Edgar og hudens inderside
4.0
Matthias Glasner formår at skabe foruroligende billeder af stor styrke, men hvad i alverden skal vi stille op med det?
Edgar har en galoperende hjernesvulst, der æder af de små grå som en pacman, som fængselslægen Lucy udtrykker det. Han har kun få dage at leve i, men desværre er han indsat og har fået tre gange livstid. Men Edgar stikker af og tager Lucy med som et ikke særlig modvilligt gidsel. Rygtet spredes hurtigt ud over byen, "Edgar ist raus!", som det så smukt hedder på tysk, og folk begynder at tage deres forholdsregler. Den skaldede sorte våbenhandler har kronede dage.
Obskur underverden
Så er der lagt i kakkelovnen til et gangsterdrama af tarrantinoske dimensioner, og med ikke få temaer til fælles med den belgiske "Mand bider hund". Og her hører de fleste af lighedspunkterne også op. "Sexy Sadie" er tysk, sort-hvid og dybt besynderlig. En sært indadvendt film om en odyssé gennem Berlins obskure underverden - eller er det mon en rejse gennem hovedpersonens egen bevidsthed? Vi får ingen gyldige forklaringer på Edgars trang til at myrde, selv siger han, at han altid har været nysgerrig. Han vil gerne se hvad der er på den anden side af huden, han er den skrupelløseste, som Lucy siger. Men han anerkender også den dom, der ligger i at have fået en hjernesvulst, det er bare rimeligt, når man har opført sig som ham.
I parallelscener ser vi mennesker , der vil hævne sig på Edgar, som nu er ude. Hans bror vil hævne mordene på søsteren og moren, den blinde automekaniker, natklubsangerinden, pigen, som måske, måske ikke, er barn til Edgars barn, den stumme far og tilsyneladende selv våbenhandleren har en kæmpestor høne at plukke med den gode Edgar. Men Lucy står ved hans side og der bliver antydet, at også hun har noget at skjule: Nemlig det faktum, at hun har sin egen søsters hjerne stående i et glas i sit laboratorie. Ikke at den ende forfølges noget særligt, det er bare endnu en mærkelig ting...
Årets bedste soundtrack
De smukke sort-hvide billeder bringer mindelser om 1960'ernes franske nybølge, smukt og enkelt og flittig brug af modlys og lys-skyggevirkninger. Soundtracket understreger billedernes virkninger, hidsig, funky musik a la amerikanske tv-serier anno 1970, en klar kandidat til årets bedste soundtrack. Det er i øvrigt skrevet af filmens instruktør, Matthias Glasner, sammen med hovedrolleindehaveren, Jürgen Vogel.
Det er svært at sige, hvad vi egentlig skal med Sexy Sadie. Den er for bizar til egentlig at fænge på handlingsplanet, den er for introvert til at engagere en nogenlunde normal tilskuer, og den insisterer for lidt på at forklare nogetsomhelst, til at man rigtigt kan følge personernes motiver. Vi kommer aldrig - undskyld udtrykket - ind under huden på Edgar og Lucy. Alligevel er filmen helstøbt og dybt fascinerende, som en langsomt flydende musikvideo med et band man ikke har hørt om, og i en genre man ikke troede man kendte. Og som al rigtig frastødende kunst, er den også rørende.
Edgar har en galoperende hjernesvulst, der æder af de små grå som en pacman, som fængselslægen Lucy udtrykker det. Han har kun få dage at leve i, men desværre er han indsat og har fået tre gange livstid. Men Edgar stikker af og tager Lucy med som et ikke særlig modvilligt gidsel. Rygtet spredes hurtigt ud over byen, "Edgar ist raus!", som det så smukt hedder på tysk, og folk begynder at tage deres forholdsregler. Den skaldede sorte våbenhandler har kronede dage.
Obskur underverden
Så er der lagt i kakkelovnen til et gangsterdrama af tarrantinoske dimensioner, og med ikke få temaer til fælles med den belgiske "Mand bider hund". Og her hører de fleste af lighedspunkterne også op. "Sexy Sadie" er tysk, sort-hvid og dybt besynderlig. En sært indadvendt film om en odyssé gennem Berlins obskure underverden - eller er det mon en rejse gennem hovedpersonens egen bevidsthed? Vi får ingen gyldige forklaringer på Edgars trang til at myrde, selv siger han, at han altid har været nysgerrig. Han vil gerne se hvad der er på den anden side af huden, han er den skrupelløseste, som Lucy siger. Men han anerkender også den dom, der ligger i at have fået en hjernesvulst, det er bare rimeligt, når man har opført sig som ham.
I parallelscener ser vi mennesker , der vil hævne sig på Edgar, som nu er ude. Hans bror vil hævne mordene på søsteren og moren, den blinde automekaniker, natklubsangerinden, pigen, som måske, måske ikke, er barn til Edgars barn, den stumme far og tilsyneladende selv våbenhandleren har en kæmpestor høne at plukke med den gode Edgar. Men Lucy står ved hans side og der bliver antydet, at også hun har noget at skjule: Nemlig det faktum, at hun har sin egen søsters hjerne stående i et glas i sit laboratorie. Ikke at den ende forfølges noget særligt, det er bare endnu en mærkelig ting...
Årets bedste soundtrack
De smukke sort-hvide billeder bringer mindelser om 1960'ernes franske nybølge, smukt og enkelt og flittig brug af modlys og lys-skyggevirkninger. Soundtracket understreger billedernes virkninger, hidsig, funky musik a la amerikanske tv-serier anno 1970, en klar kandidat til årets bedste soundtrack. Det er i øvrigt skrevet af filmens instruktør, Matthias Glasner, sammen med hovedrolleindehaveren, Jürgen Vogel.
Det er svært at sige, hvad vi egentlig skal med Sexy Sadie. Den er for bizar til egentlig at fænge på handlingsplanet, den er for introvert til at engagere en nogenlunde normal tilskuer, og den insisterer for lidt på at forklare nogetsomhelst, til at man rigtigt kan følge personernes motiver. Vi kommer aldrig - undskyld udtrykket - ind under huden på Edgar og Lucy. Alligevel er filmen helstøbt og dybt fascinerende, som en langsomt flydende musikvideo med et band man ikke har hørt om, og i en genre man ikke troede man kendte. Og som al rigtig frastødende kunst, er den også rørende.
19/11-2018