Uskyldigt dømt
5.0
Med en dyb og værdig røst, som giver genlyd i mange timer efter man har forladt biografen, fortælles den sande historie om sort uretfærdighed i et hvidt Amerika. En historie, der ikke kan fortælles ofte nok.
Han har gjort det før, Denzel Washington, portrætteret afroamerikanske helte. Nogle vil måske mene, at det var nok at se ham som Malcolm X, men "Hurricane" er både en god og vigtig film, og Washington gør det fremragende. Han var med rette nomineret til en Oscar, men fik som bekendt ikke statuetten.
Denne gang fortælles den sande historie om den tidligere bokser Rubin "Hurricane" Carter, der nåede at sidde i fængsel i 20 år for tre mord, han ikke begik. Den korrupte politimand Della Pesca (Dan Hedaya) har haft et horn i siden på Carter lige siden, han var en lille knægt og blev arresteret for første gang. (Dengang var han også uskyldig.) Da tre hvide bliver skudt af to sorte mænd, ignorerer Pesca vidneudsagn, der siger, det ikke var Carter, og han truer et par vidner til alligevel at udpege bokseren. Carter får tre gange livstid.
Da drømmen bliver knust
Rubin Carter kører tilfældigvis i en hvid bil, ligesom de rigtige mordere, så på den fatale nat, bliver han og vennen stoppet af politiet, der siger:
-We're looking for two negroes in a white car.
Hvortil Hurricane svarer:
-Any two will do?
En morsom bemærkning, der dog taler sit eget alt for tydelige sprog. For Hurricanes tilfælde er jo ikke unikt; der var mange uskyldige afroamerikanere i fængsel dengang i 60'erne. Carter er desværre også berettiget til at hade den hvide mand og hans retssystem - og han har hadet hele sit liv. "I spoke hate and it's verbs were fists", siger Carter, da filmen tager hul på hans begyndende boksekarriere, der brutalt bliver stoppet af korrupte betjente.
Om at overleve fængsel
Men en stor del af "Hurricane" skildrer også Carters indre kamp for fred i sindet, og dette er en af grundene til, at filmen er så gribende. Han beslutter sig for at fornægte alt og alle, for at bekæmpe bitterheden over at have fået sit liv frarøvet. Han forbyder sin kone at besøge ham og isolerer sig i sin celle. Han begynder at skrive og får senere sin selvbiografi "The sixteenth round" udgivet.
Det er denne bog, der bliver bindeleddet mellem Carter og den unge afroamerikaner Lesra. Efter at have læst bogen, bliver Lesra lidenskabeligt overbevist om Carters uskyld og får sine tre voksne lærere med i kampen for Carters frihed. Andre har dog prøvet før dem, så Carter har mistet troen, men de holder fast, og får ham til sidst frigivet. Her skal man virkelig være en tough nut for ikke at fælde en tåre.
Karismatisk mand med trist skæbne
Hvorfor lige tage fat i Hurricanes skæbne, når vi nu har set "Malcolm X" (1992) og filmen om Steve Biko? Fordi instruktøren Norman Jewison har skabt en film, der til tider hæver sig over den individuelle fortælling og taler alle afroamerikaneres sag. Med de autentiske indklip fra 60'ernes virkelige demonstrationer, indlemmes hele kampen for lighed i "Hurricane". Det føles lige så virkeligt, som det er.
Der er dog ikke en gennemgribende stemning af had i filmen - måske fordi instruktøren er hvid. Der er i hvert fald en enkelt forsonende bemærkning, da en ældre fange gør Carter opmærksom på, at ikke alle hvide er forfærdelige, og det er dejligt befriende, at "Hurricane" ikke føles som én lang anklage mod den hvide race.
Men "Hurricane" er mest af alt historien om Rubin Carter, og den er seværdig, fordi han var en meget karismatisk mand med en fascinerende, om end trist, skæbne. Kendte mennesker talte også dengang hans sag, og Bob Dylan skrev en sang om ham, der nærmest hævede Carter op på et mytologisk plan.
Stor film
I "Hurricane" bliver en mands livshistorie fortalt. Det er ikke action eller spænding, og det kan tænkes, at folk med en særlig interesse i USAs diskriminerende historie får mere ud af de 2t og 23 min. Men historien bliver fortalt på en spændende måde - det er ikke det kedelige kronologiske forløb, der her bliver serveret for os. Filmen springer frem og tilbage i tid, og krydderiet er de svedige scener fra Hurricanes boksekampe og Denzels fængslende fremtoning - man kan ikke tage øjnene fra ham.
Veteranen Jewison ("I nattens hede", 1967) har skabt en stor film på baggrund af endnu et tragisk offer i kampen mellem sort og hvid.
Han har gjort det før, Denzel Washington, portrætteret afroamerikanske helte. Nogle vil måske mene, at det var nok at se ham som Malcolm X, men "Hurricane" er både en god og vigtig film, og Washington gør det fremragende. Han var med rette nomineret til en Oscar, men fik som bekendt ikke statuetten.
Denne gang fortælles den sande historie om den tidligere bokser Rubin "Hurricane" Carter, der nåede at sidde i fængsel i 20 år for tre mord, han ikke begik. Den korrupte politimand Della Pesca (Dan Hedaya) har haft et horn i siden på Carter lige siden, han var en lille knægt og blev arresteret for første gang. (Dengang var han også uskyldig.) Da tre hvide bliver skudt af to sorte mænd, ignorerer Pesca vidneudsagn, der siger, det ikke var Carter, og han truer et par vidner til alligevel at udpege bokseren. Carter får tre gange livstid.
Da drømmen bliver knust
Rubin Carter kører tilfældigvis i en hvid bil, ligesom de rigtige mordere, så på den fatale nat, bliver han og vennen stoppet af politiet, der siger:
-We're looking for two negroes in a white car.
Hvortil Hurricane svarer:
-Any two will do?
En morsom bemærkning, der dog taler sit eget alt for tydelige sprog. For Hurricanes tilfælde er jo ikke unikt; der var mange uskyldige afroamerikanere i fængsel dengang i 60'erne. Carter er desværre også berettiget til at hade den hvide mand og hans retssystem - og han har hadet hele sit liv. "I spoke hate and it's verbs were fists", siger Carter, da filmen tager hul på hans begyndende boksekarriere, der brutalt bliver stoppet af korrupte betjente.
Om at overleve fængsel
Men en stor del af "Hurricane" skildrer også Carters indre kamp for fred i sindet, og dette er en af grundene til, at filmen er så gribende. Han beslutter sig for at fornægte alt og alle, for at bekæmpe bitterheden over at have fået sit liv frarøvet. Han forbyder sin kone at besøge ham og isolerer sig i sin celle. Han begynder at skrive og får senere sin selvbiografi "The sixteenth round" udgivet.
Det er denne bog, der bliver bindeleddet mellem Carter og den unge afroamerikaner Lesra. Efter at have læst bogen, bliver Lesra lidenskabeligt overbevist om Carters uskyld og får sine tre voksne lærere med i kampen for Carters frihed. Andre har dog prøvet før dem, så Carter har mistet troen, men de holder fast, og får ham til sidst frigivet. Her skal man virkelig være en tough nut for ikke at fælde en tåre.
Karismatisk mand med trist skæbne
Hvorfor lige tage fat i Hurricanes skæbne, når vi nu har set "Malcolm X" (1992) og filmen om Steve Biko? Fordi instruktøren Norman Jewison har skabt en film, der til tider hæver sig over den individuelle fortælling og taler alle afroamerikaneres sag. Med de autentiske indklip fra 60'ernes virkelige demonstrationer, indlemmes hele kampen for lighed i "Hurricane". Det føles lige så virkeligt, som det er.
Der er dog ikke en gennemgribende stemning af had i filmen - måske fordi instruktøren er hvid. Der er i hvert fald en enkelt forsonende bemærkning, da en ældre fange gør Carter opmærksom på, at ikke alle hvide er forfærdelige, og det er dejligt befriende, at "Hurricane" ikke føles som én lang anklage mod den hvide race.
Men "Hurricane" er mest af alt historien om Rubin Carter, og den er seværdig, fordi han var en meget karismatisk mand med en fascinerende, om end trist, skæbne. Kendte mennesker talte også dengang hans sag, og Bob Dylan skrev en sang om ham, der nærmest hævede Carter op på et mytologisk plan.
Stor film
I "Hurricane" bliver en mands livshistorie fortalt. Det er ikke action eller spænding, og det kan tænkes, at folk med en særlig interesse i USAs diskriminerende historie får mere ud af de 2t og 23 min. Men historien bliver fortalt på en spændende måde - det er ikke det kedelige kronologiske forløb, der her bliver serveret for os. Filmen springer frem og tilbage i tid, og krydderiet er de svedige scener fra Hurricanes boksekampe og Denzels fængslende fremtoning - man kan ikke tage øjnene fra ham.
Veteranen Jewison ("I nattens hede", 1967) har skabt en stor film på baggrund af endnu et tragisk offer i kampen mellem sort og hvid.
19/11-2018
