Når kinesere tændes
4.0
"Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri" er en kærlighedshistorie af den slags, hvor alle ydre omstændigheder er imod de elskende.
"Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri" er en kærlighedshistorie, der foregår i 1920'erne i det nordlige Kina. Den unge kunstner Niu Bao (spillet af Wu Gang) hyres til at dekorere dørene på Cai-dynastiets ejendom. Her fremstilles det fyværkeri, som familien har bygget sin magt og rigdom på. Det sidste familieoverhoved døde uden at efterlade sig en mandlig arving, derfor ledes virksomheden af hans unge smukke datter Chun Zhi (spillet af Ning Jing) - kaldet 'chef'. For at kompensere for sit køn, må hun gå klædt i mandetøj. Som den øverste top i et meget stift og fasttømret hierarki lever hun et ensomt liv kun omgivet af rådgivere og underordnede. Ved første øjekast ser hun ud til at være en hård omend ikke uretfærdig despot, der som en anden 'Godfather' går rundt og med lavmælt stemme udsteder ordrer om straf og belønning. Men i løbet af filmen forvandler hun sig til en ung forelsket pige.
Ind i denne verden træder nu Niu Bao, medbringende så tilstrækkelig stor respektløshed for traditioner og magtstrukturer, at det skaber ravage. Kunstneren og 'chefen' forelsker sig i hinanden, men deres kærlighed har alle odds imod sig. Både deres egen stolthed og divergensen i deres sociale position. Ikke mindst føler 'chefens' nærmeste rådgivere sig meget truet af alt, hvad der kan bringe forstyrrelser i deres velordnede hierarki. Det lykkes for dem, i første omgang, at få Niu Bao fordrevet fra landsbyen. Han giver imidlertid ikke op så let, og for at blive værdig til 'chefen' rejser han rundt i landet for at lære, hvordan man laver fyrværkeri. Men da han vender tilbage for at bejle, melder der sig en rival, og der arrangeres en fyrværkerikonkurrence (af en type som 'Rådet for Større Fyrværkerisikkerhed' ville advare kraftigt imod). Konkurrencen skal afgøre, hvem der skal have 'chefen'.
"Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri" er langt hen ad vejen en udmærket og underholdende film. Først og fremmest er det en meget smuk film, der udstiller et pittoresk kinesisk samfund. Men den løfter sig aldrig over det middelmådige. Dertil forbliver personerne for meget typer frem for levende mennesker. Umiddelbart er filmens plot en tragisk kærlighedshistorie om de to elskende, der på grund af ydre sociale omstændigheder ikke kan få hinanden. Derfor er det lidt utilfredsstillende, at man sidder tilbage med en klar følelse af, at årsagen til tragikken ligger i den klodsede måde de elskende håndterer situationen på, frem for i omgivelsernes modvilje.
Kinesisk films '5. generation'
Overraskende mange kinesiske film har fundet vej til de danske biograflærreder i de senere par år. Overraskende, da film fra andre europæiske lande har svært nok ved at finde distributører i Danmark. Endnu sjældnere er det at se film fra andre kontinenter - medmindre selvfølgelig de kommer fra USA. Det er især den såkaldte '5. generation' i kinesisk film, der har vakt opsigt i udlandet. Dens mest kendte instruktører er nok Chen Kaige og Zhang Yimou. Sidstnævntes film "Ju Dou - Flammende begær" fra 1991 fik stor succes i Danmark, og den har uden tvivl været med til at bane vejen for flere kinesiske film. Siden har vi bla. set "Under den røde lygte" - også af Zhang Yimou og "Farvel min konkubine" af Chen Kaige.
Betegnelsen '5. generation' dækker over en årgang af filmstuderende, der gik på Kinas eneste Filmskole i Peking i årene 1978-82. Som følge af de spirende politiske reformer i Kina fik de en friere uddannelse end tidligere generationer. Fælles for dem er, at de som led i deres uddanelse (eller opdragelse rettere) blev sendt ud på landet for at arbejde sammen med og lære af bønderne. Det har betydet en stærk optagethed af kinesisk kultur. Ligeledes har Kulturrevolutionen (1966-76) påvirket dem meget. En periode der blev oplevet både som en slags ungdomsoprør og et mareridt af ydmygelse og forfølgelse.
"Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri"s instruktør He Ping er ikke en del af '5. generationen', men tilhører nærmest en slags 'post-5. generation'. Men inspirationen fra dens instruktører - især Zhang Yimou - er så tydelig i "Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri", at det nærmest grænser til plagiat. Alene i genrevalget - en melodramatisk periodefilm - lægger han sig tæt op af '5. generationens' film. Gårdmiljøet i Cai-dynastiets ejendom har mange ligheder med gårdmiljøet i "Under den røde lygte". Scenen i slutningen af filmen, hvor Niu Bao bliver båret væk, minder påfaldende meget om en scene i Zhang Yimous "De røde marker".
Brugen af meget smukke, farvemættede billeder er også et træk, der viser He Pings inspirationen fra Zhang Yimou. Fotografen på "Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri" Zing Lang er iøvrigt også den samme som på "Ju Dou - Flammende begær". Ser man på "Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri" i forhold til '5. generationen' film falder den igennem. Den mangler deres intensitet og nerve. Den er ligeså smuk, men det er som om dens skønhed er blevet til noget rent ydre, der ikke har nogen egentlig funktion i forhold til historien og personerne.
He Ping besøgte Danmark sidste år i anledning af den kinesiske filmuge, hvor hans film "The Swordsman of Double Flag Town" blev vist. I den forbindelse sagde han, at han har en mere enkel tilgang til den kinesiske kultur end Zhang Yimou. He Ping vil tilstræbe et mere universelt filmsprog. Han vil lave film, der angår alle - film om kærlighed. He Ping er måske et symptom på en kommercialisering af kinesisk film, der har fundet sted i takt med markedsøkonomiske reformer i Kina. Han har taget de ydre ting fra '5. generationens' film; det historiske, det melodramatiske og de smukke billeder, og servererer dem på en lettere fordøjelig måde.
"Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri" er en kærlighedshistorie, der foregår i 1920'erne i det nordlige Kina. Den unge kunstner Niu Bao (spillet af Wu Gang) hyres til at dekorere dørene på Cai-dynastiets ejendom. Her fremstilles det fyværkeri, som familien har bygget sin magt og rigdom på. Det sidste familieoverhoved døde uden at efterlade sig en mandlig arving, derfor ledes virksomheden af hans unge smukke datter Chun Zhi (spillet af Ning Jing) - kaldet 'chef'. For at kompensere for sit køn, må hun gå klædt i mandetøj. Som den øverste top i et meget stift og fasttømret hierarki lever hun et ensomt liv kun omgivet af rådgivere og underordnede. Ved første øjekast ser hun ud til at være en hård omend ikke uretfærdig despot, der som en anden 'Godfather' går rundt og med lavmælt stemme udsteder ordrer om straf og belønning. Men i løbet af filmen forvandler hun sig til en ung forelsket pige.
Ind i denne verden træder nu Niu Bao, medbringende så tilstrækkelig stor respektløshed for traditioner og magtstrukturer, at det skaber ravage. Kunstneren og 'chefen' forelsker sig i hinanden, men deres kærlighed har alle odds imod sig. Både deres egen stolthed og divergensen i deres sociale position. Ikke mindst føler 'chefens' nærmeste rådgivere sig meget truet af alt, hvad der kan bringe forstyrrelser i deres velordnede hierarki. Det lykkes for dem, i første omgang, at få Niu Bao fordrevet fra landsbyen. Han giver imidlertid ikke op så let, og for at blive værdig til 'chefen' rejser han rundt i landet for at lære, hvordan man laver fyrværkeri. Men da han vender tilbage for at bejle, melder der sig en rival, og der arrangeres en fyrværkerikonkurrence (af en type som 'Rådet for Større Fyrværkerisikkerhed' ville advare kraftigt imod). Konkurrencen skal afgøre, hvem der skal have 'chefen'.
"Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri" er langt hen ad vejen en udmærket og underholdende film. Først og fremmest er det en meget smuk film, der udstiller et pittoresk kinesisk samfund. Men den løfter sig aldrig over det middelmådige. Dertil forbliver personerne for meget typer frem for levende mennesker. Umiddelbart er filmens plot en tragisk kærlighedshistorie om de to elskende, der på grund af ydre sociale omstændigheder ikke kan få hinanden. Derfor er det lidt utilfredsstillende, at man sidder tilbage med en klar følelse af, at årsagen til tragikken ligger i den klodsede måde de elskende håndterer situationen på, frem for i omgivelsernes modvilje.
Kinesisk films '5. generation'
Overraskende mange kinesiske film har fundet vej til de danske biograflærreder i de senere par år. Overraskende, da film fra andre europæiske lande har svært nok ved at finde distributører i Danmark. Endnu sjældnere er det at se film fra andre kontinenter - medmindre selvfølgelig de kommer fra USA. Det er især den såkaldte '5. generation' i kinesisk film, der har vakt opsigt i udlandet. Dens mest kendte instruktører er nok Chen Kaige og Zhang Yimou. Sidstnævntes film "Ju Dou - Flammende begær" fra 1991 fik stor succes i Danmark, og den har uden tvivl været med til at bane vejen for flere kinesiske film. Siden har vi bla. set "Under den røde lygte" - også af Zhang Yimou og "Farvel min konkubine" af Chen Kaige.
Betegnelsen '5. generation' dækker over en årgang af filmstuderende, der gik på Kinas eneste Filmskole i Peking i årene 1978-82. Som følge af de spirende politiske reformer i Kina fik de en friere uddannelse end tidligere generationer. Fælles for dem er, at de som led i deres uddanelse (eller opdragelse rettere) blev sendt ud på landet for at arbejde sammen med og lære af bønderne. Det har betydet en stærk optagethed af kinesisk kultur. Ligeledes har Kulturrevolutionen (1966-76) påvirket dem meget. En periode der blev oplevet både som en slags ungdomsoprør og et mareridt af ydmygelse og forfølgelse.
"Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri"s instruktør He Ping er ikke en del af '5. generationen', men tilhører nærmest en slags 'post-5. generation'. Men inspirationen fra dens instruktører - især Zhang Yimou - er så tydelig i "Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri", at det nærmest grænser til plagiat. Alene i genrevalget - en melodramatisk periodefilm - lægger han sig tæt op af '5. generationens' film. Gårdmiljøet i Cai-dynastiets ejendom har mange ligheder med gårdmiljøet i "Under den røde lygte". Scenen i slutningen af filmen, hvor Niu Bao bliver båret væk, minder påfaldende meget om en scene i Zhang Yimous "De røde marker".
Brugen af meget smukke, farvemættede billeder er også et træk, der viser He Pings inspirationen fra Zhang Yimou. Fotografen på "Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri" Zing Lang er iøvrigt også den samme som på "Ju Dou - Flammende begær". Ser man på "Rødt fyrværkeri Grønt fyrværkeri" i forhold til '5. generationen' film falder den igennem. Den mangler deres intensitet og nerve. Den er ligeså smuk, men det er som om dens skønhed er blevet til noget rent ydre, der ikke har nogen egentlig funktion i forhold til historien og personerne.
He Ping besøgte Danmark sidste år i anledning af den kinesiske filmuge, hvor hans film "The Swordsman of Double Flag Town" blev vist. I den forbindelse sagde han, at han har en mere enkel tilgang til den kinesiske kultur end Zhang Yimou. He Ping vil tilstræbe et mere universelt filmsprog. Han vil lave film, der angår alle - film om kærlighed. He Ping er måske et symptom på en kommercialisering af kinesisk film, der har fundet sted i takt med markedsøkonomiske reformer i Kina. Han har taget de ydre ting fra '5. generationens' film; det historiske, det melodramatiske og de smukke billeder, og servererer dem på en lettere fordøjelig måde.
19/11-2018
