Psycho Brahe
3.0
Denne torsdag er der premiere på Hollywoods seneste teenage-gys: "Final Destination". I de seneste par år er biografsalene blevet svinet til med ungdommelige slasher-film, men "Final Destination" trækker sig op over det drabelige dynd.
"Final Destination" er en helt igennem ubehagelig film. Her står filmfobierne i fuldt flor: Angsten for skarpe ting, uvejr, bilulykker, elektrisk stød, fly, og frygten for at gå på gaden og få en urtepotte i hovedet, er rigt repræsenteret i "Final Destination". Det eneste, filmen mangler, er faktisk en blodtørstig haj eller en kæmpe, lodden edderkop. Ellers vil ingen blandt filmens publikum føle sig fobi-gået! I 1996 satte "Scream" gang i en succesfuld renæssance for start-80'ernes populære teenslasher-film som "Fredag d. 13" (1980), "Mareridt på Elm Street" (1984) og "Maskernes nat" (1978). "Scream" affødte forskellige efterligninger som den noget vage "I Know What You Did Last Summer"-serie (1997/1998), den intetsigende "Urban Legend" (1998) og så den skuffende "The Faculty" (1998). Flere titler er røget direkte på video herhjemme - men nu får "Final Destination" dansk biografpremiere, og det er forståeligt, for den forstår at gå dig på den skarpe klinge.
I see dead people
Den unge amerikaner, Alex (Devon Sawa), skal på studietur til Paris. Som så mange andre har Alex også en masse tvangstanker omkring sin lange flyvetur. Tvangstankerne hober sig op, han ser tegn overalt, og Alex aner et mønster, så han får dårlige vibrationer omkring turen. Han får dog overtalt sig selv til at gå ombord på flyet, men i et syn ser han, at flyet vil eksplodere, og alle ombord vil dø. Alex panikker og bliver smidt af flyet. Hans lærerinde, Miss Lewton (Kristen Kloke), bliver nødt til at følge med for at sætte skik på ham, og Alex får desuden følgeskab af fire klassekammerater. Miss Lewton sørger for, at de kommer med et senere fly. Snart stiger deres venner afsted på tur til Paris. Men få sekunder efter sprænger flyet i luften. De seks efterladte ser forfærdede til. Alex aner nu, at han har en synsk evne, og langsomt bliver han mere og mere paranoid for sin omverden. Alex har nemlig snydt døden, og han kan mærke, at døden ikke har givet op. Manden med leen vil nemlig have hævn, og det er de seks overlevende, der står øverst på hans dødsliste.
Angst æder sjæle op
I "Final Destination" tages der fat på tidernes største seriemorder: Døden selv. Det er en fræk filmidé og et djævlens godt grundlag for en lidt klogere gyserfilm. Her er morderen ikke skjult bag en latterlig maske eller har enorme knive eller kødkroge som hænder, der gør, at man tager afstand fra hele gyset. Morderen i "Final Destination" er nok abstrakt, men den lurer lige om hjørnet for os alle. Det gør filmen og dens mange gys mere vedkommende, for hvornår bliver vores nummer trukket i det store dødslotteri? Nu går "Final Destination" ikke hen og bliver dybdefilosofisk. Til det har den for mange Hollywood-penge bag sig. Men den forstår at spille på de flestes dødsangst og tankerne omkring vores endeligt. Og når man forlader biffen, kan man ikke undgå at tjekke, om hjulet på cyklen er ved at falde af, eller om der er tagsten på vej ned fra oven. Desværre har "Final Destination", som sine teenslasher-forgængere, et problem med sin historie og sine skuespilpræstationer. Den slipper sin originale idé og ender i parader af blod og splat, mens de unge, uprøvede skuespillere bliver statister, og man bliver følelseskold som tilskuer. Det er sørensjaskemig uheldigt, for der er ellers lagt i ovnen til lidt af en gyser-klassiker. Dog er "Final Destination" sommerens varmeste bud på en gyser, der giver dig kølig ståpels på ryggen!
"Final Destination" er en helt igennem ubehagelig film. Her står filmfobierne i fuldt flor: Angsten for skarpe ting, uvejr, bilulykker, elektrisk stød, fly, og frygten for at gå på gaden og få en urtepotte i hovedet, er rigt repræsenteret i "Final Destination". Det eneste, filmen mangler, er faktisk en blodtørstig haj eller en kæmpe, lodden edderkop. Ellers vil ingen blandt filmens publikum føle sig fobi-gået! I 1996 satte "Scream" gang i en succesfuld renæssance for start-80'ernes populære teenslasher-film som "Fredag d. 13" (1980), "Mareridt på Elm Street" (1984) og "Maskernes nat" (1978). "Scream" affødte forskellige efterligninger som den noget vage "I Know What You Did Last Summer"-serie (1997/1998), den intetsigende "Urban Legend" (1998) og så den skuffende "The Faculty" (1998). Flere titler er røget direkte på video herhjemme - men nu får "Final Destination" dansk biografpremiere, og det er forståeligt, for den forstår at gå dig på den skarpe klinge.
I see dead people
Den unge amerikaner, Alex (Devon Sawa), skal på studietur til Paris. Som så mange andre har Alex også en masse tvangstanker omkring sin lange flyvetur. Tvangstankerne hober sig op, han ser tegn overalt, og Alex aner et mønster, så han får dårlige vibrationer omkring turen. Han får dog overtalt sig selv til at gå ombord på flyet, men i et syn ser han, at flyet vil eksplodere, og alle ombord vil dø. Alex panikker og bliver smidt af flyet. Hans lærerinde, Miss Lewton (Kristen Kloke), bliver nødt til at følge med for at sætte skik på ham, og Alex får desuden følgeskab af fire klassekammerater. Miss Lewton sørger for, at de kommer med et senere fly. Snart stiger deres venner afsted på tur til Paris. Men få sekunder efter sprænger flyet i luften. De seks efterladte ser forfærdede til. Alex aner nu, at han har en synsk evne, og langsomt bliver han mere og mere paranoid for sin omverden. Alex har nemlig snydt døden, og han kan mærke, at døden ikke har givet op. Manden med leen vil nemlig have hævn, og det er de seks overlevende, der står øverst på hans dødsliste.
Angst æder sjæle op
I "Final Destination" tages der fat på tidernes største seriemorder: Døden selv. Det er en fræk filmidé og et djævlens godt grundlag for en lidt klogere gyserfilm. Her er morderen ikke skjult bag en latterlig maske eller har enorme knive eller kødkroge som hænder, der gør, at man tager afstand fra hele gyset. Morderen i "Final Destination" er nok abstrakt, men den lurer lige om hjørnet for os alle. Det gør filmen og dens mange gys mere vedkommende, for hvornår bliver vores nummer trukket i det store dødslotteri? Nu går "Final Destination" ikke hen og bliver dybdefilosofisk. Til det har den for mange Hollywood-penge bag sig. Men den forstår at spille på de flestes dødsangst og tankerne omkring vores endeligt. Og når man forlader biffen, kan man ikke undgå at tjekke, om hjulet på cyklen er ved at falde af, eller om der er tagsten på vej ned fra oven. Desværre har "Final Destination", som sine teenslasher-forgængere, et problem med sin historie og sine skuespilpræstationer. Den slipper sin originale idé og ender i parader af blod og splat, mens de unge, uprøvede skuespillere bliver statister, og man bliver følelseskold som tilskuer. Det er sørensjaskemig uheldigt, for der er ellers lagt i ovnen til lidt af en gyser-klassiker. Dog er "Final Destination" sommerens varmeste bud på en gyser, der giver dig kølig ståpels på ryggen!
19/11-2018
