Sol over Ungarn
4.0
Den Oscar-belønnede ungarske instruktør István Szabó har begået en helaftensfilm om en jødisk familie i Ungarn. "Sunshine" er flot filmet, historisk interessant og menneskeligt medrivende
Handlingen udspiller sig i den ungarske hovedstad Budapest i midten af 18-hundredetallet til slutningen af det 20. århundrede, hvor den jødiske familie Sonnenschein kæmper for at opnå anerkendelse. Historien i "Sunshine" er omfangsrig og dækker 3 generationer over 150 år. Dens fokus er koncentreret om tre mænds kamp for at finde en plads i verden - alle spillet af Ralph Fiennes, ("Den engelske patient", 1996 og "Schindlers Liste", 1993).
De jødiske rødder
Emmanuel Sonnenschein skabte familien en mindre formue ved at brygge en drik efter sin fars hemmelige opskrift, den såkaldte: "Taste of Sunshine".
Hans søn Ignatz lever fuldt op til den nyvundne familiestatus ved at færdiggøre sine jurastudier og blive dommer, men herefter plages han af en frygtelig jalousi overfor sin kone. Samtidig nærer han et indædt ønske om at opnå højere status og flirter med den magthavende klasse i Østrig-Ungarn. Med kejserens fald smuldrer hans drømme og livskraft, og fortællingen bæres videre af hans søn Adam, der vokser op i tiden mellem verdenskrigene. Tiden er hård for den unge jøde, og han konverterer til kristendom for at kunne tækkes det herskende militærregime i landet, og samtidig blive indlemmet i officerernes fægteklub, hvor jøder er forment adgang. Den nye titel som katolik bliver sammen med fægtningen hans vej til toppen og olympisk guld. Men han kan ikke fornægte sin fortid og ender sine dage som jøde i koncentrationslejr.
Hans søn Ivan ser i en smuk, men grum scene, sin far blive tortureret ihjel af tyske soldater. Ivan slutter sig straks efter krigen til det nye magthavende kommunistparti i Ungarn og begynder jagten på nazistsympatisører.
Billederne fra Auschwitz, hvor Adam bliver tortureret, er gribende. Bundet på hænder og fødder holder han stædigt fast i, at han er olympisk guldvinder og ungarsk officer, mens soldaterne banker ham for at få ham til at indrømme, han er jøde. Nøgen, forslået og næsten bevidstløs hænger de ham op i et træ i den snedækkede lejr, og oversprøjter ham med vand, indtil han er dækket af is. Sønnen Ivan ser til, men gør ingenting for at redde sin far. Scenen er flot i al sin ondskab - og samtidig et eksempel på den måde Szabó skildrer sine personer i filmen. Vi lærer dem at kende gennem deres handlinger i stedet for at få lagt en beskrivende ramme ned over dem.
Historisk tur og menneskeligt drama
"Sunshine" er udover den personlige skildring også en interessant historisk tur gennem tre styreformer og to verdenskrige. Den er et spændende bekendtskab, hvis man kan holde til lange film. Men selv om den varer tre timer bliver den på intet tidspunkt kedelig. Fiennes' figurer gør filmens nye perioder interessante - om det så er som indesluttet højesteretsdommer, damebedårende fægter eller hævnlysten kommunist. Det er en medrivende og stærk fortælling om familien Sonnenscheins statusmæssige opblomstring og nedtur.

19/11-2018