Eventyrligt
5.0
"Stjernekrigen" får repremiere i en restaureret version, med nye scener og digitalt forbedrede effekter - til glæde for alle drenge og piger, store og små!
For længe, længe siden...
Sommer 1982: En lille dreng sidder og hopper på et biografsæde i Holstebro, helt dårlig af spænding og forventning. Han har plaget sin far længe for at blive kørt de 60 kilometer til biografen. Forventningens glæde er blandet med frygt for at kontrolløren skal opdage og bortvise den lille dreng. Og faderen sidder ved siden af, let skeptisk ved tanken om at skulle slæbe sig igennem science fiction film nummer 117 af mere eller mindre tvivlsom karakter.
Endelig begynder eventyret: Kæmpemæssige rumskibe drøner over lærredet og udkæmper drabelige slag. Robotter, mærkelige væsener, rigtige helte, stormtropper med den ondeste og mest uhyggelige skurk, Darth Vader, i spidsen. Lyssværd, X-vinge-jagere, Dødsstjernen og de gode mod de onde på gammeldags manér. Den lille dreng blev fuldstændig opslugt af Luke Skywalker, Han Solo (- Hans Ole, som moderen mente, han måtte hedde) og alle de andre i "Stjernekrigen". Så laserpistoler og lyssværd blev de foretrukne håndvåben i sensommeren 1982, 60 km fra Holstebro.
15 år senere
Den lille dreng er blevet ældre, dog muligvis ikke af sind, for nu sidder han igen og hopper på et biografsæde, denne gang i København. Oh, fryd at skulle gense sin barndoms helte, og uden risiko for at blive verfet ud af en bidsk kontrollør! Endnu en gang buldrer den enorme stjernekrydser gennem det ydre rum og markerer starten på "Stjernekrigen", og det giver et sug i maven på den nu lidt ældre dreng.
Man må tage hatten af for George Lucas og hans både meget klassiske og meget nyskabende rum-eventyr. For det holder. Historien om de idealistiske oprøreres kamp mod det onde Imperium og Dødsstjernen er universel, men Lucas trækker (mindst) på både western-, action-, fantasy-, horror-, og komediegenren i en grad, så ingen producer ved sine fulde fem i sin tid ville have noget med filmen at gøre. I dag kan man konstatere, at "Stjernekrigen" er en af de mest succesrige film nogensinde, den har opnået både klassiker- og kultstatus, og den satte nye standarder for science fiction-genren. Stadigt aktuelle standarder for øvrigt, se blot "Independence Day" til eksempel.
Ingen undskyldninger - bare se den!
Og tag ikke kun en gammel fans ord for "Stjernekrigen"s fortræffeligheder. Min ledsager havde aldrig set den før, men hun var aldeles begejstret. Hun gik selvfølgelig glip af fornøjelsen ved at identificere de nye scener og visuelle effekter (- derfor tilføjelsen "Special Edition"), til gengæld fik hun lov til at opleve løjerne for første gang. For resten har jeg ikke spor dårlig samvittighed over at have lokket min far til at køre de 60 kilometer - "Stjernekrigen" var og er rigeligt turen værd.
For længe, længe siden...
Sommer 1982: En lille dreng sidder og hopper på et biografsæde i Holstebro, helt dårlig af spænding og forventning. Han har plaget sin far længe for at blive kørt de 60 kilometer til biografen. Forventningens glæde er blandet med frygt for at kontrolløren skal opdage og bortvise den lille dreng. Og faderen sidder ved siden af, let skeptisk ved tanken om at skulle slæbe sig igennem science fiction film nummer 117 af mere eller mindre tvivlsom karakter.
Endelig begynder eventyret: Kæmpemæssige rumskibe drøner over lærredet og udkæmper drabelige slag. Robotter, mærkelige væsener, rigtige helte, stormtropper med den ondeste og mest uhyggelige skurk, Darth Vader, i spidsen. Lyssværd, X-vinge-jagere, Dødsstjernen og de gode mod de onde på gammeldags manér. Den lille dreng blev fuldstændig opslugt af Luke Skywalker, Han Solo (- Hans Ole, som moderen mente, han måtte hedde) og alle de andre i "Stjernekrigen". Så laserpistoler og lyssværd blev de foretrukne håndvåben i sensommeren 1982, 60 km fra Holstebro.
15 år senere
Den lille dreng er blevet ældre, dog muligvis ikke af sind, for nu sidder han igen og hopper på et biografsæde, denne gang i København. Oh, fryd at skulle gense sin barndoms helte, og uden risiko for at blive verfet ud af en bidsk kontrollør! Endnu en gang buldrer den enorme stjernekrydser gennem det ydre rum og markerer starten på "Stjernekrigen", og det giver et sug i maven på den nu lidt ældre dreng.
Man må tage hatten af for George Lucas og hans både meget klassiske og meget nyskabende rum-eventyr. For det holder. Historien om de idealistiske oprøreres kamp mod det onde Imperium og Dødsstjernen er universel, men Lucas trækker (mindst) på både western-, action-, fantasy-, horror-, og komediegenren i en grad, så ingen producer ved sine fulde fem i sin tid ville have noget med filmen at gøre. I dag kan man konstatere, at "Stjernekrigen" er en af de mest succesrige film nogensinde, den har opnået både klassiker- og kultstatus, og den satte nye standarder for science fiction-genren. Stadigt aktuelle standarder for øvrigt, se blot "Independence Day" til eksempel.
Ingen undskyldninger - bare se den!
Og tag ikke kun en gammel fans ord for "Stjernekrigen"s fortræffeligheder. Min ledsager havde aldrig set den før, men hun var aldeles begejstret. Hun gik selvfølgelig glip af fornøjelsen ved at identificere de nye scener og visuelle effekter (- derfor tilføjelsen "Special Edition"), til gengæld fik hun lov til at opleve løjerne for første gang. For resten har jeg ikke spor dårlig samvittighed over at have lokket min far til at køre de 60 kilometer - "Stjernekrigen" var og er rigeligt turen værd.
19/11-2018
