Los Angeles på vrangen
4.0
Sex, vold, korruption og skandaler er nogle af ingredienserne i denne intense kriminalfilm.
Handlingen i "L.A. Confidential" centrerer sig om tre personer, som alle er tilknyttet Los Angeles politi i begyndelsen af 50'erne. Jack Vincennes, spillet af Kevin Spacey, har forstået at få fuldt udbytte af sin position som strømer. Han er teknisk rådgiver på en populær tv-serie. Derudover har han et lukrativt og omtalegivende samarbejde med redaktøren (slimet og usympatisk spillet af Danny deVito) på det særdeles smudsige sladderblad Hush-Hush. Vincennes sørger til gengæld for kontanter og omtale, at redaktøren er til stede, når han foretager saftige anholdelser. D.v.s. anholdelser som involverer sex, narkotika og gerne kendte personer. For Vincennes er personlig vinding målet, og han er god til at sno sig.
Personlig vinding er også hvad der driver Ed Exley, spillet af Guy Pearce.
Men i hans version har det en ganske anden udformning. Ganske vist rummer han en del idealisme, og i modsætning til stort set resten af L.A.-politiet, går han ind for at overholde reglerne. Men først og fremmest er han ambitiøs, og han er villig til at sladre om sine kollegaer, hvad der gør ham ensom i korpset, men fremmer karrieren. Han er rationel og målrettet.
Det er Bud White, spillet af Russel Crowe, ikke. Han er i høj grad styret af sit voldsomme temperament. Han er loyal overfor korpset, og hvis det er nødvendigt hjælper han gerne retfærdigheden på vej ved at tæve en tilståelse ud af en anholdt eller plante falske beviser.
En massakre på en billig coffeeshop ved Nightowl, hvor seks personer brutalt skydes ned, bliver på godt og ondt de tre mænds skæbne. Ganske vist arresteres tre negre for mordene. Men de er alle tre klar over, at der ligger mere bag. Intrigerne involverer bl.a. en millionær, som driver en callgirl-ring med ludere, som er filmstjerne-look-a-likes. Samtidig foregår der en voldsom magtkamp i Los Angeles underverden, fordi den ledende gangster Mickey Cohen er blevet dømt for skattesvig, og derved har efterladt et magttomrum. Personerne bliver fanget i et kompliceret magtspil, som nødvendigvis må få en voldelig udgang.
I L.A. Confidential er der ingen ensidigt gode eller rigtige helte, men rigeligt med skurke. Filmen har nærmest udskiftet den klassiske good guy vs. bad guy med bad guy vs. worse guy. Denne moralske tvetydighed sammen med en god historie og godt skuespil gør, at "L.A. Confidential" hæver sig op over en almindelig kriminalfilm.
Den er instrueret af Curtis Hanson, der tidligere har lavet så effektive thrillere som "Hånden på vuggen" (1992) og den sørgeligt oversete, intense "Ingen udvej" fra 1990 med Rob Lowe og James Spader.

19/11-2018