Trekant med komplikationer
4.0
Vellykket amerikansk film om det sværeste i verden
Parallelt med Hollywoods produktion af bredt appellerende og publikumstilpassede mainstreamfilm finder man i USA også en mere eksperimenterende filmscene, der blandt andre tæller navne som Hal Hartley og Quentin Tarantino.
Disse filmskabere udmærker sig ved at forholde sig frit og legende til filmmediet, de fortæller historier på en frisk og utraditionel måde - ofte båret af en drilsk, ironisk eller slet og ret humoristisk understrøm.
Uden helt at kunne leve op til Hartley's og Tarantino's niveau indskriver Rory Kelly sig i dette selskab med sin lille velturnerede debut "Sleep with Me", hvor vi følger Joseph (Eric Stoltz), Sarah (Meg Tilly) og Frank (Craig Sheffer) ved en række forskellige fester og sammenkomster. Filmen indledes med de tre venner på biltur, og da Joseph højst uventet og i fuldt alvor frier til Sarah, opfatter hun og Frank det som en vittighed. Først da Sarah beklemt fremstammer, at nu er det altså ikke sjovt længere, lykkes det Joseph at overbevise om, at det faktisk heller ikke var sådan ment.
Til Joseph's og Sarah's bryllup går det op for Frank, at han i virkeligheden er forelsket i Sarah, og i takt med at han i stigende desperation forsøger at vinde hende fra Joseph, udstødes han efterhånden af vennekredsen.
At Sarah også er interesseret i Frank bliver imidlertid mere og mere tydeligt; da de efter en af de sammenkomster, filmen er struktureret omkring, og som ender pinligt og kaotisk, går i seng sammen, er det tid for alle de implicerede til at gøre op med sig selv, ven- og ægteskaber.
Persontegningens præcise pregnans
Det fine ved filmen er dens meget præcist ramte persontegninger. De tre hovedpersoner spiller alle levende og troværdigt. Scenen, hvor Joseph frier, er karakteristisk for filmen: Den ironisk distancerende Joseph kaster sig pludselig ud i en situation, der kræver hans fulde ærlighed og engagement, og hans maskefald tvinger de to andre til at følge hans eksempel. Dette skift i toneart rammer alle tre skuespillere klokkerent, og scenen slår overhovedet filmens tema om mødet mellem distancering og konfrontation an.
Birollernes begavede basken
Det frodige galleri af bipersoner er et kapitel for sig. Thomas Gibson fra Denys Arcand's "Kærlighedens sande natur" giver den veloplagt som Nigel, der puster liv i den gamle fordom om et evigt hadefuldt forhold mellem svigermor og -søn, ligesom en af de faste skuespillere hos Hal Hartley, Adrienne Shelly, putter ben i næsen på en af Frank's tilfældige og ved første øjekast ligegyldige veninder.
For nogle vil hovedattraktionen blandt bifigurerne imidlertid være Quentin Tarantino: I egen høje person og med et som sædvanlig velsmurt snakketøj giver han næring til den udbredte frygt blandt kvinder i hele verden for, at Tom Cruise er bøsse. Frygten er opstået pga. Cruise's rolle i "Interview with the Vampire", men ifølge Tarantino burde de have set faresignalerne allerede for ti år siden. I biografen ses hvordan.
Manuskriptets vellykkede vignetter
Hver af de seks sammenkomster i filmen er skrevet af en ny manuskriptforfatter, hvilket er med til at skabe en levende film, der fragmentarisk viser forskellige sider af de mange personer. De forskellige afsnit får hver deres karakter, men holdes sammen af Stoltz, Tilly og Sheffer, ligesom Rory Kelly gør rigtigt i at satse på persontegningen og lægge en humoristisk vinkel på dramaet uden at tabe det oprigtige engagement i personerne på gulvet. Det er en beskeden, men sikker og charmerende film, han her præsenterer os for.
USA har meget mere at byde på end det sidste nye mediepromoverede, kommercialiserede og merchandise-omspundne mega-hit; "Sleep with Me" er et fint og aktuelt eksempel, som har fortjent et godt publikum og omvendt.
Parallelt med Hollywoods produktion af bredt appellerende og publikumstilpassede mainstreamfilm finder man i USA også en mere eksperimenterende filmscene, der blandt andre tæller navne som Hal Hartley og Quentin Tarantino.
Disse filmskabere udmærker sig ved at forholde sig frit og legende til filmmediet, de fortæller historier på en frisk og utraditionel måde - ofte båret af en drilsk, ironisk eller slet og ret humoristisk understrøm.
Uden helt at kunne leve op til Hartley's og Tarantino's niveau indskriver Rory Kelly sig i dette selskab med sin lille velturnerede debut "Sleep with Me", hvor vi følger Joseph (Eric Stoltz), Sarah (Meg Tilly) og Frank (Craig Sheffer) ved en række forskellige fester og sammenkomster. Filmen indledes med de tre venner på biltur, og da Joseph højst uventet og i fuldt alvor frier til Sarah, opfatter hun og Frank det som en vittighed. Først da Sarah beklemt fremstammer, at nu er det altså ikke sjovt længere, lykkes det Joseph at overbevise om, at det faktisk heller ikke var sådan ment.
Til Joseph's og Sarah's bryllup går det op for Frank, at han i virkeligheden er forelsket i Sarah, og i takt med at han i stigende desperation forsøger at vinde hende fra Joseph, udstødes han efterhånden af vennekredsen.
At Sarah også er interesseret i Frank bliver imidlertid mere og mere tydeligt; da de efter en af de sammenkomster, filmen er struktureret omkring, og som ender pinligt og kaotisk, går i seng sammen, er det tid for alle de implicerede til at gøre op med sig selv, ven- og ægteskaber.
Persontegningens præcise pregnans
Det fine ved filmen er dens meget præcist ramte persontegninger. De tre hovedpersoner spiller alle levende og troværdigt. Scenen, hvor Joseph frier, er karakteristisk for filmen: Den ironisk distancerende Joseph kaster sig pludselig ud i en situation, der kræver hans fulde ærlighed og engagement, og hans maskefald tvinger de to andre til at følge hans eksempel. Dette skift i toneart rammer alle tre skuespillere klokkerent, og scenen slår overhovedet filmens tema om mødet mellem distancering og konfrontation an.
Birollernes begavede basken
Det frodige galleri af bipersoner er et kapitel for sig. Thomas Gibson fra Denys Arcand's "Kærlighedens sande natur" giver den veloplagt som Nigel, der puster liv i den gamle fordom om et evigt hadefuldt forhold mellem svigermor og -søn, ligesom en af de faste skuespillere hos Hal Hartley, Adrienne Shelly, putter ben i næsen på en af Frank's tilfældige og ved første øjekast ligegyldige veninder.
For nogle vil hovedattraktionen blandt bifigurerne imidlertid være Quentin Tarantino: I egen høje person og med et som sædvanlig velsmurt snakketøj giver han næring til den udbredte frygt blandt kvinder i hele verden for, at Tom Cruise er bøsse. Frygten er opstået pga. Cruise's rolle i "Interview with the Vampire", men ifølge Tarantino burde de have set faresignalerne allerede for ti år siden. I biografen ses hvordan.
Manuskriptets vellykkede vignetter
Hver af de seks sammenkomster i filmen er skrevet af en ny manuskriptforfatter, hvilket er med til at skabe en levende film, der fragmentarisk viser forskellige sider af de mange personer. De forskellige afsnit får hver deres karakter, men holdes sammen af Stoltz, Tilly og Sheffer, ligesom Rory Kelly gør rigtigt i at satse på persontegningen og lægge en humoristisk vinkel på dramaet uden at tabe det oprigtige engagement i personerne på gulvet. Det er en beskeden, men sikker og charmerende film, han her præsenterer os for.
USA har meget mere at byde på end det sidste nye mediepromoverede, kommercialiserede og merchandise-omspundne mega-hit; "Sleep with Me" er et fint og aktuelt eksempel, som har fortjent et godt publikum og omvendt.
19/11-2018