Kvælende action
1.0
Ufrivillig morsom action-film om kæmpe kvælerslanger
"Anaconda" ligner på papiret en sikker action-succes. Man tager en 20 meter lang anaconda kvælerslange, og lader den hærge i Amazon-flodens indre forgreninger. Dernæst sætter man et dokumentar-filmhold med interne stridigheder på en flodpram og lader dem uvidende bevæge sig i retning af kæmpeslangens territorium, i deres søgen efter en stamme amazon-indianere. Tilsammen har man på papiret "Dødens Gab" parret med "Dommedag Nu"- men "Anaconda" når ingen af filmene så meget som til sokkeholderne.
I spidsen for ekspeditionen står den fagre instruktør Terri (Jennifer Lopez) og antropologen Steven (Eric Stoltz). Ti minutter henne i filmen iagttager de sammen ildfluernes parringsritual og kaster sig frådende over hinanden! 5 minutter senere samler besætningen slangejægeren Paul Serone (Jon Voight) op. Hans båd er forlist. Paul Serone er ond, så det skulle de nok aldrig ha' gjort. 10 min senere er halvdelen af besætningen omkommet og flodprammen er under Paul Serone's ledelse. Onde Paul vil ikke se på amazon-indianere, han vil fange kæmpe anaconda'er og holde dem levende i fangenskab.
Persongalleri af beton
Jon Voigt må have studeret Marlon Brando nøje inden indspilningen af "Anaconda". Han har i hvert fald overtaget både fedtet på stemmebåndet og vat-tamponerne i mundhulerne, men har lige glemt det der med at være ond på en dragende og nuanceret måde. Faktisk har de sørgelige rester af persongalleriet glemt, at selvom man medvirker i en action-film, gør det ikke noget , at man kan veksle imellem 2 måske 3 ansigtsudtryk. Det er ellers ikke andenrangsskuespillere, der er hentet ind til denne forestilling. Hverken Eric Stoltz eller Jonathan Hyde, i rollen som den opblæste og forfængelige vært, må være stolte af deres præstationer.
Når action bliver til lavkomik
Hvis man tror, at persongalleriets stivnede adfærd ophæves af inciterende action scener, må man desværre tro om igen. I glimt ser man den hærgende gigantanacondakvælerslange, der lyder som et middelstort hold slagtegrise der fodres, når den fortærer sit bytte.
Først til sidst ser man slangen i fuld længde i dens helt igennem lattervækkende jagt på varmblodigt bytte. Det komiske højdepunkt nås, da slangen endelig får has på Paul Serone og sluger ham med hud og hår. Vi befinder os i slangens mavesæk, da Paul sejlende kommer os i møde. Uhyggeligt er det i hvert fald ikke. Men komikken kender ingen grænser, da anacondaen gylper Paul op igen i fuld længde. Paul er, selv i halvfordøjet tilstand, stadig rigtig ond. Han har i hvert fald kræfter nok til at blinke ned til publikum.
Hvis man kan mobilisere store dele B-films distance, og hvis man ynder at dyrke den ufrivillige komik, er "Anaconda" fordøjelig. Men den er stadig både spild af tid og af penge.
"Anaconda" ligner på papiret en sikker action-succes. Man tager en 20 meter lang anaconda kvælerslange, og lader den hærge i Amazon-flodens indre forgreninger. Dernæst sætter man et dokumentar-filmhold med interne stridigheder på en flodpram og lader dem uvidende bevæge sig i retning af kæmpeslangens territorium, i deres søgen efter en stamme amazon-indianere. Tilsammen har man på papiret "Dødens Gab" parret med "Dommedag Nu"- men "Anaconda" når ingen af filmene så meget som til sokkeholderne.
I spidsen for ekspeditionen står den fagre instruktør Terri (Jennifer Lopez) og antropologen Steven (Eric Stoltz). Ti minutter henne i filmen iagttager de sammen ildfluernes parringsritual og kaster sig frådende over hinanden! 5 minutter senere samler besætningen slangejægeren Paul Serone (Jon Voight) op. Hans båd er forlist. Paul Serone er ond, så det skulle de nok aldrig ha' gjort. 10 min senere er halvdelen af besætningen omkommet og flodprammen er under Paul Serone's ledelse. Onde Paul vil ikke se på amazon-indianere, han vil fange kæmpe anaconda'er og holde dem levende i fangenskab.
Persongalleri af beton
Jon Voigt må have studeret Marlon Brando nøje inden indspilningen af "Anaconda". Han har i hvert fald overtaget både fedtet på stemmebåndet og vat-tamponerne i mundhulerne, men har lige glemt det der med at være ond på en dragende og nuanceret måde. Faktisk har de sørgelige rester af persongalleriet glemt, at selvom man medvirker i en action-film, gør det ikke noget , at man kan veksle imellem 2 måske 3 ansigtsudtryk. Det er ellers ikke andenrangsskuespillere, der er hentet ind til denne forestilling. Hverken Eric Stoltz eller Jonathan Hyde, i rollen som den opblæste og forfængelige vært, må være stolte af deres præstationer.
Når action bliver til lavkomik
Hvis man tror, at persongalleriets stivnede adfærd ophæves af inciterende action scener, må man desværre tro om igen. I glimt ser man den hærgende gigantanacondakvælerslange, der lyder som et middelstort hold slagtegrise der fodres, når den fortærer sit bytte.
Først til sidst ser man slangen i fuld længde i dens helt igennem lattervækkende jagt på varmblodigt bytte. Det komiske højdepunkt nås, da slangen endelig får has på Paul Serone og sluger ham med hud og hår. Vi befinder os i slangens mavesæk, da Paul sejlende kommer os i møde. Uhyggeligt er det i hvert fald ikke. Men komikken kender ingen grænser, da anacondaen gylper Paul op igen i fuld længde. Paul er, selv i halvfordøjet tilstand, stadig rigtig ond. Han har i hvert fald kræfter nok til at blinke ned til publikum.
Hvis man kan mobilisere store dele B-films distance, og hvis man ynder at dyrke den ufrivillige komik, er "Anaconda" fordøjelig. Men den er stadig både spild af tid og af penge.
19/11-2018
