Verdens bedste Paulie
3.0
Amerikanerne er mestre til at give dyr menneskelige egenskaber, som tale, følelser og humoristisk sans. Tænk bare på Disney. Paulie handler om en menneskelig papegøje i bedste amerikanske eventyrstil.
Misha har lige fået nyt job som pedel på et institut, der forsker i dyreadfærd. Han er immigrant fra Rusland og en god naiv én af slagsen. I Rusland underviste han i litteratur, og nu vil han være en stor "pistol" (kanon) i USA og ligesom alle andre arbejde sig op fra bunden af skraldespanden. Men nede i skolens kælder står et bur med en lille pæn og grøn papegøje, og en aften Misha gør rent, hører han sang fra kælderen. Med et lækkert stykke moden mango lokker han papegøjen Paulie til at tale og til at fortælle sin historie. For fuglen kan tale! Ikke bare som virkelighedens papegøjer, der efterligner, men sådan rigtigt, svare på spørgsmål og alting. Med Jay Mohrs halvrustne stemme fortæller fuglen nu om sit turbulente liv.
Man skal så grueligt meget igennem
Paulies liv begynder hos Marie. En lille stammende pige, hvis far har gode ambitioner på pigens vegne. Ambitioner der ender med at forvise Paulie, fordi Marie påstår at Paulie hjælper hende med at lære at tale. Det kan papegøjer jo ikke! Men Paulie kan. Via en pantelåner møder Paulie Ivy i Gena Rowlands skikkelse (Rowlands var gift med John Cassavetes, og hun er især kendt fra hans film). Her er hun som Ivy en filosofisk eventyrerske, og da Paulie fortæller hende om Marie, lover hun at hjælpe ham med at finde den lille pige igen. Ligesom Ignacio også prøver at hjælpe. Han sælger tacos fra en illegal biks og spilles lunt at Cheech Marin, der i tidernes morgen lavede skæve komedier med Chong. Inden Paulie ender i kælderen, hvor han fortæller Misha sin historie, møder han småsvindleren Benny, der spilles af Jay Mohr, som også lægger stemme til Paulie. På instituttet for dyreadfærd bliver Paulie genstand for undersøgelser, der til sidst sender ham ned i kælderen. Misha vil selvfølgelig også gerne hjælpe den nuttede rapkæftede fugl, og gæt tre gange om det til sidst lykkes at finde Marie.
Fantasi og virkelighed
Fuglen har en personlighed fuld på højde med min søsters usynlige ven Uni. Den gang hun var fem år, var vi en overgang ikke fire men fem i huset, og loyale som vi andre var, legede vi med og kendte snart Uni lige så godt som lillesøster. Vi spurgte ikke dumt om hvorfor vi ikke kunne se Uni, ligesom der heller ikke bliver sat åndssvage spørgsmålstegn ved Paulie, såsom hvorfor han pludselig kan tale, eller hvorfor der ikke er andre papegøjer, der kan tale som ham. Og det er dejligt befriende at få lov til at lege med bare i et par timer og få lov til at tro på, at nogle fugle kan tale rigtigt, og at der måske alligevel er en julemand på Grønland. Og så er der endda blevet plads til et par morsomheder, vi voksne kan klukke af.
Effektiv illusion
Paulie spilles af 38 levende fugle og en mekanisk og det er flot instrueret af engelske John Roberts. Så flot at det garanteret kun er os voksne, der lægger mærke til skønhedsfejlene. Illusionen kommer sikkert til at virke upåklageligt overfor børn. Måske så godt at nogle forældre vil få et alvorligt forklaringsproblem, når deres lille søde Victor vil have en papegøje, der taler lige som Paulie. Det hører med til det at blive størrere, at barnets utrolige Fantasia ikke er virkelighed, men et dejligt sted vi alle kan drømme os hen til en sjælden gang. Som når vi ser en film med et sødt lille dyr i altoverskyggende hovedrolle. "Babe den kække gris" og "101 dalmatinere" er gode eksempler. Både du og familiens unger vil elske "Paulie", verdens mest charmerende papegøje, og man kan jo altid begynde med at give Victor en kanariefugl!
Misha har lige fået nyt job som pedel på et institut, der forsker i dyreadfærd. Han er immigrant fra Rusland og en god naiv én af slagsen. I Rusland underviste han i litteratur, og nu vil han være en stor "pistol" (kanon) i USA og ligesom alle andre arbejde sig op fra bunden af skraldespanden. Men nede i skolens kælder står et bur med en lille pæn og grøn papegøje, og en aften Misha gør rent, hører han sang fra kælderen. Med et lækkert stykke moden mango lokker han papegøjen Paulie til at tale og til at fortælle sin historie. For fuglen kan tale! Ikke bare som virkelighedens papegøjer, der efterligner, men sådan rigtigt, svare på spørgsmål og alting. Med Jay Mohrs halvrustne stemme fortæller fuglen nu om sit turbulente liv.
Man skal så grueligt meget igennem
Paulies liv begynder hos Marie. En lille stammende pige, hvis far har gode ambitioner på pigens vegne. Ambitioner der ender med at forvise Paulie, fordi Marie påstår at Paulie hjælper hende med at lære at tale. Det kan papegøjer jo ikke! Men Paulie kan. Via en pantelåner møder Paulie Ivy i Gena Rowlands skikkelse (Rowlands var gift med John Cassavetes, og hun er især kendt fra hans film). Her er hun som Ivy en filosofisk eventyrerske, og da Paulie fortæller hende om Marie, lover hun at hjælpe ham med at finde den lille pige igen. Ligesom Ignacio også prøver at hjælpe. Han sælger tacos fra en illegal biks og spilles lunt at Cheech Marin, der i tidernes morgen lavede skæve komedier med Chong. Inden Paulie ender i kælderen, hvor han fortæller Misha sin historie, møder han småsvindleren Benny, der spilles af Jay Mohr, som også lægger stemme til Paulie. På instituttet for dyreadfærd bliver Paulie genstand for undersøgelser, der til sidst sender ham ned i kælderen. Misha vil selvfølgelig også gerne hjælpe den nuttede rapkæftede fugl, og gæt tre gange om det til sidst lykkes at finde Marie.
Fantasi og virkelighed
Fuglen har en personlighed fuld på højde med min søsters usynlige ven Uni. Den gang hun var fem år, var vi en overgang ikke fire men fem i huset, og loyale som vi andre var, legede vi med og kendte snart Uni lige så godt som lillesøster. Vi spurgte ikke dumt om hvorfor vi ikke kunne se Uni, ligesom der heller ikke bliver sat åndssvage spørgsmålstegn ved Paulie, såsom hvorfor han pludselig kan tale, eller hvorfor der ikke er andre papegøjer, der kan tale som ham. Og det er dejligt befriende at få lov til at lege med bare i et par timer og få lov til at tro på, at nogle fugle kan tale rigtigt, og at der måske alligevel er en julemand på Grønland. Og så er der endda blevet plads til et par morsomheder, vi voksne kan klukke af.
Effektiv illusion
Paulie spilles af 38 levende fugle og en mekanisk og det er flot instrueret af engelske John Roberts. Så flot at det garanteret kun er os voksne, der lægger mærke til skønhedsfejlene. Illusionen kommer sikkert til at virke upåklageligt overfor børn. Måske så godt at nogle forældre vil få et alvorligt forklaringsproblem, når deres lille søde Victor vil have en papegøje, der taler lige som Paulie. Det hører med til det at blive størrere, at barnets utrolige Fantasia ikke er virkelighed, men et dejligt sted vi alle kan drømme os hen til en sjælden gang. Som når vi ser en film med et sødt lille dyr i altoverskyggende hovedrolle. "Babe den kække gris" og "101 dalmatinere" er gode eksempler. Både du og familiens unger vil elske "Paulie", verdens mest charmerende papegøje, og man kan jo altid begynde med at give Victor en kanariefugl!
19/11-2018