Skinliv
4.0
Selv den bedste familie kan leve med et fortiet mord på samvittigheden, hvis det kan redde familiens ære
Benny kan godt lide at optage livet med sin familie på video. Lyder det sygt?
Mens Benny laver lektier hører han støjende, hård rock og har nyhedsprogrammer kørende på tv i baggrunden. Lyder det sygt?
Nej vel, Benny lyder som en ganske almindelig vesteuropæisk teenager. Og det er han måske også.
Benny lever et isoleret liv i en familie tilhørende den øvre middelklasse. Hans forældre har travlt med deres respektive karrierer, og når de endelig har fri, fortrækker de til gården 'på landet' - uden Benny - for at administrere endnu en af deres besiddelser. Bennys søster besøger kun sin familie, når hun har brug for et præsentabelt hjem at drive sit særprægede bondefangeri fra.
I noget der kunne ligne mangel på menneskelig kontakt er video og tv blevet Bennys foretrukne kontakt til omverdenen. Hans værelse er fyldt med teknologisk isenkram, som forældrene sikkert har foræret ham i anfald af skyldfølelse over manglende engagement. Vinduerne er mørklagte, men over en monitor modtager han udsigten - 'live'.
Når Benny færdes i den virkelige verden har instruktør Michael Haneke valgt at barbere al interaktion med andre mennesker ned til udvekslingen af penge i nærbilleder. Bennys hænder rækker penge frem mod hænder, som i retur giver ham enten burgere eller videofilm. Selv mellem ham og hans kammerater, som han har introduceret søsterens bondefangeri over for, er kontakten baseret på alt for store pengesedlers vandring fra hånd til hånd. Kald det et vink med en vognstang - Benny lever ikke i en verden, hvor mennesker er af kød og blod, men i en verden, hvor fremtoning betyder alt.
Tæt på kontakt
I et forsøg på at opnå lidt menneskelig kontakt inviterer Benny en jævnaldrende pige, som alligevel altid står og hænger foran videobutikken, med hjem. Hun er, som han selv, en ensom og spoleret skæbne, og for en stund giver deres famlende tilnærmelser bonus. Alligevel risler det koldt ned ad ryggen under en scene, hvor de to deler en micro-pizza og gumle-gnaske lydene er særligt understregede. (Faktisk er det en af de mest foruroligende lydeffekter en 'foley artist' kan frembringe. Jeg forestiller mig en grydeske ført ganske langsomt rundt i en spand med indvolde).
Et øjeblik efter har Benny skudt den unge pige. Slagtet hende med 3 skud fra den svinepistol, som vi gentagne gange - i slowmotion - har set brugt i Bennys egen videooptagelse fra en griseslagtning på forældrenes gård. Som tilskuer oplever man hele seancen, som den udspiller sig på Bennys videomonitor. Filmen sætter et pinefuldt lighedstegn mellem de mange voldsfilm, som vi har set Benny konsumere og hans egen handling i den pludselig alt for virkelige virkelighed. At volden foregår netop uden for billedrammen og derfor kun eksisterer som en række lyde, fremmer kun væmmelsen.
Da Benny 'rydder op efter sig' får han pigens blod på sit nøgne maveskind og måske da indser han, at han har taget et liv. Da forældrene endelig vender tilbage fra gården, viser han dem optagelserne af mordet. Ingen hårde ord fra den køligt, beregnenede far, som ellers har tordnet over Bennys nykronragede isse. Derimod er det af største vigtighed for ham, om nogen har set eller hørt noget til mordet. Om familien har fået en plet på sit gode navn. Forældrene vil hellere leve med mordet end med den offentlige skam og lægger derfor en sindrig plan, som faren skal føre ud i livet, mens moren tager Benny med på et ferieophold i Ægypten. Væmmelsen over mordet overskygges med ét af væmmelsen over det nye lag af løgne, som forældrene smører på.
Hvor ligger skylden?
Hvordan kunne det gå så galt for Benny? Er han 'blot' sindssyg, så det er hans egen skyld, er det forældrenes skyld, er det mediernes skyld eller skal vi hive det store altædende monster - SAMFUNDET - frem af brokkassen? Er det samfundets skyld? Det samfund, hvor menneskene har så travlt med at forøge deres jordiske gods, at deres tilbageladte børn må sætte deres egne værdinormer. Eller medierne, som forkvakler det unge, påvirkelige sind, og sender uendelige krigsreportager ind i stuer lagt kolde af familiær undtagelsestilstand. Det er som om filmen forsøger at placere en skyld for Bennys ugerninger, men så peger i alle retninger, fordi den ikke rigtig ved, hvor den skal gøre af den.
Hvordan Benny til sidst får gjort op med forældrene og løgnene skal ikke afsløres her, men han er - om muligt - den, som forlader historien med mest håb i bagagen.
"Bennys video" er den anden film i østrigeren Hanekes nu færdiggjorte trilogi, hvor vold som et symptom på samtidens levemåde, er det gennemgående tema. De to andre film er "Der Siebente Kontinent" (89) og "71 Fragmente einer Chronologie des Zufalls (94).
Arno Frisch, der spiller Benny, magter kunsten at udfylde scener i ensomhed. På samme måde er Angela Winkler, som moren, overbevisende som knækket men fattet, image-plejende hustru. Ulrich Mühe derimod formår ikke at hæve den diktatoriske far fra karikaturens overflade, men det forhindrer alligevel ikke tilskueren i at føle den, for historien, rette mængde afsky for ham. "Bennys video" er en seværdig film, med masser af stof til eftertanke. Det er sjældent, at vi i Danmark får muligheden for at se østrigske spillefilm - så grib chancen, mens den er der.
Benny kan godt lide at optage livet med sin familie på video. Lyder det sygt?
Mens Benny laver lektier hører han støjende, hård rock og har nyhedsprogrammer kørende på tv i baggrunden. Lyder det sygt?
Nej vel, Benny lyder som en ganske almindelig vesteuropæisk teenager. Og det er han måske også.
Benny lever et isoleret liv i en familie tilhørende den øvre middelklasse. Hans forældre har travlt med deres respektive karrierer, og når de endelig har fri, fortrækker de til gården 'på landet' - uden Benny - for at administrere endnu en af deres besiddelser. Bennys søster besøger kun sin familie, når hun har brug for et præsentabelt hjem at drive sit særprægede bondefangeri fra.
I noget der kunne ligne mangel på menneskelig kontakt er video og tv blevet Bennys foretrukne kontakt til omverdenen. Hans værelse er fyldt med teknologisk isenkram, som forældrene sikkert har foræret ham i anfald af skyldfølelse over manglende engagement. Vinduerne er mørklagte, men over en monitor modtager han udsigten - 'live'.
Når Benny færdes i den virkelige verden har instruktør Michael Haneke valgt at barbere al interaktion med andre mennesker ned til udvekslingen af penge i nærbilleder. Bennys hænder rækker penge frem mod hænder, som i retur giver ham enten burgere eller videofilm. Selv mellem ham og hans kammerater, som han har introduceret søsterens bondefangeri over for, er kontakten baseret på alt for store pengesedlers vandring fra hånd til hånd. Kald det et vink med en vognstang - Benny lever ikke i en verden, hvor mennesker er af kød og blod, men i en verden, hvor fremtoning betyder alt.
Tæt på kontakt
I et forsøg på at opnå lidt menneskelig kontakt inviterer Benny en jævnaldrende pige, som alligevel altid står og hænger foran videobutikken, med hjem. Hun er, som han selv, en ensom og spoleret skæbne, og for en stund giver deres famlende tilnærmelser bonus. Alligevel risler det koldt ned ad ryggen under en scene, hvor de to deler en micro-pizza og gumle-gnaske lydene er særligt understregede. (Faktisk er det en af de mest foruroligende lydeffekter en 'foley artist' kan frembringe. Jeg forestiller mig en grydeske ført ganske langsomt rundt i en spand med indvolde).
Et øjeblik efter har Benny skudt den unge pige. Slagtet hende med 3 skud fra den svinepistol, som vi gentagne gange - i slowmotion - har set brugt i Bennys egen videooptagelse fra en griseslagtning på forældrenes gård. Som tilskuer oplever man hele seancen, som den udspiller sig på Bennys videomonitor. Filmen sætter et pinefuldt lighedstegn mellem de mange voldsfilm, som vi har set Benny konsumere og hans egen handling i den pludselig alt for virkelige virkelighed. At volden foregår netop uden for billedrammen og derfor kun eksisterer som en række lyde, fremmer kun væmmelsen.
Da Benny 'rydder op efter sig' får han pigens blod på sit nøgne maveskind og måske da indser han, at han har taget et liv. Da forældrene endelig vender tilbage fra gården, viser han dem optagelserne af mordet. Ingen hårde ord fra den køligt, beregnenede far, som ellers har tordnet over Bennys nykronragede isse. Derimod er det af største vigtighed for ham, om nogen har set eller hørt noget til mordet. Om familien har fået en plet på sit gode navn. Forældrene vil hellere leve med mordet end med den offentlige skam og lægger derfor en sindrig plan, som faren skal føre ud i livet, mens moren tager Benny med på et ferieophold i Ægypten. Væmmelsen over mordet overskygges med ét af væmmelsen over det nye lag af løgne, som forældrene smører på.
Hvor ligger skylden?
Hvordan kunne det gå så galt for Benny? Er han 'blot' sindssyg, så det er hans egen skyld, er det forældrenes skyld, er det mediernes skyld eller skal vi hive det store altædende monster - SAMFUNDET - frem af brokkassen? Er det samfundets skyld? Det samfund, hvor menneskene har så travlt med at forøge deres jordiske gods, at deres tilbageladte børn må sætte deres egne værdinormer. Eller medierne, som forkvakler det unge, påvirkelige sind, og sender uendelige krigsreportager ind i stuer lagt kolde af familiær undtagelsestilstand. Det er som om filmen forsøger at placere en skyld for Bennys ugerninger, men så peger i alle retninger, fordi den ikke rigtig ved, hvor den skal gøre af den.
Hvordan Benny til sidst får gjort op med forældrene og løgnene skal ikke afsløres her, men han er - om muligt - den, som forlader historien med mest håb i bagagen.
"Bennys video" er den anden film i østrigeren Hanekes nu færdiggjorte trilogi, hvor vold som et symptom på samtidens levemåde, er det gennemgående tema. De to andre film er "Der Siebente Kontinent" (89) og "71 Fragmente einer Chronologie des Zufalls (94).
Arno Frisch, der spiller Benny, magter kunsten at udfylde scener i ensomhed. På samme måde er Angela Winkler, som moren, overbevisende som knækket men fattet, image-plejende hustru. Ulrich Mühe derimod formår ikke at hæve den diktatoriske far fra karikaturens overflade, men det forhindrer alligevel ikke tilskueren i at føle den, for historien, rette mængde afsky for ham. "Bennys video" er en seværdig film, med masser af stof til eftertanke. Det er sjældent, at vi i Danmark får muligheden for at se østrigske spillefilm - så grib chancen, mens den er der.
19/11-2018
