Til sidst skal vi alle sove...

3.0
Det er en grum autentisk historie Barry Levinson har kastet sig ud i, med skildringen af fire drenges oplevelser på et drengehjem i 1960'erne.

Det starter som uskyldige drengestreger og ender med voldelige og seksuelle overgreb. De fire venner Shakes (Joe Perrino), Tommy (Jonathan Tucker), John (Geoffrey Wigdor) og Michael (Brad Renfro) fordriver lange varme sommerdage i New York-kvateret Hell´s Kitchen. Kvarteret er barskt med næsten udelukkende emigrant-familier, der hver især slider sig ihjel af hårdt, dårlig betalt arbejde. Men sammenholdet i kvarteret er ikke til at tage fejl af, og den katolske kirke er det evige samlingspunkt. Pastor Bobby (en oplagt Robert De Niro) fungerer som fader, fortrolig, opdrager og legekammerat for kvarterets unger - især tæt knyttet til Shaker. På en af disse overhede New York-sommerdage ligger vores fire venner på et hustag, og har kun energi til at diskutere hvem der skal hente hot-dogs. Det er bare ikke et almindeligt indkøb af mad, for drengene har udviklet en snedig metode til at stjæle fra den lille hot-dog-sælger. Shaker bestiller en hot-dog og løber med den uden at betale. Mens hot-dogmanden febrilsk løber efter, forsyner de tre andre sig ved den forladte vogn. Sådan kommer det bare ikke helt til at forløbe den dag, og det bliver starten på et langvarigt helvede. Drengestregerne kammer over, da hotdog-vognen skubbes ned i en subwaynedgang og smadrer en af kvarterets beboere. De fire drenge straffes med forskellige længder ophold på et drengehjem. De bliver "sleepers", som er udtrykket for unge der har opholdt sig på sådan et hjem. Og det er ikke nogen fest, for det viser sig hurtigt at hjemmets vagter er en flok voldsliderlige sadistiske pædofile, med den ekstremt væmmelige Nokes (spillet med stor indlevelse af den diabolske Kevin Bacon) i front. Der er ingen ende på de ydmygelser drengene må bide i sig.

Den søde hævn
Her slutter historien ikke, men springer derimod circa 15 år frem til starten af 1980'erne. Vores fire venner er blevet voksne, og den fortrængte psykiske og fysiske vold har sat sine dybe spor. Tommy og John har udviklet sig til "hitman"-agtige typer, Michael hutler sig gennem tilværelsen som luset advokat og Shaker, som vi indtil videre kender bedst, forsøger sig som journalist. Han var den mest følsomme som dreng, og man må sige at oplevelserne ikke har hjulpet ham af med den profil. Det står sølle til, og meget sigende er hans egen udtalelse om jobbet som journalist: "...det er mig der skriver klokkeslettene i biograflisterne..". De fire er ærligt og indtil nu usentimentalt portrætteret. Og hvorfor skal vi så møde dem igen så længe efter? Selvfølgelig fordi vores venner bliver nødt til at hævne det skete, fuldstændig som Greven af Monte Cristo gjorde i den roman Shaker læste på hjemmet - og besluttede at leve sit liv efter.

Kedelig slutning
Første halvdel af "Sleeper" fungerer bedst. Den er gribende fortalt og både de sorgløse eftermiddage i kvarteret og senere det udbrudte helvede på drengehjemmet, er flot skildret og oser af miljø og stemning. Men i anden halvdel går det galt. Tommy og John dræber Nokes og i den efterfølgende retsag går filmen i tomgang. De fire venner laver det store kup, som narrativt er glimrende udtænkt, men som fortælles uden engagement. John og Tommy får fingeleret det således, at en gammel alkoholiseret ræv (Dustin Hoffman) bliver forsvarer og at Michael, ja en af de fire, bliver anklager. Formålet er selvfølgelig at Michael skal gøre alt for at tabe. Glimrende idé, men Sleepers bliver ført kedeligt til dørs og afslutningen er intet mindre end et studie i amerikansk sentimental-patos. Det er virkelig synd - men filmen er faktisk en "sleeper".
Sleepers