an til en større og mere faretruende forvandling. Det skal ske ved en speciel ceremoni og kræver desuden Blades blod.
Blod på tanden
Det er det heftige action-arsenal, der er hevet frem i "Blade - The Daywalker". Med god brug af ironi og simpel fortælleglæde levere den, specielt i starten og i slutningen, forrygende flot underholdning af den uforpligtende slags. Problemerne opstår i mellem afsnittet, hvor den forsøger at skabe en form for identitet omkring personerne. Det trækker filmen ned i tempo og fjerner noget af den komiske distance, der er lagt op til i starten. Endnu engang må man mane til besindighed, når det gælder filmlængden, for med sine to timer er der ganske enkelt for meget overflødigt kød i "Blade". I Hollywood florerer der for tiden en næsten panisk angst for at lave film på de gamle hæderkronede halvanden time. Mere er ikke nødvendigvis bedre - specielt ikke i action film, hvor tempo spiller en afgørende rolle, og hvor det pinedød er nødvendigt at skære til benet.
Men når det så er sagt, skal "Blade" roses for sin opfindsomhed og visuelle bravournumre, der sine steder tager pusten fra en. Desuden er det en ganske præsentable bande skuespillere, der er blevet støvet op. Wesley Snipes gør ganske god fyldest i titelrollen, mens Udo Kier finder alle sine dæmoniske strenge frem som vampyrlederen, der må lade livet for den ambitiøse Frost. Ligeledes bør filmen roses for ikke at falde ned i det farlige hul, der hedder comic side-kick, som den er befriende renset for. Så på trods af et svingende mellemstykke, er filmen faktisk ganske effen popkornsunderholdning, som der roligt kan spenderes et par juletimer på.
"Han har fået det bedste af begge verdner" siger den aldrende side-kick Whistler (Kris Kristoffersen) om vampyrjægeren Blade (Wesley Snipes). Født af en døende vampyrbidt kvinde er han endt som halvt menneske, halvt vampyr. Med vampyrernes styrke men i stand til at bevæge sig i dagslys blandt resten af os dødelige. Han har svoret at hævne sig på alle dødbiderer verden over og som tro følgesvend, har han fået alt-mulig-manden Whistler og den labre læge Karen Jenson (N'Bushe Wright). For de er her nemlig - vampyrene. Rundt om i skumle klubber og lyssky bygninger holder de deres blodfester og forsøger at overtage verdensherredømmet. Især den hippe, ambitiøse og magtbegærlige Deacon Frost (Stephen Dorff) spreder død og ødelæggelse og er desuden ved at lægge an til en større og mere faretruende forvandling. Det skal ske ved en speciel ceremoni og kræver desuden Blades blod.
Blod på tanden
Det er det heftige action-arsenal, der er hevet frem i "Blade - The Daywalker". Med god brug af ironi og simpel fortælleglæde levere den, specielt i starten og i slutningen, forrygende flot underholdning af den uforpligtende slags. Problemerne opstår i mellem afsnittet, hvor den forsøger at skabe en form for identitet omkring personerne. Det trækker filmen ned i tempo og fjerner noget af den komiske distance, der er lagt op til i starten. Endnu engang må man mane til besindighed, når det gælder filmlængden, for med sine to timer er der ganske enkelt for meget overflødigt kød i "Blade". I Hollywood florerer der for tiden en næsten panisk angst for at lave film på de gamle hæderkronede halvanden time. Mere er ikke nødvendigvis bedre - specielt ikke i action film, hvor tempo spiller en afgørende rolle, og hvor det pinedød er nødvendigt at skære til benet.
Men når det så er sagt, skal "Blade" roses for sin opfindsomhed og visuelle bravournumre, der sine steder tager pusten fra en. Desuden er det en ganske præsentable bande skuespillere, der er blevet støvet op. Wesley Snipes gør ganske god fyldest i titelrollen, mens Udo Kier finder alle sine dæmoniske strenge frem som vampyrlederen, der må lade livet for den ambitiøse Frost. Ligeledes bør filmen roses for ikke at falde ned i det farlige hul, der hedder comic side-kick, som den er befriende renset for. Så på trods af et svingende mellemstykke, er filmen faktisk ganske effen popkornsunderholdning, som der roligt kan spenderes et par juletimer på.
19/11-2018
