Udstyrsstykke
1.0
Flotte kostumer er ikke nok
"Kongen og Elskerinden - og Hendes Mand" er symptomatisk nok blevet tildelt to Oscars for henholdsvis art direction og kostumer. Og hvis fotografen og instruktøren havde haft øje for de flotte visuelle muligheder, der er i en kæmpemæssig rekonstruktion af London anno 1660'erne, barok-interiøret fra Charles II´s forskellige residenser og hoffets storslåede kjoler, jaketter og ikke mindst parykker, ja så havde Michael Hoffmans meget langtrukne og kedelige drama, måske været et gennemsyn værd.
Men de overdådige dragter og parykker kommer ikke til deres ret og barok-interiørets voldsomme og svulmende former og "horror-vacui" er flat og uprægtigt set gennem Oliver Stapletons linse.
Derudover er filmens handling meget omfattende og har tendens til at gå i stå. Stakkels Robert Downey Jr. kæmper en brag kamp for at puste liv i den alt-dominerende hovedperson lægen Robert Merivel. Robert og vennen John (spillet med samme spildte energi af David Thewlis) arbejder ved siden af medicinstudiet på et overfyldt hospital. Robert er dygtig, men mere forlystelsessyg end ambitiøs.
Da Kong Charles II i skjul overværer en forelæsning, hvor Robert er den eneste, som tør berøre en ældre herres ubeskyttede bankende hjerte, beordrer han Robert til sit hof, hvor én, der står hans hjerte nær, ligger for døden. Helt i stil med kongens øvrige ekstravagante livsførsel, ser Robert sig pludselig tilbageholdt på slottet med en syg spaniel. Ordren er at redde hundens liv og i så fald blive ansat som hoflæge. Skæbnen vil, at hunden på uforklarligvis kommer sig i samme øjeblik, som Robert er ved at lægge låget på dens kiste og bogstaveligt talt sin egen med. Robert ansættes ved hoffet og inden længe er han, grundet sin forlystelsessyge, blevets hoffets nar og ikke dets læge.
Kongen har dermed slået to fluer med ét smæk, for han er en udspekuleret herre, og han søger en fyr, der skal giftes med hans elskerinde, så dronningen mistanke vil mindskes. Robert bliver gift med den smukke elskerinde på den ene betingelse, at han aldrig må røre hende. Som alle vel kan regne ud forelsker han sig dybt i hende, og dermed starter hans ydmygelser.
"Kongen og elskerinden - og hendes mand" er et tamt drama som ikke udnytter de potentialer, der ligger i hverken handling, scenografi eller skuespillere. Filmen vil vise os den periode i Englands historie, hvor monarkiet vendte tilbage efter en årrække med puritanisme, og hvor videnskab og religion så småt begynder at dele de lærde i to lejre. Men filmen fortæller for mange historier og kommer således til at skøjte henover Roberts overdrevent indholdsrige liv, i stedet for at uddybe f.eks. konflikten mellem lægevidenskab og den gamle verdensopfattelse. Det bliver mere og mere utroværdigt når ødsel livsførsel ved hoffet efterfølges af idealistisk lægegerning i et galehus, samtidig med at Robert får en datter, undgår pesten og overlever Londons store brand i 1666.
"Kongen og elskerinden - og hendes mand" kan end ikke anbefales kunsthistoriestuderende.
"Kongen og Elskerinden - og Hendes Mand" er symptomatisk nok blevet tildelt to Oscars for henholdsvis art direction og kostumer. Og hvis fotografen og instruktøren havde haft øje for de flotte visuelle muligheder, der er i en kæmpemæssig rekonstruktion af London anno 1660'erne, barok-interiøret fra Charles II´s forskellige residenser og hoffets storslåede kjoler, jaketter og ikke mindst parykker, ja så havde Michael Hoffmans meget langtrukne og kedelige drama, måske været et gennemsyn værd.
Men de overdådige dragter og parykker kommer ikke til deres ret og barok-interiørets voldsomme og svulmende former og "horror-vacui" er flat og uprægtigt set gennem Oliver Stapletons linse.
Derudover er filmens handling meget omfattende og har tendens til at gå i stå. Stakkels Robert Downey Jr. kæmper en brag kamp for at puste liv i den alt-dominerende hovedperson lægen Robert Merivel. Robert og vennen John (spillet med samme spildte energi af David Thewlis) arbejder ved siden af medicinstudiet på et overfyldt hospital. Robert er dygtig, men mere forlystelsessyg end ambitiøs.
Da Kong Charles II i skjul overværer en forelæsning, hvor Robert er den eneste, som tør berøre en ældre herres ubeskyttede bankende hjerte, beordrer han Robert til sit hof, hvor én, der står hans hjerte nær, ligger for døden. Helt i stil med kongens øvrige ekstravagante livsførsel, ser Robert sig pludselig tilbageholdt på slottet med en syg spaniel. Ordren er at redde hundens liv og i så fald blive ansat som hoflæge. Skæbnen vil, at hunden på uforklarligvis kommer sig i samme øjeblik, som Robert er ved at lægge låget på dens kiste og bogstaveligt talt sin egen med. Robert ansættes ved hoffet og inden længe er han, grundet sin forlystelsessyge, blevets hoffets nar og ikke dets læge.
Kongen har dermed slået to fluer med ét smæk, for han er en udspekuleret herre, og han søger en fyr, der skal giftes med hans elskerinde, så dronningen mistanke vil mindskes. Robert bliver gift med den smukke elskerinde på den ene betingelse, at han aldrig må røre hende. Som alle vel kan regne ud forelsker han sig dybt i hende, og dermed starter hans ydmygelser.
"Kongen og elskerinden - og hendes mand" er et tamt drama som ikke udnytter de potentialer, der ligger i hverken handling, scenografi eller skuespillere. Filmen vil vise os den periode i Englands historie, hvor monarkiet vendte tilbage efter en årrække med puritanisme, og hvor videnskab og religion så småt begynder at dele de lærde i to lejre. Men filmen fortæller for mange historier og kommer således til at skøjte henover Roberts overdrevent indholdsrige liv, i stedet for at uddybe f.eks. konflikten mellem lægevidenskab og den gamle verdensopfattelse. Det bliver mere og mere utroværdigt når ødsel livsførsel ved hoffet efterfølges af idealistisk lægegerning i et galehus, samtidig med at Robert får en datter, undgår pesten og overlever Londons store brand i 1666.
"Kongen og elskerinden - og hendes mand" kan end ikke anbefales kunsthistoriestuderende.
19/11-2018
