Koreansk kvindekamp
4.0
"På et varmt tag" er den første koreanske film, der har premiere i Danmark.
"På et varmt tag" er nøjagtig så farvestrålende og raffineret som en delikat anrettet koreansk ret. Handlingens banalitet og en smule prædikende feministiske holdninger er let fordøjeligt pakket ind i underfundige scener fra en overophedet dag i en koreansk storby.
I et boligkompleks' forskellige lejligheder udspiller sig hverdagsproblemer forstørret på grund af den kvælende fugtige hede. En ægtemand har besøg af en letlevende kvinde, en anden tæver sin kone, to indbrudstyve lirker en dør op til en ferieforladt lejlighed. I gården spiller svedende mænd kort, og kvinder med svajende vifter slikker solskin. Den dasende stemning er let antændelig, og da den voldsramte hustru kommer løbende ned i gården med sin rasende ægtemand i hælene, springer bomben. Kvinderne rotter sig sammen, da de ser, at deres respektive mænd ikke har tænkt sig at stoppe det ægteskabelige opgør. Kvinderne kaster sig over ægtemanden og slår ham til jorden, et par af deres egne mænd får én med oven i købet. Da politiet kommer, søger kvinderne tilflugt på et tag. Her hører de nyheden om ægtemandens død.
Det følgende er ikke så meget historien, om hvordan politiet får de uagtsomme manddræbere ned fra taget, som det er en psykologisk skildring af en presset situation på et tilflugtssted. Som panikken breder sig på taget, bliver kvindene indbyrdes en miniatureudgave af forholdene mellem mænd og kvinder. Hurtigt opstår der konflikter, og den før så sammensvorne søstersolidaritet er på randen til opløsning. Især da kvinderne opdager, at en af medsøstrene i virkeligheden er en mand, bliver han/hun pludselig til en forræder, et frygteligt mandsvæsen på lige fod med politiet i gården. At han/hun i virkeligheden har taget kvindernes parti mere end nogen anden, tænker kvinderne ikke over. Ligeledes melder sulten sig, og taget virker, som timerne går, mere som et fængsel end en højborg. Først da regnen kommer, ser vi en ende på pinslerne...
På sin vis er filmens pointer skåret ud i pap, men en række vidunderligt mærkelige øjeblikke gør det til at leve med. For eksempel da de to tyveknægte, som paradoksalt nok er filmens mest sympatiske figurer af hankøn, ser sig spærret inde i den lejlighed, de selv er brudt ind i, på grund af den intense politiovervågning. Og oven i købet må de erkende, at den bortrejste familie som det eneste har efterladt sig 20-25 æg i køleskabet. Eller små interne opgør på taget, som da den forrådte hustru må tilbringe timer og dage i samvær med sin egen konkurrent, ægtemandens letlevende veninde, eller ejendommens entusiastiske kvindesagsforkæmper som i situationen aldrig får fingeren ud og faktisk ikke har organisatorisk talent. Det er mange bække små...som man siger, og derfor er "På et varmt tag", på trods af skønhedsfejl, en pudsig og rørende film fra et filmland, vi ikke kender.
"På et varmt tag" er nøjagtig så farvestrålende og raffineret som en delikat anrettet koreansk ret. Handlingens banalitet og en smule prædikende feministiske holdninger er let fordøjeligt pakket ind i underfundige scener fra en overophedet dag i en koreansk storby.
I et boligkompleks' forskellige lejligheder udspiller sig hverdagsproblemer forstørret på grund af den kvælende fugtige hede. En ægtemand har besøg af en letlevende kvinde, en anden tæver sin kone, to indbrudstyve lirker en dør op til en ferieforladt lejlighed. I gården spiller svedende mænd kort, og kvinder med svajende vifter slikker solskin. Den dasende stemning er let antændelig, og da den voldsramte hustru kommer løbende ned i gården med sin rasende ægtemand i hælene, springer bomben. Kvinderne rotter sig sammen, da de ser, at deres respektive mænd ikke har tænkt sig at stoppe det ægteskabelige opgør. Kvinderne kaster sig over ægtemanden og slår ham til jorden, et par af deres egne mænd får én med oven i købet. Da politiet kommer, søger kvinderne tilflugt på et tag. Her hører de nyheden om ægtemandens død.
Det følgende er ikke så meget historien, om hvordan politiet får de uagtsomme manddræbere ned fra taget, som det er en psykologisk skildring af en presset situation på et tilflugtssted. Som panikken breder sig på taget, bliver kvindene indbyrdes en miniatureudgave af forholdene mellem mænd og kvinder. Hurtigt opstår der konflikter, og den før så sammensvorne søstersolidaritet er på randen til opløsning. Især da kvinderne opdager, at en af medsøstrene i virkeligheden er en mand, bliver han/hun pludselig til en forræder, et frygteligt mandsvæsen på lige fod med politiet i gården. At han/hun i virkeligheden har taget kvindernes parti mere end nogen anden, tænker kvinderne ikke over. Ligeledes melder sulten sig, og taget virker, som timerne går, mere som et fængsel end en højborg. Først da regnen kommer, ser vi en ende på pinslerne...
På sin vis er filmens pointer skåret ud i pap, men en række vidunderligt mærkelige øjeblikke gør det til at leve med. For eksempel da de to tyveknægte, som paradoksalt nok er filmens mest sympatiske figurer af hankøn, ser sig spærret inde i den lejlighed, de selv er brudt ind i, på grund af den intense politiovervågning. Og oven i købet må de erkende, at den bortrejste familie som det eneste har efterladt sig 20-25 æg i køleskabet. Eller små interne opgør på taget, som da den forrådte hustru må tilbringe timer og dage i samvær med sin egen konkurrent, ægtemandens letlevende veninde, eller ejendommens entusiastiske kvindesagsforkæmper som i situationen aldrig får fingeren ud og faktisk ikke har organisatorisk talent. Det er mange bække små...som man siger, og derfor er "På et varmt tag", på trods af skønhedsfejl, en pudsig og rørende film fra et filmland, vi ikke kender.
19/11-2018